Københavns Almindelige Boligselskab
Green Cities: Tænk landskabs- og byplanlægning sammen
Hvis vi gerne vil have, at der kommer mere liv i byen med egern, ræve, bier og sommerfugle, skal der være en sammenhæng til den større natur – så man derved tænker biologien ind. Det er et af budskaberne i et interview med Carsten Rahbek, biolog og professor i biodiversitet på Københavns Universitet, i Green Cities nye udgivelse ”Biodiversitet i byer”, der på de 64 sider giver en række eksempler på, hvordan biodiversiteten i byerne kan øges.
Carsten Rahbek pointerer, at det ikke nødvendigvis er afstanden til de store naturområder, det handler om.
- Det vigtigste er, at de er der. Men det er klart, jo tættere på byen naturen er, desto hurtigere kommer den derind.
Ifølge Henning Roed, Daske Planteskoler, der er projektejer af den danske del af EU-kampagnen ”More Green Cities for Europe” har Green Cities med udgivelsen af ”Biodiversitet i byer” taget endnu et vigtigt skridt i målet om at inspirere byplanlæggere, politikere og øvrige fagprofessionelle til at få flere grønne områder og mere biodiversitet ind i kampen om kvadratmeterne i byerne.
Green Cities
- Vi har samlet en række forskellige projekter og initiativer, der har fokus på at højne biodiversiteten i og omkring byerne.
- Det vil sige, at læserne kan finde inspiration om alt fra grønne tage, lommeskove, grønne tiltag på industriarealer, offentlige institutioner, boligforeninger, byskove - og ja, faktisk også en opskrift på, hvordan en kommune kan formulere og igangsætte en biodiversitetsstrategi, uddyber Henning Roed.
- I min optik er der aldrig før lavet noget lignende.
De store naturområder
I publikationen præsenteres blandt andet tre eksempler på byskove – henholdsvis Elmelund Skov ved Odense, Landsbyskoven ved Ishøj og indsatsen i Næstved, hvor syv byskove, sammen med en række eksisterende skove, danner en grøn ring om Næstved By.
Næsteved Kommune
Visionen i Næstved har været, at borgerne i hele byen, kun har ti minutter på cykel ud til nærmeste skov- og naturområde.
Indsatsen har været kendetegnede ved stor borgerinddragelse – der har eksempelvis været et skovbrugerråd for hver af de nye skove. Skovbrugerrådene har haft til opgave at udarbejde en grovskitse for tilplantning, placeringen af større og mindre stier, friluftsindretninger – og at sikre den overordnede helhed og sammenhæng mellem områderne.
Der er for nylig etableret en 32 kilometer lang vandre- og cykelrute igennem den grønne ring for at binde de forskellige områder sammen.
Stort potentiale for boligforeninger
Publikationen beskriver også potentialet for at øge biodiversiteten i boligforeninger.
- Der er et kæmpe potentiale for mangfoldig natur i mange boligafdelinger, og vi har kun lige kradset i overfladen og er ved at finde ud af, hvad det kan – og det er rigtig meget, siger Sara Berg, specialkonsulent i KAB (Københavns Almindelige Boligselskab).
Det beskrives, hvordan KAB har igangsat en sneboldeffekt, der giver beboerne mere og bedre natur omkring deres almene boliger.
Og med grønne fællesarealer svarende til omkring 600 fodboldbaner har den almene boligadministrator KAB gode muligheder for at bidrage til at gavne biodiversiteten. Indtil nu har 19 af de 32 boligselskaber i KAB-Fællesskabet meldt sig for at hjælpe til med til at gøre en forskel.
Publikationen blev præsenteret første gang i forbindelse med konferencen ”Build for Biodiversity”, der blev afholdt i København for nylig.
Publikationen 'Biodiversitet i byer' kan hentes her.
