Med fleksibelt byggeri, der fysisk kan flyttes og bruges i nye funktioner, kan kommuner opnå større agilitet, bedre tilpasningsevne og mere effektiv ressourceudnyttelse på kort og længere sigt. Forsker peger på både muligheder og vigtige overvejelser om funktionalitet og arkitektur. 

I nutidens byplanlægning skal mange faktorer og hensyn gå op i en højere enhed. På kort sigt er aktuelle pladsbehov, funktionalitet og økonomi højt på dagsordenen når det kommer til den kommunale bygningsmasse. I det større perspektiv er ansvarlig ressourceudnyttelse og den demografiske udvikling vigtige faktorer, der spiller ind på byplanlægningen.

Lige nu bliver vi flere, men hvordan ser fremtiden ud?

Danmark har nu 6 millioner indbyggere, og mange kommuner kan nikke genkendende til byskiltene, der rykkes længere og længere ud i takt med, at nye boligområder og bydele skyder op. Her slår især børnefamilier sig ned - med det koncentrerede og tidsbestemte behov for skoler og pasningstilbud, det naturligt fører med sig. 

Men retter man blikket lidt længere frem, er der flere ubekendte, som kan vise sig at få stor demografisk betydning. Nye teknologier buldrer frem, og kan hjælpe til at kurere sygdomme - med længere levetid til følge. Fertiliteten er udfordret, så hvor mange børn beriges det danske samfund med i fremtiden?  

Ubekendte i demografi-ligningen kan udfordre den kommunale planlægning

I kommunal planlægning kan ubekendte faktorer som disse give anledning til hovedbrud, når man både ønsker at dække pladsbehovet i dag og sikre, at bygninger ikke står tomme eller forkert placeret i morgen. For hvordan planlægger man til en fremtid, man ikke helt kender?

Her kan fleksibilitet i den kommunale bygningsmasse få stor betydning - såvel økonomisk som funktionelt og ressourcemæssigt.

 

En flytbar bygningsløsning til foranderlige behov

- Vi oplever, at mange kommuner er godt med, når det gælder fleksibel indretning og multifunktionelle rum, fortæller Kim Vennize Bækgaard, salgsdirektør i den danske modulbyggerivirksomhed, Conrum.

- Men at hele eller dele af en bygning fysisk kan flyttes til et andet sted i kommunen, og dermed kan være fleksibel i både tid, sted og funktion, det er stadig nyt for mange, fortsætter han.

- Tager vi eksemplet med nye boligområder i udkanten af de større byer, bliver det tydeligt, hvorfor fleksibilitet er både vigtigt og relevant. Når unge familier etablerer sig samtidigt, følger en årrække med et koncentreret behov for skole- og pasningsmuligheder. Behovet er meget homogent, men forskyder sig til gengæld indenfor relativt få år – set i bygningssammenhæng, siger Kim Vennize Bækgaard og fortsætter:

- Med en modulær og fleksibel bygningsmasse kan kommuner let tilpasse sig den virkelighed. Modulbyggeri kan løbende skaleres op og ned efter behov, ligesom moduler og hele bygninger kan recirkuleres til andre placeringer og funktioner i kommunen. 

 

Fleksibelt byggeri kræver viden om arkitektur

Og spørger man Anne Kathrine Frandsen, Seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, rummer ideen om en mere dynamisk og cirkulær tilgang til kommunalt byggeri et vigtigt rationale. Men det kræver, at man går klogt til værks:

- Hvis en bygning skal kunne lidt af det hele, risikerer man, at den ikke egner sig optimalt til noget. Derfor er det vigtigt, at fleksibiliteten tænkes nøje sammen med funktionalitet og kvalitet. Sidstnævnte refererer særligt til de arkitektoniske aspekter af rumoplevelsen og byggeriets samspil med omgivelserne, fortæller Anne Kathrine Frandsen.

Hun peger desuden på, at det er vigtigt at tænke i funktionsenheder når bygninger recirkuleres, så man undgår omfattende ombygninger.

Og at netop samspillet mellem fleksibilitet, kvalitet, funktionalitet og æstetik er afgørende, er en opfattelse, man også deler hos Conrum.

- Bag vores løsninger ligger en kompromisløs tilgang til det helstøbte byggeri, som gør op med den gængse forestilling om, hvad modulbyggeri er og kan, fortæller Kim Vennize Bækgaard. 

Når bygninger bliver en dynamisk ressource

I Conrum er man klar til – i tæt samarbejde med beslutningstagere og byplanlæggere – at udforske mulighedsrummet og udvikle de rette løsninger til den enkelte kommune.

- Modulbyggeri giver kommuner mulighed for at tilpasse sig den demografiske udvikling. Ved at tænke bygningsmassen som en dynamisk ressource, kan de handle mere agilt og investere mere strategisk – i løsninger, der både løser behovet her og nu, og skaber fleksibilitet og handlemuligheder langt ud i fremtiden, slutter Kim Vennize Bækgaard.

Læs mere om fleksible modulløsninger til nybyggeri