Thing Brandt Landskab: Vi er en slags brobyggere for mange fagligheder

Oversigtsplan over Coop bydelen

Thing Brandt Landskab har en målsætning om at skabe æstetiske landskaber og byrum, som både er mærkbare, bygbare og holdbare. De tre nøgleord har siden Thing Brandt Landskabs grundlæggelse i 2012 været fundamentet for deres vision og mission som landskabsarkitektfirma. De står for både større og mindre landskabsprojekter, da opgaver uanset størrelse kan være relevante og en mulighed for at gøre en forskel.

- Kort fortalt er Thing Brandt Landskabs udvikling kendetegnet af en stadig og støt vækst, hvor vi er blevet flere medarbejdere, og vi har fået mulighed for at gennemføre flere og større projekter. Vores placering i landskabsarkitekturbranchen er betinget dels af udviklingen af konkrete projekter og dels aktiv deltagelse i netværk. Vi arbejder både selvstændigt som totalråder og tværfagligt, hvor vi løfter vores opgaver i værdiskabende samarbejder med f.eks. arkitekter, ingeniører og biologer samt antropologer, siger Kathrine Brandt, der grundlagde Thing Brandt Landskab sammen med Marie Thing for 13 år siden, og som fik Signe Westergaard med fra den spæde begyndelse.

Tegnestuen står for projekter med en stor bredde og rummer således opgavetyper som læringsrum, uddannelse, boliger og erhverv. Mantraet har altid været at arbejde ud fra et stedstilpasset udgangspunkt upåagtet, om opgaven omhandler nyanlæg, renovering eller transformation.

Stolt faglighed og respektfulde samarbejder er afgørende for Thing Brandt Landskab.

- Vi er meget bevidste om vores faglighed i forhold til, hvor langt den rækker, og hvornår vi skal række ud til andre, fortæller Signe Westergaard, som bakkes op af Kathrine Brandt:

-  Det er vores oplevelse, at landskabsarkitektfaget kan indtage en rolle som brobygger mellem de specialiserede fagligheder i et projekt, da vi tænker helhedsorienteret og helt fysisk er med til at væve ude og inde sammen. Berøringen med mange fagligheder kræver, at vi har fokus på vores koncept og de kvaliteter, vi vil sikre. Og vi er generelt meget opmærksomme på vigtigheden af gode samarbejdspartnere.

 

Samarbejde på tværs

Kathrine Brandt påpeger, at deres fags løsninger i høj grad er afhængige af andre fagligheder – eksempelvis kan de ikke plante træer, hvor ingeniøren har planlagt ledninger, og de kan ikke bevare værdifuld beplantning, hvor arkitekten placerer bygningen.

- Således er alle fag indbyrdes afhængige for at skabe et vellykket resultat, og derfor har Thing Brandt stort fokus på dialogen i projektudviklingen, forklarer hun.

Det, som ifølge Signe Westergaard giver Thing Brandt Landskab en særlig position, er, at de sætter en ære i at lytte til såvel interessenter og rådgivere i udviklingen af et landskabsprojekt. Tegnestuen er i høj grad relationsdreven, hvilket både resulterer i ejerskab for alle omkring bordet og i tillæg en robust proces, hvor et indgående kendskab til bygherre og brugere giver mulighed for at udfordre vanetænkningen.

- Som følge af tidens udvikling er opgaverne blevet mere komplekse, og vores fag bliver blot mere og mere relevant som en essentiel del af løsningen. Som landskabsarkitektbranche kan vi være med til at afhjælpe kriser, der omhandler klima, biodiversitetstab og råstofmangel, siger Signe Westergaard.

 

Hvis man spørger Thing Brandt Landskab om, hvad de brænder for og hvorfor, lyder svaret, at de ønsker at være en del af løsningen med at afhjælpe de landskabelige kriser. Og måden, de ønsker at gøre det på, er gennem helstøbte og sammenhængende smukke landskaber.

- Det er et privilegie såvel som en forpligtigelse, at landskabsarkitektfaget rummer kompetencer, som kan finde svar på nogle af samfundets store udfordringer. Vi er drevet af at gøre en forskel, og det gør vi ved dels at følge med udviklingen i verden, og dels ved ikke bare gøre, som vi plejer, men derimod udfordre vores traditionelle normer og antagelser både i netværk og konkret i vores projekter, siger Kathrine Brandt.

Det er prioriteringer som disse, der ligger til grund for Thing Brandt Landskabs projekter, hvor de blandt deres aktuelle projekter fremhæver følgende: Coop Byen i Albertslund, Mørkhøj Bypark i Gladsaxe Kommune og Englandsparken på Amager.

Coop Byen

 

Fællesskab og biodiversitet

Coop Byen er en stærk fortælling, som rummer tanker om fællesskab, biodiversitet og genbrug.

Det bliver en helt ny bydel i Albertslund, hvor man bl.a. håndterer regnvand, genbruger eksisterende materialer og styrker biodiversiteten. Pension Danmark er bygherre for bydelen, som bliver bydelscertificeret efter DGNB. 

Boligerne bygges, hvor der tidligere var en stor p-plads, og over 90 % af beplantningen består af hjemmehørende arter. Samtidig bygges en legeplads af de robinietræer, som har måttet lade livet i processen.

- Projektet er et godt eksempel på vigtigheden af at tænke landskabsarkitekter ind i processen fra starten for at sikre gode vilkår for f.eks. beplantning. Gennem dialog med resten af teamet fik vi allokeret en zone til ledninger, der frigav areal og gode vilkår for beplantningen til at etablere og udvikle sig og dermed skabe synlige kvaliteter i udearealerne, siger Kathrine Brandt.

 

Mørkhøj Bypark. Frodig beplantning og genbrugte betonfliser og granitsten skaber en oase, hvor der tidligere var et trafikrum

 

I Mørkhøj Bypark er et trafikrum i et villakvarter blevet transformeret til et grønt og levende byrum, som bringer diversitet og sammenhæng mellem skole, lægehus og bibliotek. Thing Brandt Landskab valgte at indgå et samarbejde med to kunstnere og en legepladsudvikler, så de sammen kunne skabe en helhed.

- Mørkhøj er udviklet fra et selvbygger-villakvarter til det varierede villaområde, som det er i dag, og det var nærliggende at spille på referencen om genbrugsmaterialer. Røde mure om skolen blev delvist pillet ned, så skolen blev åbnet til byrummet. De røde mursten blev en rød tråd i fortolkningen af det nye byrum, hvor fokus på genbrug også kommer til udtryk i belægningerne, der alle er forskellige genbrugsmaterialer, fortæller Signe Westergaard og fortsætter:

- Sammen med de nye frodige beplantningsrammer og kunstnerens forstørrede pollen, der fungerer som lege- og siddemøbler, har stedet fået sin egenart og berettigelse i byen.

Englandsparken er et klassisk parkanlæg, som var nedslidt og ikke længere tilbød aktivitet og folkelighed som i dens velmagtsdage. Thing Brandt Landskab læste op på historien på stedet og fandt ud af, at der oprindeligt var et populært mødested i form af et soppebassin. I brugerprocessen med bl.a. Områdefornyelsen Sundby fandt de frem til, at netop funktionen som et fælles mødested, var et højt ønske. I dag rummer stedet en forsænket amfiscene der kan anvendes til mange forskellige aktiviteter.

- Materialerne blev fundet på Københavns Kommunes materialelager, hvor vi forelskede os i nogle partier teglklinker. Eftersom klinkeformaterne ikke var ens, måtte brolæggeren afvige fra sine normer til fugebredder, og Københavns Kommune tog det på sig at acceptere fravigelsen. Projektet er et eksempel på, at dialog og fælles afvejning af risici er en del af løsningen på vores ressourceknaphed, forklarer Kathrine Brandt og understreger, at hver gang Thing Brandt Landskab lykkes med at tænke alternativt i forhold til gængse normer, så får de et eksempel, som de kan bruge som reference næste gang, de er i dialog med en bygherre.

Det skaber evidens for, at man kan gøre det på andre måder – og det er en tvingende nødvendighed, lyder det fra Signe Westergaard, som uddyber:

- Vi har en overvejende løsningsorienteret tilgang til vores projekter. Vi finder det motiverende, når idéer kræver, at løsningerne skal findes på nye måder. Der skal gerne være en god energi i samarbejdet med bygherrer, øvrige rådgivere og entreprenør – også når vi tager de mere alvorlige snakke, siger Signe Westergaard og henviser til vigtigheden af, at det gode samarbejde er værdiskabende for alle.

 

’Slow architecture’

Det vigtigste, når man taler om udearealer og udvikling af byrum er ifølge Thing Brandt Landskab, at man udnytter de uforløste stedlige potentialer, men også har en stor portion tålmodighed.

- Det vil sige, at vi ikke har ”tid” til at overse de stedlige kvaliteter, da de er langsommelige at genskabe. Offentlige udearealer skal være rummelige og robuste – steder, der ikke kræver nøgle. Der skal skabes plads og rammer til, at livet kan indfinde sig, forklarer Kathrine Brandt, der oplever det som positivt med den opmærksomhed, man har på at skabe gode uderum i dag.

- Det er positivt for såvel flora som fauna og for livet, der skal leves mellem husene. Men der er mange funktioner og hensyn, der skal forenes, og vi skal derfor udfordre vores æstetiske opfattelse, når f.eks. biodiversitet og genbrug af materialer giver et mere komplekst resultat end tidligere strømlinede og ensrettede anlæg, siger Signe Westergaard, som suppleres af Katrine Brandt:

- Det er nærmest en sudoku med alle de ting, der skal være plads til i byrum i dag. Men vi skal hele tiden huske på, at det skal være smukke steder, vi skaber. Gode byrum er inkluderende, letaflæselige og indtagelige. De skal være enkelt programmerede med et godt mikroklima. Man skal både kunne være helt stille og larmende – og ikke være påtvunget at være det ene eller andet. Og så er de frodige som basis for liv, slutter hun.

Læs flere artikler om, hvordan landskabsarkitekter arbejder på vores temaside