Jesper Pagh om byers identitet og identiteten i byen

 

På vej ud af globaliseringen

- Fagligt set er byen andet og mere end en ophobning af bygninger; den er et mødested, der fungerer som centrum for handel og socialt liv. Udfordringen er nu, at vi i vestens byer stadig er i gang med en lang transformationsperiode fra industrialiseringen til noget andet og endnu ikke særligt veldefineret, mens vi på en mærkelig baglæns måde måske er på vej ud af globaliseringen med Brexit og Trumps indsættelse, siger Jesper Pagh.

De store byer er vokset ud af en historisk kontekst, og historien har sat sine tydelige fingeraftryk på byen og dens landskab. Da industrien sidst i 1800-tallet for alvor blev dominerende, gjorde den tusindvis af landarbejdere til industriarbejdere på byens fabrikker, og en lang række byer fandt deres fundament og identitet i ét eller få fagområder. Nu undergår vestens storbyer igen en grundlæggende omdannelse, der afspejler en ny og mere sammensat tid, og her er det essentielt ikke at fjerne ethvert spor af byernes historiske og identitetsmæssige baggrund:

 

- Storbyen som fænomen opstod i forlængelse af nationalstatens skabelse, og industrialiseringen betød én stor bevægelse, en flytning af mennesker og arbejdspladser fra land til by. Nu sker der en voldsom transformation, siger Jesper Pagh og uddyber:

 

- Byerne er ved at omdanne sig til noget andet, og en meget større diversitet er måske noget af det, der er i spil. Her skal man sikre sig, at byen fungerer som mødested med al sin kompleksitet. Noget af det, storbyen kan, er at man både kan blive væk og være anonym samtidig med, at alle samfundslag kan færdes sammen og ser hinanden, fordi man har et ærinde. Byen skal kunne rumme både individualiteten og kompleksiteten.

 

En grad af segregering er nødvendig

Hvordan sikrer eller prioriterer man dét?

- Det afhænger også af i hvilken skala, det skal finde sted. Vi taler jo ikke i hver eneste opgang. Jeg er fortaler for en hvis grad af segregering. En by som New York besidder jo en enorm diversitet og rummer samtlige sprog, religioner og etniske tilhørsforhold. Men de enkelte kvarterer er også voldsomt segregerede. Og det er jo også noget af dét, der gør, at det fungerer. At man også kan tage hjem til sit eget miljø. Byen skal facilitere, at vi møder hinanden og konfronteres med andre normer og værdier, samtidig med at vi har en forankring, et tilhørsfold og identitet i f.eks. et bestemt kvarter eller område.

 

Hvad er arkitekturens rolle i denne transformation af byen?

- Den skal bidrage til, at man som borger stadig har en vis form for identifikation i den specifikke by. Arkitekturen er også blevet heftigt globaliseret. Men i en engelsk krimi kan man fra første øjeblik se, at rammen f.eks. er Manchester. Der er en stor og helt tydelig identifikation. En af grundende til tv-serien Borgens succes i udlandet hænger i høj grad også sammen med billederne af Københavns by- og boligmiljø. Der spiller arkitekturen en enormt vigtig rolle. Den betegner en arkitektonisk forankring i det lokale. Man kan mærke et tilhørsforhold. Der er noget særligt ved en bestemt by, og det skal fastholdes ved at finde ud af, hvad det er, der gør det og skaber tiltrækningskraft.

 

- Kan du finde den forankring og identifikation i f.eks. den omdannelse af tidligere industri- og havnearealer til nye byområder, der p.t. sker i Danmark?

- Ja, det kan jeg. Nogle steder. Dér, hvor man fortsat kan se den historiske kontekst og grunden til, at byen og området ligger netop her. Hvor man se, at mennesker har boet og arbejdet her i århundreder. Og det er ikke slumromantik at bevare nogle af disse træk. Vi bygger i en historisk kontekst, og det er vigtigt ikke at fjerne enhver reminiscens eller lave en tabula rasa.

 

Kapitaliseringen af fælles jord

Hvad bliver udfordringerne i den sammenhæng over de næste årtier?

- Det er den omsiggribende privatisering af de offentlige rum. En alt for stor del er blevet lagt i private investorers hænder, uden at der egentlig er grund til. Der er jo intet som helst galt med private investorer som sådan, men de har deres egne forudsætninger for at indgå i byudviklingen. Forudsætninger, der ikke nødvendigvis er til det fælles bedste, hvis ikke de sættes i den rette kontekst, siger Jesper Pagh.

 

- Det har givet gode ting. Men også rigtig mange uheldige i form af bl.a. en de facto-privatisering af det offentlige rum. Det er naturligvis en politisk beslutning, om man vil det eller ej. Men problemet er, at man ofte glemmer, at private investorer kapitaliserer på samfundsskabte værdier, når de kaster sig ind i byudviklingen.

 

- En stigning i grundpriserne kommer jo ikke ud af ingenting. Ofte skyldes det store, offentlige investeringer, god langsigtet planlægning og udviklingen i samfundet og i de enkelte byer i det hele taget. Jordens værdi er jo ikke Gudsgivet, men det er det, der kapitaliseres på nu, siger Jesper Pagh og afrunder:

 

- Så længe det er fælles værdier, kan vi udvikle og udnytte dem igen og igen. Det er denne mulighed for transformation, der er udgangspunktet for, at byerne har kunnet opretholde deres betydning som centrum for samfundets udvikling igennem århundreder. Og i hele verdenshistorien er ejerskab til land og infrastruktur ét af de helt centrale omdrejningspunkter for ethvert samfunds overlevelse og udvikling.