Bynatur skaber øget opmærksomhed om biodiversitet

Fra Danske Landskabsarkitekter på forårs-felttur i 2023 til Molslaboratoriet.

Den største trussel mod biodiversitet er vores udnyttelse af jordens ressourcer og plads. På globalt plan er Danmark et af de lande, der når Overshoot Day - dagen, hvor vi overskrider planetens bæredygtighedsgrænse - først. Danmark nåede således at forbruge sine naturlige ressourcer for hele 2024 allerede den 16. marts.

Dette er 12 dage tidligere end året før og adskillige måneder før den globale Earth Overshoot Day 2024, der er fastsat til den 25. juli. Med det nuværende forbrugsmønster kunne vi kræve næsten 5 gange flere ressourcer, hvilket svarer til 4.8 jordkloder, hvis alle skulle leve som danskerne.

Ifølge WWF er 70 % af jordens økosystemer delvist ødelagte, og vild natur er blevet sjælden, hvilket sætter massivt pres på biodiversiteten på grund af ødelæggelsen af naturarealer.

Uden handling for at genoprette og beskytte disse økosystemer kan konsekvenserne blive uoverskuelige. Derfor er det positivt, at mange kommuner og virksomheder nu udarbejder biodiversitetsstrategier, men det er afgørende, at vi implementerer og engagerer os i disse strategier. Og det er her hvor bynaturen kan spille en vigtig rolle.

De store naturområder nær byerne er den livskilde som skal til for at bringe biodiversitet ind i det urbane landskab.

Her er det essentielt at sikre sammenhæng og etablering af grønne korridorer for at støtte op om de grønne projekter. Gennem disse projekter kan vi skabe synlighed, hvilket er afgørende for at styrke vores forbindelse til naturen og forstå dens værdi.

 

Bynatur er en fornuftig investering

At være i nærkontakt med naturen er et vigtig parameter for at vi alle kan snakke om dens vigtighed i vores hverdag og i en by hvor der er altid en kamp om pladsen er det afgørende at vi kan værdisætte bynaturen for at sikre dens placering i byudvikling. Desværre er der ofte manglende kommunikation mellem de vigtige aktører som er byplanlæggere på den ene side og entreprenører samt byudviklere på den anden side. Vi har behov for et fælles sprog som kan indgå i cost-benefit-analyser og på den måde sikre integreringen af det grønne element i byerne.

Et sådant beregningsværktøj som er baseret på velfærdsøkonomisk teori, der kan kvantificere værdien af det grønne i byerne i monetære termer, har Green Cities præsenteret i deres publikation ”Sæt pris på bynatur” i juni 2023. Dette værktøj kan facilitere forståelse hos byudviklere og entreprenører, da de har en bedre forståelse for cost-benefit-analyser frem for mere abstrakte forklaringer om værdiskabelse af grønne områder for byens borgere. Et sådant redskab kan være med til at sikre, at natur og parker prioriteres lige så højt som andre typer arealanvendelse i byerne og beregningerne kan belyse for vores politikere, at bynatur er en samfundsøkonomisk og fornuftig investering.

Vi skal værne om den eksisterende bynatur, da det er både kostbart og tidskrævende at genskabe det, som er gået tabt. Samtidig er det vigtig at fremme en form for naturbevidsthed, især blandt børn og unge, da det er først i mødet med naturen, at de virkelig vil lære at værdsætte den.

I Nordvest Parken i København har man eksperimenteret med forskellige plantearter i et grønt urbant strøg.

 

 

Min egen naturbevidsthed var præget både gennem min opvækst på landet, men også i lige så stor grad gennem undervisningen i folkeskolen. Allerede som fjerdeklasses elev deltog jeg i et designprojekt, hvor alle skolens elever var med til at planlægge vores nye skolegård samt omformningen af den store græsplæne.

Mens vi tegnede, udvekslede vi ivrigt vores idéer om, hvordan det nye grønne område skulle se ud. Efter sommerferien kunne vi glæde os over at træde ind i et helt nyt udendørsområde.

Nyanlagt blomsterbed i Gentofte, som summer med liv.

Det var en fantastisk oplevelse at se vores tegninger blive til virkelighed og føle, at de voksne lyttede til os. Størstedelen af beplantningen blev bevaret, hvilket skabte mange muligheder for leg samtidig med, at naturen blev integreret i undervisningen. Vores engagerede lærere understregede vigtigheden af, at børn forstod naturen, og inden længe blev der etableret en mindre skolehave for at fremme børns økologiske bevidsthed og adfærd.

Derfor valgte jeg naturligt at fokusere på skolehaver i mit speciale, da de ud over at være en del af undervisningen også kan fungere som grønne korridorer, der støtter biodiversitet i bymiljøet.

 

I foreningen for Danske Landskabsarkitekter arbejder vi aktivt for vidensdeling både i form af arrangementer og kurser. Vores engagerede kursuskoordinatorer har igen i år sørget for et spændende program, hvor du får en grundig indføring i dansk natur og biodiversitet. Alt sammen midt i Molslaboratoriets smukke og vilde natur.

I takt med den øgede opmærksomhed på natur og biodiversitet, ser jeg frem til at følge med i kommende projekter og bidrage til vidensdeling, så vi alle kan få større indsigt i det udfordrende arbejde, der ligger foran os.