Søndervold naturpark i Fredericia i færd med at blive anlagt. Træerne er både genplantning af træer fra den midlertidige natur på området og nye træer.
Der er et kæmpe potentiale i at give naturen plads i det byggede miljø
- I fremtiden kan vi skabe endnu bedre byer, hvis vi arbejder tværfagligt. For biodiversiteten drejer det sig også om at være nysgerrig på hinanden og kombinere viden, siger Kristine Kjørup Rasmussen, Head of biodiversity hos SLA.
SLA er kendt for sine æstetiske, naturbaserede løsninger med en holistisk tilgang. Biolog og Head of biodiversity hos SLA, Kristine Kjørup Rasmussen arbejder med analyser og strategier for biodiversitet, kortlægning af natur og integrering af biodiversitet i designprojekter.
- Bynatur er ikke kun vigtig for biodiversitetens skyld, men også for os mennesker. Den giver økosystemtjenester og funktioner, vi har brug for - som at rense luften og vandet, og give os mental afslapning efter en stram dag foran skærmen. Men den æstetiske dimension, sanseligheden og hvordan naturen kan give os en forståelse af, hvad livet er, er også virkelig vigtig for mennesker.
Der kan naturen en hel masse, siger Kristine Kjørup Rasmussen:
- Der er et kæmpe potentiale i at fremme naturen en lille bitte smule alle de steder, den ikke har nogen plads i dag.
Naturtypologier som puslespilsbrikker
- Min metode, som biolog hos en landskabsarkitektvirksomhed, handler som det første om at kortlægge natur, fortæller hun:
- Hver gang vi har et projekt, ser vi på, hvad er det for en natur, som er her og i omgivelserne, som vi kan prøve at styrke. Er der skov eller søer, hvor der lever nogle særlige insekter, nogle guldsmede. Eller er der et artsrigt overdrev, som vi kan prøve at udvide.
- Jeg beskriver nogle naturtypologier, puslespilsbrikker kan vi kalde det, som landskabsarkitekterne kan bruge i landskabsdesignet. På den baggrund laver vi sammen den planteplan med artslister, som entreprenører får til anlæggelse.
- De stedsanalyser, som mange landskabsarkitekter arbejder med, kan nemt udvides til også at omfatte en naturanalyse. Det kræver ny faglig viden, og i projekter, hvor tegnestuerne allerede samarbejder med forskellige fagligheder, kan man inddrage en biolog. Derved får man nogle løsninger, som kan virke på flere ting på samme tid.
Når naturen får plads og lov til at udvikle sig selv, vokser biodiversiteten hurtigt. På et år blev ca. 60 plantearter til dobbelt så mange på Amager Bakke, Foto: SLA.
Hvordan kan vi styrke biodiversitet i landskabsprojekter?
I valget af planter er det ikke så meget de enkelte arter, som er vigtige, siger Kristine Kjørup Rasmussen:
- Det, som er vigtigt er variation, så der både er træer, buske, græsser og urter. Også gerne nogle sten, døde træstammer og terrænvariationer. Så der både bliver lidt tørre bakker og fugtige lavninger, og det kan være helt nede på mikroskala.
- Langt de fleste insekter er faktisk specialister, dvs. at de har brug for ganske få, nogle helt specielle arter for at fuldende deres livscyklus. Så der er ikke rigtig nogle få arter, man kan pege ud som gode for biodiversiteten.
- Vand er også vigtigt. Vandet er et habitat for sig, og alle dyr har brug for drikkevand. Hvis der er nogle lavninger, hvor vandet kan samle sig en gang imellem, når det har regnet, giver det en stor kvalitet.
Biodiversiteten har brug for hjemmehørende arter
Mange landskabsarkitekter har måske et lidt snævert katalog af planter, de har været henover på uddannelsen.
Hvis man vil styrke biodiversiteten, er der brug for mere, for at danne et levende økosystem med levesteder for dyr og flere organismeniveauer end et klassisk staudebed med 5-10 arter af blomster, siger Kristine Kjørup Rasmussen:
- Vi plejer at sige, at hjemmehørende planter er planter, som findes i den danske natur eller landene omkring os, nord for Alperne. De er bedre for biodiversiteten, fordi vores dyrearter er tilpasset dem.
Jo længere væk, arterne kommer fra – Nordamerika eller Asien – jo færre dyrearter kan bruge dem til noget.
- I Danmark og Nordeuropa har vi en meget stor blomsterflora. For træarter har vi ikke helt så mange og har haft en tradition for at bruge nordamerikanske og asiatiske træer også.
Ved at bruge hjemmehørende arter kan man sige, at der bliver lidt mindre variation i træarterne, men til gengæld meget mere variation i bundfloraen.
- Selvfølgelig kan man også plante japanske kirsebær eller nordamerikanske nåletræer af æstetiske hensyn. Så skal man bare ikke kalde det for biodiversitet, men hellere sige - vi laver det her, fordi det er supersmukt, og vi er inspireret af Japan. Det er jo ikke noget galt i at lave noget, man synes er smukt.
Naturpark Søndervold
Et projekt som SLA er ved at få anlagt nu, som biologen glæder sig rigtig meget til at se i virkeligheden, er Søndervold i Fredericia.
- Det er en bypark i et nyt byområde, hvor vegetationen er inspireret af den lokale natur. Tættest på kysten etableres fx salttolerant græsland.
- Lidt længere inde kommer nogle skovlunde og enge med de blomsterarter, som tiltrækker de sommerfugle, der er særlige for byen, fortæller Kristine Kjørup Rasmussen.
Hvilke faldgruber kan der være?
Det vil gavne projekterne at tænke den eksisterende natur ind fra start som en del af forudsætningen for at lykkes. Ofte er man hurtig til at fælde gamle træer for at plante nye, og man mister en masse kvalitet hver gang, siger Kristine Kjørup:
- En anden stor faldgrube i designprojekter i byerne er vores tendens til kontrol og at designe det hele til mindste detalje. Hvis man skal lykkes med at få biodiversitet, er vi nødt til at trække os mere, end vi plejer og også lade naturen udvikle sig af sig selv.
Vores forståelse af bynatur er under forandring, men det kræver stadig formidling, hvad formålet med designet er, fortæller Kristine:
- På Skt. Kjelds Plads har man undret sig over, at når der var gartnere ude, så lignede det, at de ikke rigtig lavede noget. De gik rundt inde i bedene og hev et græsstrå op hist og her.
Det er jo, fordi vi ikke luger på samme måde. Der er nogle enkelte arter, som kan blive problematiske, så dem fjerner man. Og resten lader man bare stå og gro.
- Vi har desværre også set eksempler på, at skæve træer er blevet beskåret og engvegetationen er blevet slået med græsslåmaskinen. Så der er nogle mennesker som skal klædes på ift. naturvenlig drift af projekter.
Amager Bakke
Naturbaserede landskabsprojekter udvikler sig bedst på en naturlig og ikke for næringsrig jord, hvor der er fri dynamik og nye arter får lov til at etablere sig. Der vil være etableringspleje i starten, hvor vegetationen er mere åben, så der skal man være opmærksom på at fjerne nogle problematiske arter som fx invasive arter. Men det er vigtigt at give naturen plads til udvikle sig selv, siger Kristine Kjørup Rasmussen:
Amager Bakke, det grønne tag på forbrændingsanlægget, er jo er et helt kunstigt habitat, hvor vi har plantet omkring 60 arter. Allerede efter et år var der dobbelt så mange plantearter. Det siger noget om, hvor hurtigt det kan gå, hvis vi mennesker ikke holder naturen tilbage.
