Professor Harpa Birgisdottir: Det haster med at mindske klimaaftrykket

Fra mødelokalet i BUILDs lokaler på fjerde sal hos Aalborg Universitets københavnerafdeling er der udsigt til dagens interview-emne. Det byggefaglige forskningsinstitut holder til på A.C. Meyers Vænge, midt i Københavns Sydhavn, hvor nedrivningsmaskiner og byggekraner til stadighed omformer den gamle storbyudkant til nye bolig- og erhvervsområder.Netop nybyggeri og renovering har fyldt – og fylder – meget i Harpa Birgisdottirs arbejdsliv.

Sidste år tiltrådte hun som professor på BUILD, hvor hun i forvejen har været tilknyttet gennem mere end et årti. Den ingeniøruddannede professor har karrieren igennem haft fokus på bæredygtigt byggeri, og hun er en af de toneangivende stemmer inden for området i både Danmark og internationalt.

Mest kendt er hun nok for LCAbyg-værktøjet, der bruges til at beregne byggematerialers miljøbelastning igennem et byggeris samlede levetid. Værktøjet er udviklet fra et kompliceret regneark og til at være et brugbart og nyttigt redskab i byggesektoren. Netop den praktiske anvendelse af forskningsresultaterne er et væsentligt omdrejningspunkt for Harpa Birgisdottir.

- Materialeforskning er vigtigt, men det er forskning i metoder til praktisk brug også, og det er det, jeg forsøger at have fokus på. LCAByg-værktøjet er netop skabt til at komme ud og arbejde, så det er vigtigt for udbredelsen, at det er så let forståeligt og anvendeligt som overhovedet muligt, siger hun.

- Den akademiske verden måler succes på publicering i akademiske tidsskrifter og på, hvor meget man bliver citeret rundt omkring. Hvis man skal være stjerneforsker, skal man have benhårdt fokus på den tilgang. Men når vi kigger ud på bygningerne, der bliver bygget derovre, og vi ved, at der er kortere og kortere tid tilbage til at rette op på udfordringerne, er det vigtigt, at vi får metoderne og resultaterne ud at arbejde hurtigst muligt.

Her og nu-aftrykket

På det seneste har Harpa Birgisdottirs fokus  især været på bygningernes klimabelastning i specielt etableringsfasen, produktion af elementer over transport og til byggemetoder – hendes største fokus. Tiden er kort, når verden står på randen af en klimakatastrofe, som vi kun har få år til at bremse.

- Vi skal helst halvere vores klimabelastning i løbet af de næste ti år, eller måske endda på kortere tid. Så det er vigtigt, at vi har fokus på her-og-nu-emissionen.  Kigger man på en bygnings livscyklus, kommer 70 % af emissionen fra materialerne her og nu. Når vi ændrer på det, har vi en omgående effekt, siger hun.



Udsigten over Sydhavnskvarterets byggekraner vidner om en verden, der i høj grad er business as usual. Alligevel har en svag optimisme – hun oplever nemlig en branche, der både på arkitekt-bygherre- og konstruktionssiden er parat til at tage del i ansvaret.

- Selv om der stadig er en hel del, der ikke har fået øjnene op for den store klimaudfordring og byggeriets store ansvar, er der også mange, der viser en forståelse for, at der er et performance-gap mellem de krav, vi stiller i dag og det, det kræver for at overholde Parisaftalens krav til udledninger. Der er altid en risiko for at ordninger som DGNB-certificeringer bliver brugt som en blåstempling til at opfylde nogle enkelte krav og ellers køre videre som man altid har gjort. Men jeg kan mærke, at det har en brancheeffekt at hele samfundet har fokus på klimabevidstheden, og vi kommer forhåbentlig snart til at se byggerier, der overholder Paris-aftalen.

 

Balancer

Harpa Birgisdottirs egen vej ind på klima- og bæredygtighedsscenen blev lagt allerede på DTU.

- I forbindelse med min Ph.D. på DTU lavede jeg LCA-værktøjer til vejbygning og var tilknyttet et projekt, der lavede LCA til affaldshåndtering, fortæller hun.

- Da jeg blev færdig, havde jeg været i Danmark i 11 år, men jeg rejste retur til Island, hvor jeg blev rådgivende ingeniør. Der arbejdede jeg på forskellige projekter om certificering af bæredygtigt byggeri. Det var spændende, men efter fire år ville vi gerne retur til Danmark, og jeg ville samtidig gerne lægge mine kræfter i forskning frem for rådgivning, fordi jeg ikke syntes, at de LCA-metoder, der fandtes, var gode nok.

Forskningen landede hos Statens Byggeforskningsinstitut SBI, der i dag hører under BUILD.

Her har Harpa Birgisdottir været med til at omsætte reglerne for DNGB-certificering til danske forhold og forbedre LCA-metoderne. Det skete med et bevidst fokus på og samarbejde med byggebranchen –  netop for at metoderne skulle kunne tages i brug hurtigst muligt.

- Jeg er glad for det tætte arbejde med branchens aktører. Selv om der findes arkitekter og rådgivere, som orienterer sig i de videnskabelige tidsskrifter, er det de færreste, der har tid eller mulighed for at sætte sig ind i det svært tilgængelige stof. Vi kan sagtens sige en masse som forskere, men det er afgørende, at vi også giver branchen noget at arbejde med.

'Ikke kun halmhuse'

Udviklingen indenfor det bæredygtige byggeri er i fuld gang. Ud over det langsigtede – for eksempel overholdelse af bygningsreglementets stadigt stærkere krav til energimærkning og udvikling af nulenergiboliger – er der også flere eksempler på både cirkulært byggeri og arkitekter og bygherrer, der arbejder målrettet med at reducere klimaaftrykket allerede i byggefasen.



- Vi taler ikke kun om halmhuse, men om at få aftrykket gjort mindre ved at nytænke de traditionelle metoder og materialer, understreger Harpa Birgisdottir, der blandt andet nævner det almennyttige boligbyggeri Circle House i Lisbjerg ved Aarhus som et eksempel. Byggeriet er verdens første cirkulære almene boligbyggeri. Ifølge Lejerbo er 90 % af byggematerialerne genanvendelige.

Living Places. Visualiseringer af EFFEKT/Velux Gruppen

Harpa Birgisdottir og BUILD har selv haft en finger med i spillet på Circle House, og hun er sammen med instituttet også involveret i 4:1 Planet, som er udviklet med Villum Fonden, Realdania, Smith Innovation og Moe.

- Det tager udgangspunkt i, at bruger ressourcer, som om vi havde fire planeter til rådighed i stedet for den ene, vi lever på. Det er en invitation til alle fra arkitekter og rådgivere og til producenter at komme med bud på løsninger, der kan give bedre balance i vores ressourceforbrug, siger hun.

Nogle tegnestuer har ikke behøvet den opfordring for at tage teten op. Harpa Birgisdottir er svært begejstret for det københavnske boligprojekt Living Places, der under hovedoverskriften Build For Life er skabt i et samarbejde mellem tegnestuen Effekt, Velux og Moe.


- De arbejder med eksisterende teknologier og metoder, men formår alligevel at reducere miljøpåvirkningen rigtig meget. Det kommende bygningsreglement kommer til at operere med en co2-påvirkning på 12 kilo pr. kvadratmeter pr. år, men Living Places har jeg fået at vide ligger på under fire kilo pr. år.


 

Living Places. Visualiseringer af EFFEKT/Velux Gruppen

Den ideelle verden

Danmark er et lille land, verden er stor, og i lande med en voksende middelklasse er der et – velnok forståeligt – ønske om højere levestandard med hvad dertil hører af mere komfortable boliger. Så det store spørgsmål er, om en lille dansk indsats kan nytte i en meget stor verden.

- Det kan man godt spørge sig selv om en gang imellem. Men vi må vælge at sige ja. Hvis vi kan opnå reduktioner i Danmark, kan vi eksportere ideerne til alle andre steder, siger Harpa Birgisdottir, der mener, at vi alle må indstille os på forandringer.

- Det største problem er, at vi skal reducere vores miljøpåvirkning mere, end vi gerne vil. I Danmark bor man på mange kvadratmeter, og det er selvfølgelig en udfordring, når folk gerne vil beholde den standard, siger Harpa Birgisdottir, der understreger, at det haster, hvis udviklingen skal vendes.

- Vi skal have flest muligt med hurtigst muligt, både i byggeriet, renoveringsbranchen og i resten af samfundet, hvis det skal lykkes. Men jeg tror ikke, at det er for sent at vende kurven.