Portræt af Jacob Kamp og Trine Trydeman fra 1:1 Landskab

1:1 Landskab har til huse midt i den gamle del af Valby med bølgende udsigt over Valby Idrætspark og kun et øjeblik fra bydelens nye grønne hjerte, Grønttorvsparken, som de selv har været med til at udforme. Et industrielt udtryk og en varm, lys og åben atmosfære karakteriserer tegnestuen, suppleret af grøn beplantning og en høj, rustik reol, der sirligt udstiller et varieret udvalg af belægningssten og andre byggematerialer med forskellige farver og strukturer.

Jacob Kamp og Trine Trydeman er ikke i tvivl om, hvorfor de valgte landskabsarkitektur:

- Landskabsarkitektur samler mange fag under ét. Der er en poetisk og en kunstnerisk nerve i det, hvor man kan danne et udtryk, løse problemer og skabe gode steder til mennesker, der kan få glæde af dem. Vi har en stor skabertrang, og at vi samtidig kan være med til at afhjælpe nogle problemstillinger, er meget tilfredsstillende, er Trine og Jacob enige om.

De har den grundholdning at landskabsarkitektur forener det pragmatiske med det kunstneriske, det langtidsholdbare og det særlige – og lidt filosofisk set handler det om menneskets forhold til naturen. Derfor er de hurtige til at forklare hvad et godt uderum er:

- Det gode uderum kombinerer det store helhedsgreb med et detaljeret lag, hvor der ligger nogle små oplevelser og rum. Har man bygninger, kultur og mennesker på den ene side og vild natur på den anden side, så arbejder vi i feltet midt i mellem, i kontrasten mellem det bløde naturmæssige og det hårde urbane. Træder man ind på en plads, hvor det er lykkedes at skabe et særligt rum med en identitet, vil det føles rart og hjemligt at være der; man kommer til at holde af det og får en følelse af, at det er ens eget. Det er vores opgave at skabe sådan et rum. Kernen i vores arbejde er at skabe uderum til brugerne, som de bliver glade for og bruger.

 

Realistiske landskaber
Fra starten har Trine og Jacob haft fokus på at realisere projekter til glæde for mennesker:

- Vi var og er optaget af at gøre os umage og være ambitiøse, ikke så meget på egne vegne, men på brugernes vegne, for at give dem det bedst mulige hver gang og hjælpe dem med at prioritere. Det kræver at vi sætter os ind i deres ønsker og stræber efter at give dem netop det – og allerhelst noget ekstra, fortæller Jacob og fortsætter:

- Dette er også årsagen til at vi hedder 1:1, da vi gerne vil udføre projektet ud fra en realisme og nogle høje, kunstneriske ambitioner om at skabe noget interessant og særligt hver gang, uanset størrelsen og profileringen af projektet. Det er ude i virkeligheden i 1:1 at det bliver sjovt. Vi laver ingen gentagelser, men et specifikt projekt til hvert sted.

Hvordan er jeres metode ved et nyt projekt?

- Vi er facilitator for mange behov, ønsker og krav, som vi hele tiden skal balancere i forhold til en økonomi. Vi arbejder fra starten med økonomien som et parameter og prioriterer i forhold til arealet og den sum penge, der er til rådighed, og hvordan den kan anvendes bedst muligt. Vi stiller spørgsmålene: Hvad kan stedet? Hvad er der plads til? Hvor meget skal der til? Er der noget, der i forvejen fungerer godt? Hvor skal der ryddes op og renses ud? I processen taler vi os meget frem. Vi er på stedet, taler med brugerne og hinanden på tegnestuen, overvejer muligheder og materialer og udbygger det derfra. Projektet kan starte mange steder fra og kommer typisk fra nogle tanker om ”hvad nu hvis vi gjorde sådan her?”. Vi forsøger at skabe et hierarki i elementerne og finde ud af hvad der skal være det styrende. Hvis beplantningen er det vigtige og det, der gør det til noget særligt, er det det, vi arbejder ud fra. Samtidig arbejder vi altid med det levende, organiske, geometriske, og det kontrastfyldte med noget hårdt og blødt, siger Trine. Jacob fortsætter:

- På vores tegnestue løser vi tingene sammen i fællesskab, og vi er mange om et projekt. Selvom vi har sagsarkitekter og projektledere, er alle projekter tegnestuens, og vi gør meget ud af at bruge hinanden, hvilket vi to også har gjort fra starten. Selve projekterne har større betydning for os end hvem der kommer med den gode idé, hvorfor vi også tit arbejder videre på hinandens tegninger. Vi prøver en masse af, ser hvad der virker og får på den måde projekterne til at gro.

- Vi bruger derfor også erfaringsudveksling meget. Det giver os mulighed for at det, vi afleverer som det første, ved vi holder, og at vi kan realisere det indenfor de økonomiske rammer. Det er et succeskriterie for os, at den visualisering, vi lavede i starten, også holder til sidst i processen. At vi laver det, vi siger, vi vil. Det er en ærlighed, der er vigtig for os, selvom der selvfølgelig er plads til ændringer undervejs, men det er en ambition for os at planen i sin grundform er holdbar fra start til slut og mange år frem i tiden.

 

 

Skybrudspark som rekreativt byrum
Hvordan har klimaproblemerne betydning for jeres arbejde?  

- I takt med udviklingen i verden er der nogle parametre, der har ændret sig: Der er kommet større fokus på landskabsarkitektur og der er kommet flere midler til flere opgaver, der skal løses. Men vi søger altid at integrere klimatilpasning i vores projekter, da det er et helt fundamentalt grundparameter i vores fag, ligesom biodiversitet og tilgængelighed mv.

Et markant projekt, der løser et problem med regnvand, er et skybrudsprojekt i Scandiagade i Københavns Sydhavn, som sikrer beboerne mod voldsomme mængder regnvand og som samtidig udgør en rekreativ park for beboerne. Her er landskabet formet med otte bassiner, der kan rumme 1500 m³ regnvand. Når det er tørt, udgør de forskellige haver, der opfylder beboernes mange forskellige ønsker og behov; blandt andet er der en miniature skovlegeplads, en sommerfuglehave, en beachlounge, nyttehaver og en forsøgshave – samt 126 forskellige plantearter. Over bassinerne løber en gangbro med neongule sider, og indgangene til byrummet er markeret med kulørte lamper. Jacob fortæller hvordan det hele er med til at skabe et levende byrum:

- Der er blevet skabt et byrum med en identitet og et sted, hvor de mange forskellige planter sammen med insekter forhåbentlig kommer til at skabe noget mere natur. Vi har fået rigtig god feedback på projektet; mange lokale har fortalt at de bruger det og er meget glade for det. Det opfylder noget af det, vi har talt om: Det overordnede greb med det enkelte og robuste samt en høj detaljeringsgrad, når man kommer ned i materien. Det har en tydelig arkitektur og er blevet noget særligt.

 

 

Identitetsskabende og transformerende arkitektur
1:1 arbejder bevidst med såkaldt ”placemaking”, hvor de omdanner en masse ”ikke-steder” til et sted med en identitet, eksempelvis en vejmidte eller en baggård. Her vil de gerne ændre opfattelsen og brugen af stedet. Guldbergs Plads på Nørrebro var sådan et sted, og som nu er et landskab med plads til at være aktiv, bevæge sig og slappe af. Det har været en af Københavns største grønne pladser i mange år, og i 2015 blev den 4500 m² store plads omdannet til et legende landskab med 10 græsbakker, 75 lærketræer og 200 blå pæle.

- Lige nu kendetegner de markante pæle stedet, men om 50 år vil det være lærketræerne, der er det vigtige. Før kendte mange ikke til området, men nu er der 400 % flere, der bruger pladsen end før omdannelsen. Det er virkelig noget, der gør at man bliver glad for sit arbejde. Det er vigtigt for os at der er nogen, der bruger det og at det giver noget værdi til nogen; det er jo det, der er essensen, siger Jacob.

Hygge og vild natur på stenbroen
Et andet godt eksempel er Marmormolen, hvor 1:1 Landskab har skabt nogle smukke rammer for hvordan folk kan bo i byen samtidig med, at de er tæt på naturen. Selv beskriver de det som et hyggeligt sommerhuslandskab, der giver Vesterhavsstemning midt i Københavns nye boligområde i Nordhavn:

- Da vi kom ind, var der en lokalplan og det gav et par benspænd med på vejen, men vi synes at vi fik skabt et godt hierarki med både et urbant og et naturmæssigt lag med en masse vilde planter og en høj grad af artsdiversitet, som giver farver og oplevelser året rundt. Vi designede et klart zoneinddelt landskab, der gør det nemt at afkode hvad der er private, semi-offentlige og offentlige rum. Vi arbejdede meget med beplantningen for at skabe læ for vinden og for at skabe nogle afslappende rum, hvor beboerne kan føle sig hjemme, fortæller Trine.

Til landskabet er der brugt forskellige overflader til at definere de enkelte funktioner – lige fra grå densiphalt, foldede bede, over mindre stier med gule teglsten og grusbelagte stier ind til de grønne og blå oaser. Selve landskabet er anlagt ovenpå en parkeringskælder og fungerer som et grønt tag med indbygget vandreservoirsystem, der kan holde store mængder vand tilbage.

 

Kvalitet og langsigtede løsninger
Dette leder hen til Trine og Jacobs syn på fremtidens tendenser indenfor landskabsarkitektur:

- Jeg tror det bliver vigtigt fortsat at have et helhedsblik. Det er et fag, hvor vi skal være dem, der binder ting sammen, hvad enten det gælder cyklister, klima og mange forskellige grupper mennesker. Folk vil gerne have design, noget grønt, et rart sted og en lækker plads at gå hen på og en behagelig bænk at slappe af på, det vil ikke ændre sig. Det hænger sammen med vores fokus på både den store og lille skala for de her grundrammer – grundrammer med fleksible elementer i forskellig farve og udtryk, der kan udvikle sig over tid på en bæredygtig måde. Vi skal fortsætte med at skabe smukke og særlige rum med en identitet og god arkitektur, som tiltrækker mennesker, der fylder det op med liv, aktivitet og glæde, slutter Trine og Jacob.