Biogene materialer viser vejen til en ny æstetik

Eva Ravnborg, fotograf Rasmus Hjortshøj

Fra cafeen hos Dansk Arkitektur Center i Blox på havnefronten i København er der udsigt til flere af hovedstadens markante bygninger – fra Tøjhuset fra 1904 over flere efterkrigstidsdomiciler og til Det Kongelige Biblioteks sorte diamant fra 1999. Bygninger, der hver især skriver sig ind i byens fortælling og repræsenterer skiftende tiders materialevalg og arkitektur.

Det gør Blox også – tidens fokus på bæredygtighed er tænkt ind i den seks år gamle bygning. Men den rigelige brug af glas og synlig beton og stål, der blandt andet ligger som et dekorativt element ved cafetrappen, er allerede ved at være en repræsentant for en fortidig æstetik.

- Vi sidder her og kigger på de kæmpe synlige ståldragere, som måske er et udtryk for en ressource-ekstravaganza, vi ikke kan tillade os længere, siger Eva Ravnborg.

Hun er partner og country market director for Danmark hos Henning Larsen, der for tiden har udstillingen Changing our Footprint i Arkitekturcentret, som netop er blevet forlænget frem til den 26. maj 2024. Den viser gennem tegnestuens eksempler, hvordan arkitektbranchen kan deltage i en bæredygtig omstilling af byggeriet.

Fra beton til biogene materialer

Henning Larsen er ellers ikke ukendte med de traditionelle byggematerialer, som dens arkitekter har brugt med stor dygtighed. Et af hovedværkerne er Moesgaard Museum ved Aarhus, der blev indviet for 10 år siden. Et rost og internationalt berømmet byggeri, der er opført i beton.

- Vi er stolte af det, og vi har glædet en masse mennesker. Havde vi tegnet det anderledes i dag? Det havde vi nok, siger Eva Ravnborg.

I stedet er biogene materialer og et bredt bæredygtighedsfokus blevet fokus for de fleste overvejelser i tegnestuen. Og både hos Henning Larsenog i arkitektbranchen generelt ser Eva Ravnborg, at bæredygtighed, materialevalg og LCA fylder så meget, at det smitter af på det arkitektoniske udtryk.

- Da jeg blev færdig på arkitektskolen for snart 19 år siden, var jeg blevet oplært i, hvad der var skønne værker, og der var utroligt meget beton og stål. Med datidens øjne kan man sagtens synes, at det er smukt. Men æstetik og etik følges ad, og det har haft betydning for både branchen og for hr. og fru Jensen, når de skal bygge carport. Der er kommet nye parametre for, hvad man kan kalde smukt i dag. Og det er dét udstillingen handler om, siger hun.

Dansk Arkitektur Center, Changing Our Footprint, fotograf Rasmus Hjortshøj

Arkitektonisk kontrol

Den gode samvittighed kan blandt andet findes i biogene materialer – træ, halm, tang, kork og andet, der stammer fra naturen og som kan dyrkes igen. For halvandet årti siden besluttede Henning Larsen sig for at arbejde målrettet med bæredygtighed i bredeste forstand – og med en både praktisk og forskningsmæssig tilgang. Tegnestuen samarbejdede blandt andet om ph.d'er og sørgede for at gennemregne deres bygninger.

Dansk Arkitektur Center, Changing Our Footprint, fotograf Rasmus Hjortshøj

Det var også til fordel for arkitekternes arbejde.

- Det vi gjorde – og stadig gør – var at anvende data og beregninger til at informere vores design tidligt i processen.

Det kan være LCA-beregning, dagslys og mikroklima. Vores erfaring var, at ingeniørberegningerne kom så sent i processen, at vi kun kunne afbøde og ikke påvirke ændringerne.

Ved selv at stå for undersøgelserne, kunne vi have mere kontrol med byggeriet, siger hun.

- Det betød samtidig, at vi kunne vise, hvor vi reelt skabte impact i vores projekter. Dokumentationskravene er løbende steget, og vores bygherrer skal være trygge ved at vores design er understøttet af data og beregninger.

Muligt for alle

Det kræver muskler at ændre på status quo i byggebranchen – og det har  Henning Larsen, ikke mindst efter sammenlægningen med Rambøll i 2019, som betød at tegnestuen blev fondsejet.

Men også mindre tegnestuer og andre aktører kan være med, hvis de store branchespillere stiller sig i front for udviklingen.

- Langt det meste, vi laver, ender som open source, som alle kan benytte sig af. Vi har blandt andet et samarbejde med bygningskonstruktøruddannelsen på KEA, hvor vi laver et katalog over biogene detaljer, der trækker på alt, hvad vi har af tidligere detaljer.

Vi kan kun ændre status quo, hvis alle løfter og hvis vi deler viden og erfaringer med hinanden, og jeg håber, at udstillingen viser, at alle kan deltage i udviklingen.

Feldballe Friskole, Fotograf Rasmus Hjortshøj

Fra tilbygning til kæmpebyggeri

Det er da heller ikke kun store projekter, der vises frem på udstillingen. Et af de mindre projekter er en tilbygning til Feldballe Friskole på Djursland. Den er på blot 250 kvadratmeter og dermed langt mindre end udstillingens flagskibe som et besøgscenter for Volvo ved Göteborg, eller Sundby Skole i Guldborgsund Kommune, der har stråtækt facade og som det første skolebyggeri er svanemærket. Men det gør ikke den beskedne tilbygning mindre betydningsfuld, fortæller Eva Ravnborg.

- Vi har stort fokus på at den innovation, der skabes i ét projekt, kan blive ”new normal” i fremtidige projekter. Det er Feldballe et godt eksempel på. Tilbygningen er lavet i halm og træ og med ålegræs som en del af ventilationssystemet. Når vi arbejder med innovationsprojekter som det i Feldballe, kigger vi på, hvordan vi kan skalere løsningerne.

Netop den grundige dokumentation af Feldballeprojektet gjorde, at en kunde turde binde an med en storskalaudgave.

- Byggeteknikken skal bruges i et 155.000 kvadratmeter stort logistikcenter i Holland, så det vi udviklede for nogle år siden, er på vej til at blive en ny standard, siger Eva Ravnborg, der også glæder sig over logistikcentret af andre årsager.

Tegnestuens beregninger viser, at byggeriet vil øge biodiversiteten med 10 procent i området – det går som sådan imod al logik, fordi et byggeri inddrager arealer, der ellers kunne bruges til dyre- og planteliv. Men selv om logistikcenteret får store befæstede arealer til lastbiltrafik, vil man alligevel se et løft af de naturlige liv – blandt andet på grund af grønne tage med vild eng, vådområder og naturpassager med træer og grønne lommer.

Sundby Skole, fotograf Rasmus Hjortshøj

- CO2-reduktion og biodiversitet har rod i forskellige planetære kriser, men det er muligt at arbejde med begge elementer i det samme projekt, siger Eva Ravnborg og nævner masterplanen for Amagerbydelen Fælledby som et andet eksempel.

Henning Larsens masterplan lægger op til byggeri i træ og uden kældre, der traditionelt er meget betonkrævende.

Området bygges op med grønne korridorer, der forventes at øge biodiversiteten i området. De enkelte bygninger skal tegnes af forskellige tegnestuer, der dog skal leve op til masterplanens krav.

- Der hvor vi kan levere den største impact er, når vi kan bringe erfaringer, vi har gjort os i enkeltprojekter, op i byskala, konstaterer Eva Ravnborg.

- Derfor er det vigtigt, at vi altid har fokus på muligheden for at skalere og for at dele vores erfaringer. Hvis vi kan vise, at det virker, og at vi kan gøre noget ved biodiversitet og co2-udledning i for eksempel et logistikcenter og en ny bydel, så kan man gøre det de fleste steder.

Betonen er ikke død

Selv om biogene materialer stormer frem, betyder det ikke, at vi skal sige helt farvel til beton. Beton giver nemlig god mening i et fugtigt klima, specielt, der hvor bygningen mødes med jorden. Men der er behov for nytænkning, lyder budskabet.

- Danmark har der i mange år været en monokultur, hvor alt starter i beton. Den skal vi udfordre. Vi har brug for en ressourcebevidsthed som breder paletten af vores go-to materialer ud, siger Eva Ravnborg, der peger på, at den ressourcebevidsthed også skal omfatte de biogene materialer. For produktionsskov og halmproducerende landbrug understøtter ikke nødvendigvis en øget biodiversitet.

- Derfor er vi i gang med at teste forskellige planter. Det handler i høj grad om at undersøge, hvor det biogene materialevalg kan understøtte biodiversitet.

Dansk Arkitektur Center, Changing Our Footprint, fotograf Rasmus Hjortshøj

Stadig behov for nybyggeri

Udstillingen på DAC har i høj grad fokus på nybyggerier – selv om et af tidens store buzzwords er transformation. Ombygning og tilpasning af det eksisterende er da også en del af løsningen. Men det kan ikke stå alene i en verden med befolkningstilvækst og behov for nye boliger.

- Globalt bygges der hver uge hvad der svarer til en by med halvanden million indbyggere. I Danmark er det en stor diskussion om vi overhovedet behøver at bygge mere nyt. Jeg mener, at vi i hvert fald skal tale om, hvordan vi bygger og transformere i høj grad, men med den hastighed og efterspørgsel der er på globalt plan, er det et for privilegeret standpunkt at tale om byggestop. Det er også derfor, at vi er så fokuserede på at finde ud af, om vi kan skalere små innovationsprojekter, siger Eva Ravnborg, der også opfordrer til, at både arkitekter og bygherrer har øje for bygningens varige impact.

- I branchen bliver vi i høj grad bedømt på, hvad vi bygger og hvilke materialer, vi bruger. Men jeg spår, at vi i fremtiden i langt højere grad bliver bedømt på den adfærd, arkitekturen skaber. Alt fra hvor mange kvadratmeter vi bor på, til hvordan vi bevæger os rundt, siger hun.

Både arkitektbranchen og byggebranchen generelt gennemgår enorme ændringer i disse år. Tankesættene om bæredygtighed og biodiversitet fylder så meget, at man skal mange årtier tilbage for at finde tilsvarende revolutioner.

- På mange måder er jeg taknemmelig for at være en del af arkitektbranchen lige nu. I fællesskab med bygherrer, producenter og dem, der udfører arbejdet på byggepladserne, er vi med til at definere nogle meget store forandringer. Vi er ude i et paradigmeskifte, der minder om det, man så, da stålbeton dukkede op som byggemateriale.