<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> SLA laver holistisk klimatilpasning til fremtidens blå og grønne byrum
SLA laver holistisk klimatilpasning til fremtidens blå og grønne byrum

SLA laver holistisk klimatilpasning til fremtidens blå og grønne byrum

Fotos af Mikkel Eye

Byernes sundhedstilstand vækker global bekymring og kalder på aktiv handling. Herhjemme peger SLA’s bud på en både grøn og blå udgave af Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen i København i en holistisk retning inden for byudvikling, klimasikring og skabelsen af fremtidens gode byrum.

Arkitektforeningens hovedpris, Årets Arne, tilfaldt i år SLA, og her er der naturligt nok stolthed over kåringen af det ambitiøse klimasikringsprojekt, der som det første byrum nogensinde modtager prisen:

 

-De nominerede projekter udgjorde et skarpt felt, og i vores tilfælde er der samtidig ikke tale om formgivning, men om en model for byerne fremadrettet. Så tiden har her været moden til dét, man må kalde et paradigmeskifte, siger Mette Skjold, CEO, partner og arkitekt hos SLA.

 

Verdens ældste økosystem kommer til byen

Projektet på Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen skaber sammenhæng mellem naturbaseret klimatilpasning og rekreative mødesteder for byens indbyggere. Og selv om der på mange måder er tale om et nybrud inden for holistisk byudvikling, der forener tiltag som skybrudssikring, urban biodiversitet og livskvalitet i ét, så er det ifølge Mette Skjold også et område, som SLA har arbejdet på i årtier – og som kan realiseres mange andre steder i årene frem:

 

-Vi arbejder jo generelt med natur i byerne med en tværfaglig tilgang, og der findes mange af denne type veje og områder i byerne overalt. Og vi oplever generelt voldsommere vejr, der gør bl.a. skybrudssikring helt nødvendig. Vi integrerer alt det, der gror og går fra et transitrum til en serie af sanserum i byen, siger Mette Skjold, og fortsætter:

 

-Der er ikke noget Hokuspokus. Her løser vi udfordringerne i en helt almindelige rundkørsel. Vi forbinder det byggede og det groede miljø. Vi bringer i virkeligheden bare verdens ældste økosystem til byen, og vi er kun lige gået i gang. Nogle spørger, om der er plads til al den natur i byerne. Og ja, det er der i høj grad. I dette tilfælde har vi fjernet 66 % af asfalten, og stedet fungerer stadig både trafikalt – og som et nyt byrum.

 

 
 

 

Fra transitrum til naturbyrum

Infrastruktur og veje er traditionelt en hardcore ingeniørdisciplin. Men hos SLA tænker man klimatilpasning holistisk og sammenbinder ingeniørkunst, blåt, grønt og oplevelsesmæssig kvalitet. Der er nogle fundamentale metoder, der vil gå igen i fremtidige beslægtede projekter, men ellers kan idéen gentænkes og tilpasses den enkelte by:

 

-Først og fremmeste tænker vi byrum i stedet for transitrum. Og så tænker vi vejene konkavt – nedad – i stedet for konvekst både for at lede vandet væk, men også for at bruge det som en ressource til bl.a. vanding.

 

-Oveni dét kommer så hele designet. Det skal jo ikke gøres på samme måde i alle byer. Det er kontekstrelateret, og det forholder sig til hvad der efterspørges, og hvad der kan lade sig gøre mikroklimatisk i forhold til plantearter, biotoper, områdets topografi osv. Så det er stedspecifikt, men det er også en holistisk tankegang, der kan overføres til andre byer både her og andre steder, siger Mette Skjold.

 

 

Proces og metode

Det perspektivrige er samtidig, at når SLA møder interesse fra udlandet for klimatilpasning i byen, så handler den ikke bare om at kopiere projekter, men mere om det processuelle og metodiske. Om hvordan man i f.eks. New Zealand kan lave klimatilpasning i byerne, der kan lade sig gøre i de specifikke omgivelser.

 

Der gælder det ifølge Mette Skjold igen om at bruge alle kompetencer og tænke helhedsorienteret. At inddrage og sammentænke både design, infrastruktur, plante- og dyreliv, biodiversitet, drift, ingeniørkunst, talrige aktører osv. Om at gå bordet rundt, som hun udtrykker det.

 

 
 

 

Det begynder først, når vi afleverer

Ét er de overordnede og langsigtede globale klimaudfordringer, et andet er, hvordan vi undervejs udfolder livskvalitet i byernes rum. Men de to områder hænger også ubønhørligt sammen:

 

-Vi befinder os midt i en biodiversitetskrise. Der er alarm, og der er brug for action på alle niveauer. Og ikke kun det. Der er også alt det, der handler om det at være menneske. Det er måske den største trussel ikke at tage hånd om, og jeg tror, vi kun har set toppen af isbjerget. Anerkendte undersøgelser viser jo, at man kan reducere både luftforurening og stressniveau betragteligt. For klimatilpasning handler også om at skabe rum, om det sociale aspekt og om det uformelle møde i byens rum, afrunder Mette Skjold – og peger på netop kvaliteten af det levende og uforudsigelige element som eksemplificeret i Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen:

 

-Vi er selv overraskede over den rumlige fornemmelse, der bliver skabt. Til forskel fra en traditionel byggeproces med et hus, så er det her organisk, hvor 9.000 m2 asfalt er transformeret til natur med 586 nyplantede træer, hvilket igen bringer nye plante- og dyrearter med sig. Vi sætter nyt liv i verden. Og det begynder egentlig først, når vi afleverer projektet.