Portræt af Morten Weeke Borup: Det grønnes værdi

GHB Landskabsarkitekter blev stiftet i 2001 som en videreførelse af Ginman Harboe Borup Landskabsarkitekter. De tre stiftere, Torben Møbjerg, Jacob Fischer og Morten Weeke Borup, har siden da været toneangivende indenfor dansk landskabsarkitektur. Byggeri+Arkitektur mødte Morten Weeke Borup, kreativ direktør og partner i GHB Landskabsarkitekter, på tegnestuen i Valby, hvor han gav et indblik i landskabsarkitektens store forcer og udfordringer.

 

Da han bliver spurgt om landskabsarkitekten står stærkere i byggeriet i dag i forhold til for 20 år siden, kommer svaret hurtigt:

 

- Vi står hverken i en stærkere eller svagere position, den er bare anderledes, hvilket bl.a. skyldes klimaforandringerne. Vi har i de senere år set mange klimasikrings- og klimatilpasningsprojekter, med et primært fokus på regnvandshåndtering. Hvordan vi som samfund håndterer disse udfordringer, får megen mediedækning, men vi har som landskabsarkitekter arbejdet med alt dette længe før, det blev et rigtigt varmt emne. Vi har altid set på, hvordan regnvand bedst muligt håndteres i en given opgave. Nu kommer de store mængder vand hyppigere, men det er stadig nogle af de samme løsninger, vi tager i brug i dag som for 30 år siden. Bare i større skala, forklarer Morten Weeke Borup og fortsætter:

 

- Vi ser dog, at bygherrerne har indset, at der er god økonomi i at håndtere og forsinke mere regnvand på overfladen. Førhen gravede man det meste ned, en usynlig, men dyr løsning. I dag skabes ofte koordinerede byrumsforbedringer, hvor klimasikring også skaber grønne arealer til rekreative formål. På den måde får man skabt merværdi ud af det fælles projekt, fordi man samler anlægsøkonomi fra både forsyningsselskab og kommune til et samlet koordineret projekt.

 

Hvordan griber man så et projekt an, der kombinerer byrumsforbedring og klimasikring?

 

- Man skal først og fremmest lytte, dels til stedet og brugerne og dels se hvilke potentialer, der er i forhold til rumlighed, brug og funktion, men også undersøge andre forhold som undergrund, terræn, solorientering, skygge, vind osv. Mange af de steder, vi arbejder med i forhold til klimasikring, er transitrum, hvor folk blot passerer forbi uden at skænke rummet nogen særlig tanke. Det er utroligt spændende bl.a. at transformere disse ofte grå steder til nye grønne rum, siger Morten Weeke Borup.

 

 

 

Den levedygtige by

De gode byrum og de grønne pladser er essentielle for en levedygtig by. Men med den stigende urbanisering og fortætningen af byen er det gode byrum så under pres?

 

- Ja det er det helt bestemt. Den store tilflytning har skabt bygningsmæssig trængsel, fordi det kniber med at finde plads til de mange nye boliger, institutioner mv. Derfor ser man også, at mange gode og vigtige udearealer nedprioriteres og konverteres. Vi får gjort plads til flere mennesker, men prisen er, at der bliver stadig færre åbne og gerne grønne arealer og dermed forsvinder vigtig livskvalitet.

 

Kampen for opprioriteringen af grønne uderum i god kvalitet er en kamp, som Morten Weeke Borup ikke alene fører i kraft af sin position som partner i GHB Landskabsarkitekter:

 

- Jeg er også formand for Landskabsrådet, en brancheforening hvor landskabsarkitektvirksomheder er gået sammen med anlægsgartnervirksomheder, fordi vi har et fælles ønske om, at der skal skabes flere og især bedre grønne udearealer. Som sagt har urbaniseringen medført et byggeboom, og det byggede hus prioriteres højt, for det er her, at ca. 95% af økonomien ligger i et byggeprojekt. Men vi arbejder for at skabe større opmærksomhed på de værdier, der ligger uden for murene: Det at kunne se og opleve det grønne i ens nærhed. Næstformanden (i Landskabsrådet) og jeg selv sidder også med i styregruppen for Green Cities i Danmark. En europæisk paraplyorganisation, som er ved at lægge sidste hånd på et oplæg til en Grøn Norm 2.0, der meget gerne skal fungere som en positiv opfordring til politikerne om at medvirke til at sætte nye normer og retningslinjer for, hvordan det grønne skal værdisættes og ikke mindst prioriteres. Vores håb er, at man også vil se kvalitativt på, hvad der kan skabe de bedst tænkelige grønne byrum i samklang med et givent byggeri.

 

- Det vil være rart med nogle minimumskrav fra politisk hold, så vi som landskabsarkitekter ikke hver gang skal diskutere, hvorfor man har behov for gode og grønne udearealer i en vis kvalitet, især når bygherre eller udvikler ikke ser en umiddelbar økonomisk gevinst ved at anlægge dem, fortæller Morten Weeke Borup.

 

 

 

Tager træets parti

Men er der ikke en erkendelse hos bygherrerne om, at f.eks. gode grønne arealer kan have positiv indflydelse på lejlighedspriserne:

 

- Jo, og vi prøver netop i oplæg til Grøn Norm gennem Green Cities at indsamle viden, der understreger pointen med, at det grønne byrum bør have interesse for bygherren set med de økonomiske briller. Hvis man har en lejlighed med udsigt til noget grønt, vil den typisk være væsentligt mere attraktiv for en køber. På den anden side, hvis et træ står i vejen for en god udsigt, er det træet, der taber. Meget simpelt beskrevet. Her hjælper klimatiderne os dog en smule, for træet kan tages i forsvar ved at fremhæve mindre kendte sider af dets positive egenskaber i forhold til bekæmpelse af overophedede byer, reduktion af luftforurening, akkumulering af CO2 og regnvand mv., siger Morten Weeke Borup og fortsætter:

 

- I det hele taget bør vi i højere grad se på, hvordan vi værdisætter træer i byerne, især træer med en vis alder. Der findes f.eks. en model, et værktøj, som hedder iTree, som allerede bruges i flere lande. Her sættes der en værdi på træerne i en by, som ikke blot baseres på æstetik, men også deres evne til at reducere forurening, optage CO2, opsuge regnvand, bidrage til biodiversiteten og mere. Disse faktorer betyder, at træers værdi tælles i millioner af kr. og ikke i tusinder. Det vil sige at bygherrer og entreprenører måske tænker sig om en ekstra gang, inden der fældes ældre træer for nemmere at komme til at bygge nyt. Træer tilfører steder karakter foruden at de besidder rigtig mange andre gode egenskaber og jeg vil som udgangspunkt altid tage træet i forsvar. Det har måske mere end 50 år på bagen og kan forventes at leve 100 år endnu, hvilket er noget længere end mange bygninger.

 

- Men der sker så småt en ændring da vi lige nu oplever det største fokus på natur og biodiversitet, vi længe har set. Et fokus som den grønne branche altid har haft. Men det er nyt at politikere og bygherrer i den grad går ind i projekter med et ønske om grønne løsninger.

 

 

 

Øremærkede midler

Men selvom der er et ønske fra politisk hold om flere grønne uderum, så kommer disse ønsker ikke altid udover tegnebrættet. Hvordan kan det være?

 

- Vi kommer tilbage til diskussionen om, hvor midlerne i et byggeri forsvinder hen. Vores arbejde ligger altid til sidst i et byggeri, og hvor skal man tage pengene fra, hvis økonomien skrider? Svaret er desværre ofte, landskabsarbejdet. Derfor ville jeg ønske, at man som bygherre prioriterede at økonomien til landskab skulle øremærkes, fortæller Morten Weeke Borup og uddyber, at det jo i sidste ende handler om at få det projekt, man har ønsket:

 

- Det er interessant, for det grønne er i høj grad med til at sælge projektet. Man ser de store træer og frodige beplantninger på visualiseringerne og kan mærke duften, nærværet, idyllen og udsigten. Men når byggeriet står færdigt, er rigtig meget af det grønne omkring det sparet væk undervejs. Igen skal bygherren på banen og stille krav, man skal jo have det samlede byggeri – inkl. landskab, der i starten blev tegnet. Udfordringen er, at sådanne projekter ofte udbydes som totalentreprise, hvor entreprenøren styrer økonomien. Denne sætter naturligvis altid det byggede hus i første række, her er også den største risiko, og den grønne underentreprenørkontrakt laves ofte først til sidst i processen, hvor man kun har en reduceret pulje penge tilbage, som typisk ikke dækker de oprindelige planer.

 

Andre gange er projektet udført som planlagt, men det kan for lægfolk se ud som om, der mangler noget i forhold til de viste tegninger, men her skal man være bevidst om, at vores tegninger og visualiseringer i relation til det grønne, er fremtid. De træer vi viser, er et billede på, hvordan de vil se ud om 10-20 år og ikke, hvordan de ser ud nu, så landskabsarkitektur er i høj grad et tålmodighedens fag, smiler Morten Weeke Borup.

 

 

Tag ansvar for projekterne

Men hvordan sikrer man sig, at de grønne visioner for et område rent faktisk bliver, som I først havde visualiseret?:

 

- Det er et godt spørgsmål og en stor udfordring. Generelt er der i byggeprojekter slet ikke et tilstrækkeligt højt ambitionsniveau når det kommer til landskabet og det grønne. Ikke hos os i den grønne branche, men hos de øvrige parter, desværre. Ofte arbejder man også med meget kortsigtede kontrakter i forhold til drift og vedligehold af uderum i forlængelse af nyanlæg. Vi besøger med års mellemrum de projekter, vi har været involveret i, for at se, om udviklingen går den rigtige vej samtidig med, at det er en glimrende måde hvorpå man kan undersøge hvilke løsninger, der med tiden fungerer og hvilke, der ikke gør. Men tænk hvis man tænkte mere totaløkonomisk og lavede nogle 10-20-årige kontrakter med den anlægsgartnervirksomhed, der anlagde projektet. Det ville formentlig betyde, at der ville blive lagt stor faglig integritet og enormt mange ressourcer i, at anlægsarbejdet blev udført til perfektion samtidig med at man også ville stille større krav til kvaliteten af de produkter, der blev brugt, for at driften blev optimeret mest muligt.

 

- Det ville også skabe nogle tillidsbaserede relationer, fordi man ved, at samarbejdet er langvarigt.

 

- Apropos tillid, er vi f.eks. med i teamet, der for tre år siden vandt en 4-årig rammeaftale med Byggeri København gennem det strategiske partnerskab TRUST. Der er leveret så meget skole- og institutionsbyggeri inkl. landskab til Byggeri København, som de aldrig har fået før på så kort tid. Helt uden brug af advokater. Man begyndte samarbejdet med at lære hinanden grundigt at kende og siden, har man haft en god dialog, fordi ingen ønsker at skabe konflikt i et langvarigt samarbejde. Det har været en stor succes og har vist, at man ikke behøver at være så konfrontatorisk i byggeriet, hvor advokater i de senere år desværre har fået mere og mere at lave. Det er dræbende for hele processen, siger Morten og afslutter:

 

- Vi landskabsarkitekter og anlægsgartnere gider slet ikke al den konflikt. Jeg tror måske, vi grønne er lidt mere omgængelige og vil i højere grad det samme. Det ligger mere til vores natur og det var bl.a. også derfor Landskabsrådet blev dannet. Det lyder meget basalt, men en rolig kompromissøgende dialog er ikke altid en standardvare i byggebranchen. Men hvis vi indleder et samarbejde rigtigt og sørger for at ansvarsfordelingen, budgetteringen og partnerskaberne er skruet ordentligt sammen, så skal det nok med tiden blive til normalen.