Portræt af Rasmus Vincentz: Vi bliver nødt til at indrette os, så flere arter trives

Udearealer var ikke noget, mange virksomhederne var opmærksomme på, at de havde, da Habitats for 12 år siden startede op med biodiversitetsrådgivning.

 

– De første år cyklede Philip (Hahn-Petersen) og jeg ud og stod overfor driftsfolk i kansastøj med armene over kors. Det var op ad bakke, fortæller Rasmus Vincentz. Vejen var at tale om glæde ved at gå rundt i naturen og få oplevelser derude. Det handlede om at pirke til observationerne.

 

Da det begyndte at spire hos kommuner, virksomheder og mennesker bredt, udviklede Habitats Vild Med Vilje-konceptet, der i dag kører med sit eget stærke sekretariat og leverandørnetværk af virksomheder.

 

– Nu er der ved at være et marked, der efterspørger egentlige biodiversitetsløsninger. Men det er ikke kommet af sig selv. Vi har arbejdet sindssygt hårdt for det. Nu ser vi oftere, at der bliver udbudt projekt-/arkitektkonkurrencer, hvor biodiversiteten er nævnt som noget, man skal tage højde for i.

 

– Vi har selv lige været med til at blive shortlisted på Musikhusparken Aarhus, og der var biodiversitet skrevet meget eksplicit ind.

 

Spørg naturen

Det nye er, at Habitats arbejder meget mere bygningsnært, hvor der bl.a. tænkes i at lave skår i facaden, så fugle kan finde levesteder, fortæller Rasmus Vincentz:

 

– Det vi spørger os selv om nu i projekterne er: Hvad ville fuglene ønske sig i en bydel eller bygning? Hvad ville insekterne, eller flagermusene ønske sig? Så vi kommer ud i artsgrupperne og begynder at tage Gehl Arkitekters gamle mantra bogstaveligt – Livet mellem husene – ja livet i den brede forstand. Ikke bare menneskelivet.

 

Habitats tænker også designfasen anderledes, så designet tænkes ind i driftsdelen, hvor naturen begynder at udfolde sig.

 

Bygger broer

Rasmus Vincentz er blæksprutten, der både taler biolog-, planlægnings- og forretningssproget. Biodiversitet er nemlig ikke kun fysiske forandringer i landskabet, men også organisatoriske forankringer og forandringer:

 

– Det bliver aktuelt nu med lovgivningen fra EU til virksomhederne, og vi trækker i samme retning som lovgivningen. Biodiversitet skal også være en viden i virksomhederne. Nogen vil sikkert forsøge at klare rapporteringskrav ved at slynge en masse tal ud og lave en flot rapport. De som ikke vil springe over gærdet er lavest, men bruge det til en fantastisk anledning til at gøre noget radikalt anderledes. Dem vil vi gerne hjælpe.

 

Biodiversitet der virker for jer

Et projekt, der har været særligt for Habitats har været at formulere biodiversitetskriterier i DGNB-certificeringen for bydele. Mere overordnet har der været en udvikling fra at arbejde mere generelt til at have dialogen med store aktører, om hvordan biodiversitet skal virke helt konkret for dem.

 

– Der har vi arbejdet rigtig meget med både Better Energy om solcelleparker og vi har hjulpet KAB med at kortlægge mange af deres arealer. Hvad findes der? Hvad kan man gøre anderledes? Hvordan får man beboerne med på det? I erkendelsen af, at hvis ikke man har beboerne med på det, så sker der ingenting. Det, der kendetegner KAB, er denne her beboer-demokratiske nødvendighed.

 

– Vi har hjulpet dem med bottom up kortlægning, analyser, lave arrangementer og nogle skitseforslag. Samtidig er vi gået ind i hovedselskabet KAB i dialog om, hvordan får vi biodiversitet tænkt ind i resten af jeres arbejde, f.eks. når I renoverer eller bygger nyt. Når man alligevel har det hele oppe at vende, giver det god mening at få noget biodiversitet med ind.

 

 

Stenrev, skibsvrag og fiskebørnehaver

Et andet nyt projekt er livet ude over kajkanten. Sammen med Velux, Bygherreforeningen, DTU Aqua og Marinpedagogiskt Center i Malmø har Habitats udviklet et idékatalog til biodiversitetsløsninger i havne- og kystområder.

 

– Jeg er en smule rastløs og utålmodig, så når noget er blevet lidt standard og en pakkeløsning, så får jeg lyst til at udvikle nyt og flytte grænserne. Blå biodiversitet udspringer af en benhård erkendelse af, at da vi startede, havde vi selv den misforståede holdning, at byen og naturen stoppede ved kajkanten. Men sådan hænger verden jo ikke sammen. Naturen er jo på tværs af det hele. I virkeligheden er havet det store økosystem, måske også noget af det der har det allerdårligst.

 

– Når man alligevel bygger om for milliarder, især i havneområder, også ved kysterne, kan man lige så godt tænke en rigere natur ind i projekterne. Man kan faktisk få betragtelige effekter for en ret lille penge, og effekterne er både biologiske, men i høj grad også på biophilia – vores oplevelse, forståelse og glæde ved naturen skal også stimuleres.

 

 

Nye tider, flere på feltet

I mange år var Habitats temmelig ensomme på sit felt.

 

– Vi var tre, der stiftede Habitats for 12 år siden med en erkendelse af et behov for, at nogle kombinerer forskellige dagsordener. Biologer er gode til at konstatere at naturen går tilbage. Vi taber arter. Men at sætte sig hen med beslutningstagere og lave løsninger, der virker for dem, der var et stykke vej.

 

– Der bliver også lavet meget fantastisk forskning rundt om i verden, men meget få forskere tager et slips på og går hen til en bygherre og siger, har I tænkt på at det her ville være godt at gøre.

 

For to år siden opstod et fællesskab, der netop går på tværs.

 

– Build for Biodiversity-konferencen samler et helt felt af mennesker, der er interesseret i at få naturen til at fungere i byggerierne. Da konferencen åbnede for to år siden var det lidt sådan - Wauw nu er vi i gang. Nu er det et fælles felt.

 

Se hvad der er

For 10-12 år siden var det udbredt, at på nye byggeprojekter gravede man først alt væk.

 

– Nogle gange var det bare en massakre på naturen. Det var en tabula rasa, så det ligner papiret, man tegner på.

 

Biologisk kan det, der selv indfinder sig, være rigtig værdifuldt, men ofte ser det ikke ud af noget for det utrænede blik, og fremgår ikke på papiret som værdifuldt for naturen og byen. Derfor bliver det bare ødelagt og tilbygget. Hvilket er et tab, for nogle steder er det lidt skærvet og gruset, andre steder samler sig lidt vand i en fordybninger. I en by er det bare guf for biodiversiteten.

 

Naturen hjælper os

Biodiversitet har mange lag - også et filosofisk lag.

 

– Vi kan ikke blive ved med at omforme verden til bare mennesker. Vi bliver nødt til at indrette den, så flere arter også trives. Så kan vi diskutere, i hvilket omfang vi bliver glade af det, og om det er mest need to eller nice to. Men hvis du bliver glad af at høre fuglene synge, så tænk på at det kan kræve omkring 18 kg føde, f.eks. insekter, at få en stærefamilie på vingerne. Så der skal ret meget til.

 

– Vi kan ikke blive ved med at designe verden kun til mennesker, sådan har det ikke været de sidste millioner af år, og når det sker, så bliver vi deprimerede, sure og utilfredse. Vi underminerer det naturen faktisk hjælper os med, som også handler om bestøvning og at flytte materialer rundt. Fuglene planter jo også træer. Alt det, de hjælper os med, underminerer vi, når vi ikke tænker dem ind.