Kommuner er ofte udfordrede af ubekendte i ligningen, når byggerier skal planlægges og projekteres. Et samfund i konstant udvikling rimer ikke på en stationær bygningsmasse, og derfor er fleksibilitet og evnen til at udnytte ressourcer effektivt blevet kritiske succesfaktorer i moderne byplanlægning.

Og at lykkes med netop dét, er af stor betydning for kommuner – ikke blot funktionelt, men også økonomisk og klimamæssigt, mener Lene Mi Ran Kristiansen, Head of ESG & Sustainability hos den danske modulbyggerivirksomhed Conrum.

Byggeri med respekt for de planetære grænser

- Som samfund er vi nødt til helt grundlæggende at bevæge os væk fra den traditionelle stationære tankegang hen mod en modulær, fleksibel og cirkulær tilgang til byggeri.

Vi har en bunden opgave i at respektere og lære at operere indenfor de planetære grænser. Byggeriet er både i Danmark og på verdensplan en ressourcetung branche, og vi skal både bygge mindre og klogere, fortæller hun:

- Vi skal bygge med færrest mulige råmaterialer, ideelt set genbrugte eller genanvendte, og vi skal holde materialer i spil længst muligt. Det gør vi bl.a. ved at designe byggeri, som let kan genbruges, ændre funktion og fysisk flyttes derhen, hvor pladsbehovet er.

 

Fra stationært til dynamisk byggeri

Et af de mest effektive greb til at imødekomme udfordringerne og den stigende kompleksitet i byggeriet er at gøre fleksibilitet til en grundpræmis allerede i design- og planlægningsfasen.

Ikke blot i form af multifunktionelle rum, men ved at tænke hele byggeriet som en dynamisk ressource, der ikke kun er fleksibel i funktion men også i tid og sted.

- Når vi begynder at tænke byggeri som dynamiske systemer frem for stationære konstruktioner, opstår der et helt nyt mulighedsrum. Vi kan forlænge bygningers levetid og relevans, vi kan reducere det samlede materialeforbrug og tilmed opnå totaløkonomiske fordele over tid. For kommuner er det en værdifuld og attraktivt cocktail, fortæller Lene.

 

 

Designet til cirkularitet

I praksis betyder det, at hele eller dele af en bygning, der i dag fungerer som børnehave i et nybyggerkvarter, kan flyttes til en ny placering i kommunen, når børnene vokser ud af pasningsalderen, og demografien i området ændrer sig.

Og at den samme bygning atter kan skifte funktion og placering og genopstå som kontorfaciliteter til administrativt personale.

Modulbyggeri: en dynamisk ressource

Netop denne tilgang til byggeri har Conrum forfinet igennem syv årtier: Modulære og fleksible bygninger som flyttes, skaleres op og ned og tilpasses skiftende behov – med et reduceret forbrug af jomfruelige råmaterialer til følge.   

- I Conrum ser vi fleksibilitet som et strukturelt svar på nogle af byggeriets største udfordringer. Og for kommuner giver det en ny form for handlefrihed. Ressourcer kan bruges smartere, anlægsbudgetter strækkes længere, og byudvikling kan ske i takt med en omskiftelig virkelighed.

 

Robuste og fremsynede kommuner

- Når man kan flytte, skalere og genanvende den kommunale bygningsmasse, skaber man et langt mere robust og omstillingsparat bysamfund. Samtidig holder man dyrebare materialer i loop og sikrer, at bygninger og materialer leverer værdi i mange forskellige kontekster over tid. Det er ikke blot et spørgsmål om økonomi, men også om ansvarlighed og fremsynethed, slutter Lene Mi Ran Kristiansen.

Dette er den tredje artikel i en serie om dynamisk byudvikling i kommuner.

I den kommende udgave af Byggeri+Arkitektur dykker vi dybere ned i emnet med ny viden og perspektiver. 

 

”Når vi begynder at tænke byggeri som dynamiske systemer frem for stationære konstruktioner, opstår der et helt nyt mulighedsrum. Vi kan forlænge bygningers levetid og relevans, vi kan reducere det samlede materialeforbrug og tilmed opnå totaløkonomiske fordele over tid. ”

- Lene Mi Ran Kristiansen

Læs mere om modulbyggeri