<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Portræt af Tina Saaby: Hvad kan dit byggeri gøre for byen?
annonce
Portræt af Tina Saaby: Hvad kan dit byggeri gøre for byen?

Foto af Ursula Bach

Portræt af Tina Saaby: Hvad kan dit byggeri gøre for byen?


Tina Saaby takker af efter otte et halvt år i stolen som Københavns stadsarkitekt, og i den periode har fokus blandt andet været at skabe byrum, som giver liv og oplevelser mellem bygningerne. Byen skal være for alle, og derfor indtænker man i planlægningen diversitet og fælleskaber på alle niveauer, ligesom de lokale stimuleres til at tage ejerskab for byens udvikling

Vi er ikke kommet langt ind i samtalen, før det er tydeligt, at Tina Saaby føler stærkt for udviklingen i byerne – om nye projekter er med til at skabe en mere eller mindre attraktiv by på sigt – og ikke mindst om selve beslutningsprocessen foregår på den mest optimale måde.

 

- Jeg er virkelig træt af den måde, der bliver diskuteret højhuse på, hvor det er et spørgsmål om enten-eller. Først og fremmest behøver vi ikke bygge højt for at fortætte byen. Jeg ser tit den holdning, at det er vi nødt til, men det er vi altså ikke. Tæthed og det mulige byliv, det giver, kan også skabes i 5-6 etager som brokvartererne og indre by. Og det er heller ikke et spørgsmål om mange eller få, det er komplekst, og det er vigtigt at stille alle relevante spørgsmål, inden vi politisk og fagligt kommer med et bud på højder og tætheder generelt. Vi skal virkelig tænke os grundigt om, hver gang vi bygger og særligt, når vi bygger højt, siger Tina Saaby og fortsætter:

 

- Enhver dialog om byudvikling har et væld af nuancer, og arkitekter viger desværre ofte tilbage for den politiske dialog, hvilket kan godt undre mig, når vi som fag er så samfundsorienterede. Arkitekter er generelt sindssygt gode til at have et generalist-blik på samfundet, hvilket er en værdifuld egenskab for politikere og beslutningstagere i samfundet, det at kunne få hjælp og rådgivning til at se sammenhænge og forstå byggeriet og byudviklingens kompleksiteter. Vi mangler helt bestemt en mere politisk arkitektfaglig debat i Danmark, men jeg tror og håber, at flere arkitekter rækker hånden op, for her kan vi byde ind med meget, eksempelvis i forhold til at arbejde ud fra FNs bæredygtighedsmål og den sociale bæredygtighed. Jeg er uddannet i en periode med et klart fokus på at tegne projekter, hvor man ikke skulle være skriftlig, politisk og samfundsorienteret, og, på den måde kan jeg godt håbe, at de unge arkitekter med deres kompetencer vil sætte et langt bredere aftryk på det samfund, de er del af.

 


Tåsinge Plads af GHB Landskabsarkitekter A/S. Foto af Charlotte Brøndum



At give stafetten videre
Hvis man spørger Tina Saaby, om det ikke ville være spændende at fortsætte arbejdet med at udvikle København som stadsarkitekt, så falder svaret prompte:

 

- Ja, men jeg har selv kæmpet imod forslaget om en fastansat stadsarkitekt, da jeg mener, det er essentielt med nye øjne på byens udvikling. Det er vigtigt med udskiftning, og på den baggrund mener jeg faktisk, at det ville være forkert at søge stillingen igen, siger Tina Saaby og fortsætter:

 

- Da jeg startede, var der lige besluttet en bylivsstrategi, udarbejdet i samarbejde med Gehl Architects, som blev politisk godkendt i 2009. Her var der et overordnet mål om at prioritere byliv og skabe en metropol for mennesker. Et af målene var og er stadig, at folk skal bevæge sig mere og opholde sig længere tid ude i byens rum. Det er her, en stor del af fælleskabet i byen er, og byrummene skal signalere, at byen er for alle. Derfor skal der være en diversitet, både æstetisk og arkitektonisk, men også programmatisk og menneskeligt, så alle kan have positive oplevelser i byrummene. Det er ligeledes vigtigt, at der bliver bygget, så det giver mening i en menneskelig skala, og her er jeg glad for justeringen af Ørestad Syd og Arena kvarteret, hvor det er lykkedes at skalere ned, så man føler sig godt tilpas, fortæller Tina Saaby, som er begejstret for, at hendes afløser bliver Camilla van Deurs fra Gehl Architects, så der på den måde er en rød tråd i udviklingen:

 

- Det føles rigtig godt. Jeg er meget stolt af at blive afløst af Camilla van Deurs, som kan være med til at sikre kontinuiteten i byens udvikling. Der er generelt en alt for hurtig udskiftning blandt mange offentlige ledere, og jeg har for eksempel selv haft fire forskellige chefer i min tid, og det kan være et problem i forhold til at sikre den kontinuitet, som er så værdifuld i det strategiske arbejde.

 


Skt. Kjelds Plads af SLA. Illustration: SLA

 

Læs også: Portræt af Jan Gehl: Arkitektur er samspil mellem form og liv

 

Blikket for andres værdi

Tina Saaby er opvokset i Herning ud af en ikke-akademisk familie, og med en interesse for matematik og at tegne søgte hun ind på arkitektstudiet i Aarhus:

 

- Jeg fandt hurtigt ud af, at så meget beregner arkitekter ikke, så matematikken fik jeg ikke direkte brug for, men omvendt er det vigtigt for arkitekter at tænke logisk og holde styr på rumlige sammenhænge, systemer og koncepter, og der er mange arkitekter, der er dygtige matematikere.

 

Tina Saaby læste tre år i på Arkitektskolen i Aarhus, og havde et ophold i Cambridge som gæstestuderende og læste videre i København og tog afgangseksamen der. Hun fortæller om to afgørende aha-oplevelser, som har været en basis for hendes karriere efterfølgende:

 

- I mit andet år lavede vi et skuespil, hvor vi skulle agere byggeriets partnere, hvor målet var at vise sammenhængen med interessenter i et projekt, hvor man får et indblik i byggeriets kompleksitet. Og det var tydeligt for mig, at arkitekttur bliver skabt i et samarbejde med rigtig mange forskellige operatører. Her er det vigtigt at have blik for andres værdi i den proces, ellers kommer man ingen vegne.

 

- Jeg gik på Afdeling X på Arkitektskolen i Aarhus, som havde et filosofisk, teoretisk afsæt for at arbejde med arkitektur, og her var jeg meget optaget af den fænomenologiske tilgang til arkitektur, hvor man tager afsæt i menneskets sansninger og arkitekturens påvirkning af os, hvilket også fyldte meget i min tid på Cambridge, siger Tina Saaby og fortsætter:

 

- De to faktorer har i bund og grund bragt mig derhen, hvor jeg er i dag: At arkitektur har en sanselig dimension og har indflydelse på vores humør og velbefindende sammenholdt med, at arkitektur er komplekst og skabes i samarbejde med andre fagligheder. Når jeg kigger tilbage, så har jeg fulgt de spor hele mit liv, samtidig med at jeg har haft en fagpolitisk interesse for at forstå processerne og den kompleksitet, der ligger omkring det at drive virksomhed. I virkeligheden kan man gå tilbage til den romerske arkitekt Vitruvius og hans 10 bøger om arkitektur, hvor han skriver om arkitektens rolle, at man som arkitekt skal vide lidt om alt, nok til at stille kvalificerede spørgsmål, men ikke nok til at være ekspert på andet end sit eget felt. Arkitektens rolle er at samtale med alle de forskellige aktører og samle den viden ind, og med den skabe en mærkbar arkitektur og kunstnerisk dimension.

 


Mærsk Tårnet af C.F. Møller. Foto af Adam Mørk

 

Vigtigt at facilitere dialogen om processer i byggeriet

Tina Saaby tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1997, hvorefter hun blev ansat i Hou + Partnere (nu H+Arkitekter) og var med til at tegne Roskilde Museum. I 2004 startede hun i WITRAZ Arkitekter, og her blev hun ret hurtigt en del af ledelsen og partner i tegnestuen.

 

- Hos WITRAZ arbejdede vi meget med at skabe sammenhæng mellem borger, bygning og byrum.  Vi tænkte i helheder og lod landskabet spille en større rolle. I vores værdigrundlag optrådte ordet samfundssind som en drivkraft for vores projekter – at vi via vores arbejde skulle genere værdi i samfundet. Denne indledende dialog om hvilke samfundsmæssige værdier, et byggeri kan tilføre et område, den viden har stor værdi i det videre forløb, fortæller Tina Saaby og fortsætter:

 

- Vores fokus på WITRAZ var meget på processen, og vi udviklede metoder til at facilitere den dialog mellem de mange interessenter, hvor vi ofte udarbejdede programmet og værdisætningen, som var med til at skabe bred interesse for projekterne.

 

Hos WITRAZ var Tina Saaby med til at lave programmet og faciliteringen af processerne omkring Guldhuset, biblioteket i Nordvest tegnet af COBE og Transform, samt omdannelsen af Bispebjerg Krematorium til et danse-og-bevægelseshus tegnet af Domus Arkitekter.

 


Axel Towers af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Foto af Jens Lindhe



Læs også: Portræt af kreativ direktør og partner hos JJW Arkitekter, Katja Viltoft: Kunsten at gøre hinanden bedre

 

Vigtigheden af det politiske

Tilgangen hos WITRAZ med at tænke i at udvikle processer og skabe sammenhæng mellem det bygningsmæssige og det landskabelige gjorde, at skridtet til stadsarkitekt på mange måder var en logisk og flydende overgang for Tina Saaby:

 

- Min umiddelbare tanke var, at det var helt åndssvagt at søge sådan en stilling. På den anden side kunne jeg godt se, at der blev sendt mange signaler i ansøgningen, som passede ret godt på mig og min tilgang til arkitektur med vægt på processen, byrummet og samarbejde på tværs af fag, ligesom jeg også har arbejdet med det politiske niveau og været næstformand i Arkitektforeningen. I det hele taget har jeg altid haft en forståelse for, at der tages politiske beslutninger, der driver det enkelte projekt. Og det er helt fundamentalt, at disse politiske beslutninger tages på et veloplyst og multifacetteret grundlag.

 

Da Tina Saaby tiltrådte som Københavns stadsarkitekt i 2010 var man midt i den økonomisk krise, og der var lige blevet lavet lokalplan for Carlsberg Byen og konkurrence for Nordhavn, men på grund af krisen alt stod helt stille.

 

- Vi arbejdede en del med det midlertidige på det tidspunkt, som blev en ny generator for byudvikling og så brugte vi meget energi på at italesætte fordelene ved det at blande forskellige, funktioner som erhverv og boliger, hvilket blandt andet giver mulighed for den diversitet, som er en præmis for den gode by. På det tidspunkt var det en udfordring at få bygherrer til overhovedet at bygge boliger, siger Tina Saaby, og det illustrerer fint hvordan, der på bare et otteårigt forløb sker klare skift i forhold til hvilke typer af projekter, der er behov for og hvordan, samfundsudviklingen og byudviklingen er tæt forbundet.

 

- Når jeg i dag ser på det strategiske arbejde, som vi har arbejdet med gennem de seneste 8 år med at oversætte kommunens arkitekturpolitik til konkrete projekter, som eksempelvis cykelstier, byrum eller affaldssortering, med nye strategier for bynatur, byliv, mobilitet og klimatilpasning, så er jeg stolt af resultaterne. På det stedsspecifikke niveau er jeg stolt af arbejdet med nye kvarterdannelser, hvor afsættet er stedets kvaliteter, det lokale, det historiske og hvor beslutningerne træffes i samarbejde med de lokale interessenter. Det lokale ejerskab over byen giver et fælleskab, som man kan bruge til at udvikle det gode kvarter. Når jeg er ude at holde foredrag om hvad, vi kan her i København, så fortæller jeg ofte om det menneskelige, det holistiske og det procesmæssige, som vi tager ind i den måde, vi udvikler byen på. Byen skal tage ansvar over processerne – det er vigtigt at ville det. Både når man bygger for offentlige og private midler.

 

Tina Saaby fremhæver Klimakvarteret på Østerbro og Skibbroen i Sydhavnen, som gode eksempel på projekter, hvor lokale kræfter har taget medejerskab over projektet.

 


AlmenBolig+ af ONV Arkitekter og JAJA Architects



Læs også: Interview med Jesper Pagh: Byerne skal både rumme transformation og forankring

 

”Nej, vi behøver ikke bygge højt”

København forandrer sig hele tiden, og der er skudt flere højhus-byggerier op uden for middelalderbyen, her påpeger Tina Saaby, at den nye arkitekturpolitik har det udgangspunkt, at der skal foretages grundige overvejelser i forhold til hvor og hvor meget, når der skal bygges i højden.

 

- Når jeg ser på de højhuse, der er skudt op, så er jeg glad for Axel Towers og Mærsk Tårnet, og jeg er knapt så begejstret for Bohrs Tårn i Carlsberg Byen. Og jeg synes, vi mangler at afdække hvorfor bygge højt? Hvis ønsket er at fortætte byen, hvilket der kan være mange gode grunde til i forhold til at bo tæt på arbejde og offentlig transport eller for at skabe mere byliv. Men karrébebyggelse kan også gøres tættere, hvis det er målet – for eksempel er middelalderbyen den tætteste og samtidig én af de mest efterspurgte bydele i København, ligesom der stadig er masser af gamle industriområder i hele hovedstadsområdet, hvor man kan bygge. Efter min mening giver det nogle helt andre kvaliteter ved at bygge i lavere skala, som man mister ved højhusene, ligesom det er dyrere at bygge højt, siger Tina Saaby og fortsætter:

 

- Når man bygger noget, som forandrer byen skyline, så er det vigtigt, at man har noget på hjerte – hvis man rækker hånden op skal man have noget at sige. På den positive side kan man om højhuse sige, at de ligesom tårne og spir kan bruges til at navigere og orientere sig efter i byen, men hvis man bygger mange tæt sammen, så fungerer de ikke som pejlemærker. I den forbindelse er jeg bekymret for Carlsberg Byen, hvor de mange højhuse kommer til at danne mur og både skygge for hinanden som pejlemærke og skygge for livet i byens gader. Mærsk Tårnet er så et eksempel på et fantastisk byggeri, hvor placeringen er sket med omhu, det skygger ikke for livet i nabo gårdrummene, det fremstår som synligt pejlemærke mange steder fra, og det lander smukt på jorden med byggeri i mindre skala til både at tage vind og overgang fra det høje til det enkelte menneske. Her har vi et højhus- byggeri, der giver mere, end det tager.

 

Og det er en pointe, som Tina Saaby vender tilbage til: De største og vigtigste beslutninger for et projekt bliver ofte taget helt i begyndelsen, og hvis de tages på et for lille vidensgrundlag, så er der en større chance for fejl, for ikke at blive klogere undervejs, og for at beslutningerne er taget ud fra de forkerte forudsætninger.

 

Læs også: Portræt af landskabsarkitekt Kristine Jensen: Gode byrum er livsvigtige

 

- Det er en kæmpe udfordring, når der er vækst, for her bygges der med tid alene som parameter, og så springer man nogle gange de indledende spørgsmål over, hvilket aldrig kan betale sig i det lange løb. Farten i sig selv gør det bliver dyrere at bygge, da prisen på den enkelte kubikmeter bliver dyrere – efterspørgslen genererer højere priser på det enkelte betonelement, siger Tina Saaby, som også mener, der bliver bygget alt for ensartet i dag:

 

- Når man er ude på byggepladser, så er det tydeligt, at alle bruger de samme betonelementer. Det er meget ensartet, og der er næsten ingen, der forsøger at udvikle nogle andre byggesystemer eller at bygge på en anden måde. Der er absolut ingen, der bygger høje, gennemlyste boliger med ét stort rum, hvor den store fleksibilitet ville fremtidssikre deres bygning fuldstændig. Der bliver bygget efter ét program, små værelser, minimum loftshøjde og med bærende betonvægge mellem rummene, og det er komplet åndssvagt, da det er umuligt at udnytte bygningen til en anden funktion. Lige nu har både private og offentlige bygherrer slet ikke blik for bygningens levetid – der er ingen efterspørgsel. Vi kan håbe, at et større fokus på cirkulær økonomi kan gøre det klarere, at det er en god investering at se på en bygnings levetid.

 

Ensartetheden i nybyggeri er en stor udfordring i forhold til at skabe en levende og mangfoldig by, og Tina Saaby fremhæver, at der i den nye arkitekturpolitik for København 2017-2025 er et afsnit om at fremme planlægning af funktionsblandede bykvarterer og blandede boligformer med variation i størrelse, type og ejerform.

 


Dortheavej, almene boliger af BIG. Fotos af Rasmus Hjortshøj



- Jeg er meget tilfreds med arkitekturpolitikkens fokus på at udvikle og bevare diversiteten i København, hvilket både sker ved at bygge varieret samt at åbne op for nye boformer og skabe fælleskaber mellem beboere. Fælleskabet fra byens rum fortsætter ind i boligerne, og vi skal give plads til, at borgere tager ansvar for byens udvikling også med deres lokale engagement. Variation er absolut nøgleordet, og faktisk er de bedste boliger i København de billige eller almene boliger, så når jeg skal fremhæve interessante boliger, så er det ofte almene boliger, som Lejerbo og BIG boliger på Dortheavej, AlmenBolig+ eller Fællesskabshusene af Boligkontoret Danmark, jeg trækker frem, slutter Tina Saaby af, der nu selv forlader København for en periode, hvor hun ønsker at have tiden til dybdegående samtaler med sit netværk her og i udlandet. Måske ender det med en bog, nogle skriblerier, foredrag eller anden formidling. I hver fald ender det med at se København i et mere globalt perspektiv.