Visualisering Fælledby
Biodiversiteten blomstrer i byerne
1:1 Landskab har succes med at designe grønne byrum med plads til byliv, biodiversitet og hverdagens små pauser. Tegnestuen kalder det selv for urban biodiversitet og understreger, at grønne byrum ikke redder biodiversiteten, men måske redder naturen os.
Da 1:1 Landskab blev etableret for 15 år siden, var landskabsarkitektur og biodiversitet ikke øverst på agendaen. Skåret helt ind til benet var det ”pynt”, som ofte kom på sent i processen. Sådan er det ikke længere. I dag er det grønne, natur og biodiversitet kommet højt på agendaen hos kommuner, bygherrer og developere. Behovet for at øge optaget af CO2, køle byrummene og forbedre biodiversiteten har gjort landskabsarkitektur det nye must-have, ja nogle gange det mest efterspurgte som på Grønttorvsparken i Valby.
– På Grønttorvet er parken altafgørende for stedets identitet. Der er ikke mange steder i København, du kan bo lige op af et så stort grønt byrum. Jeg tror, at mange er ved at få øjnene op for, hvor vigtigt det grønne er for os som mennesker, siger adm. direktør i 1:1 Landskab Trine Trydeman.
Grønttorvsparken
Flora og fauna på taget af IKEA
Tegnestuen har netop indviet det nye IKEA på Kalvebod Brygge, der byder på en spektakulær taghave, hvor flora og fauna fylder fremfor byliv. Her har 1:1 Landskab arbejdet med den lokale geobotanik for at finde frem til det rigtige plantevalg i den 6.500 kvadratmeter store grønne himmelpark. Geobotanik betyder planternes geografi, for det er ikke lige meget, hvad du planter hvor, hvis du skal lykkedes med at skabe et rigt dyre- og planteliv.
– Geobotanikken er altafgørende i forhold til biodiversitet. Du skal studere naturtyperne på stedet. Hvis der ikke er en citronsommerfugl tæt på, ja så giver det ikke mening at plante planter til lige netop den sommerfugl. Den finder aldrig vej. Arbejd med det, der er lige i nærheden og understøt og udbyg dette, siger Jacob Kamp, kreativ direktør i 1:1 Landskab.
– Ja, tilføjer Trine Trydeman: Det handler om at studere de grønne korridorer for dyr og planter i nærheden for at finde de rette plantetyper. Ligesom vi blevet vant til at studere vandets vej, skal vi lære at designe efter faunaens vej, så vi giver bedre betingelser for naturen. Kun på den måde kan vi skabe en levedygtig biodiversitet.
Konteksten er altafgørende
Designet af himmelparken er inspireret af overdrevet, strandengen, læhegnet og Fælleden, som findes tæt på Kalvebod Brygge. Da taghaven er i 20 meters højde, har tegnestuen lagt vægt på at skabe læ, så parken bliver behagelig for både mennesker og dyr.
– For os er det vigtigt, at hvert projekt indfrier sit potentiale. Nogle steder har forudsætningerne for en rig biodiversitet. Andre steder har ikke. Derfor gør vi meget ud af at studere konteksten, stedet, brugerne og sammenhængen. Skal det være et offentligt byrum, vild natur eller kan tingene eksistere side om side? I IKEA har vi arbejdet meget med vild natur. Andre steder handler det om at få bylivet til at blomstre, siger Jacob Kamp.
Betonsøjler og biodiversitet
I Grønttorvsparken i Valby er byliv, fællesskaber og plads til fordybelse i fokus. I parken er mange af konstruktionerne fra de gamle torvehaller bevaret. Betonsøjlerne trækker tråde tilbage til stedets historie og skaber rum i rummet. Parken er blevet sammenlignet med Central Park i New York, og for 1:1 Landskab er det vigtigt, at den kan rumme mange forskellige aktiviteter og samtidig give plads til biodiversitet.
– Grønttorvsparken kan danne rammen om lokale loppemarkeder, stille stunder i frugtlunden og boldspil på plænen. Det er vigtigt for os at skabe nogle rammer, som giver plads til, at vi kan udfolde os og være i naturen. Vi har brug for det grønne for vores mentale balance, siger Trine Trydeman.
Natur helt op til døren
I Fælledby skal boligerne og bylivet eksistere i samspil med naturen. Gårdrummene bliver fyldt med hjemmehørende arter fra Fælleden og indrettet på naturens præmisser, så det er menneskene, som kommer på besøg i det vilde. Stemningen skal være rolig, så naturen ikke bliver forstyrret for meget, og alle støjende aktiviteter bliver rykket væk fra boligerne ud på de større bydelspladser, som har erstattet gaderummene. På Smedetoften i Nordvest derimod er byrummet indrettet, så parken tilgodeser både unge og gamle, biodiversitet og boldspil.
– Smedetoften er en form for grøn dagligstue for hele kvarteret, hvor du altid kan gå ned og finde nogen at snakke med. Her er både boldbane, havepavillon og små stier med bænke, frugttræer, smukke stauder og vilde planter, så der er noget for unge, gamle og børnefamilierne. Ovenover boldbanen svæver en lysring, som skaber et vartegn for hele kvarteret, siger Jacob Kamp.
Smedetoften
Urban biodiversitet
Når talen falder på biodiversiteten, understreger 1:1 Landskab, at alle deres projekter er menneskabte. Det er urban biodiversitet, som skaber gode betingelser for både planter, dyr og mennesker. Men det redder ikke planeten. Hvis vi for alvor skal fremme biodiversiteten, skal vi ud i det åbne land:
– Vores byer skal levere på rigtig mange parametre, som kræver plads. Det gør det svært at få de store sammenhængende arealer, som biodiversitet kræver. Derfor skal det store slag for at forbedre biodiversiteten tages i det åbne land. Her skal vi have flere store sammenhængende beskyttede naturområder, så der bliver plads til vilde planter og dyr uden alt for mange mennesker til at forstyrre, siger Trine Trydeman.
Vesterhavsstemning midt i byen
Det er efterhånden en del år siden 1:1 Landskab begyndte at arbejde med urban biodiversitet. Det første store projekt var på Marmormolen i Københavns Nordhavn, som blev afsluttet i 2016. Projektet skulle give Vesterhavsstemning med en vild, varieret og frodig beplantning. Det holder stadig i dag.
– Marmormolen har smalle selvtrådte grusstier, der snor sig gennem landskabet. Planterne har de samme smukke farver som ved Vesterhavet og er tilpasset det barske kystklima. Selvom landskabet er anlagt ovenpå en parkeringskælder, har det taget fat, og det er en fornøjelse at se, at det stadig står smukt så mange år efter. Så ved du, at du har tegnet noget, som kan holde generationer og skabe gode betingelser for flora, fauna og mennesker. Mere kan man ikke ønske sig som landskabsarkitekt, slutter Trine Trydeman.