Portræt af arkitekturfotograf Morten de Fine Olivarius

På fotoet står et kompakt fiskerhus i to etager på kanten af Hundested Havn. Lidt uens og så alligevel stramt i arkitekturen. Det er fra en af fotograf Morten de Fine Olivarius’ tidlige fotoopgaver, hvor man også finder fotoet af et tomt parkeringsareal med hjulaftryk i hvirvlende mønstre på belægningen, grusbunker der går over i sand, marehalm og byens rød-gule bygninger.

I Morten de Fine Olivarius’ billeder er omgivelserne og byrummet sjældent blot baggrund, men en væsentlig del af fortællingen. Som asfalten i fokus eller en vinkel rammer en busk eller et hegn foran bygningen.

At lære arkitekturen at kende gennem kameraet

Hundested-opgaven var en af Morten de Fine Olivarius’ første betalte opgaver. Halsnæs Kommune stod foran en større udvikling af havneområdet og ønskede billeder af stedet, før transformationen tog fart. Det blev en opgave med frie rammer. Der skulle ikke dokumenteres bestemte bygninger eller leveres billeder efter en fast skudliste. For Morten handlede den om at vise havnepladsenskvaliteter.

Morten de Fine Olivarius

Fotoskole trak i ham

Oprindelig er Olivarius uddannet byplanlægger fra Aalborg Universitet og begyndte først for alvor at fotografere professionelt efter studiet. Hans afgang faldt under coronanedlukningerne og i stedet for at finde et job, valgte han at begynde på KBH Film & Fotoskole. Fotografi havde altid været en interesse, men alligevel aldrig et egentligt karrierevalg. Derefter arbejdede han et par år hos Dansk Byplanlaboratorium blandt andet på projekter om omdannelse af tidligere erhvervsbyggeri til boliger.

– Som byplanlægger har jeg et indblik i arkitekturen uden at have den der faglige ballast, som arkitekter har med sig, fortæller Morten de Fine Olivarius, og den baggrund præger hans tilgang som arkitekturfotograf:

– For mig er det vigtigt at undersøge, hvordan arkitekturen passer ind. Både i forhold til udtryk, farver og skala og alle de her ting. Men også hvordan man møder bygningen, når man ankommer til den fra gaden eller fra indgang.

Et af Mortens yndlingsbilleder er fra en opgave på Pulse Living på Ørnevej i København Nordvest, hvor tegnestuen Panum & Kappel har omdannet en tidligere lagerbygning til ungdoms- og studieboliger samt erhvervsmiljø. Fotoprojektet sendte han ind og vandt Arkitektens konkurrence med temaet Forvandling i 2024.

– Jeg kan godt lide, når man tager en ellers lukket bygning, åbner den op og omdanner den til noget, der stadig falder ind i omgivelserne. Især synes jeg, at Pulse Living er flot i forhold til farverne på vinduespartierne. Det ser virkelig pænt ud.

På fotoet ses Pulse Living i baggrunden og det er mere kvarterets miljø og historik, der portrætteres. Her er både en ro, men også en spænding imellem elementerne.

– Visuelt kan jeg godt lide hegnet foran og dets flotte struktur. Samtidig ser men igennem et lukket sted, for man kan jo ikke gå ind i alle de her bygninger, der ligger foran Pulse Living fra denne vinkel. Det er ikke så indbydende, men også en vigtig detalje for billedet.

Den tidligere lagerbygning fra 1967 er nænsomt sat i stand med minimal indgriben i facaden.Fotoet viser en balance i farver og forskudthed i skala ved de mindre huse foran, der er spor fra områdets historie, hvor et træ vokser skævt midt i det hele.

– Der er mange forskellige fortællinger gemt i billedet. En forening holder til i det ene hus, i en af sidegaderne ligger en kirke og bagved står nu de nye boliger.

– Transformationen af en bygning er en proces og selve byggeriets idé. Derfor tog jeg også undervejs billeder af, hvor man var i gang med at sætte vinduer i stand. For det synes jeg også er vigtigt – at vi ser hele processen omkring byggeprojektet. Hvordan forandringen sker.

– Jeg synes, det er lidt som, når man kigger op på en stor boligblok, og der er lys på vinduerne, og nogle mennesker der bevæger sig rundt og de laver helt forskellige ting.

Et andet projekt førte til spidsen af Nordhavn

– Jeg holder meget af området yderst på Nordhavn, hvor der stadig er containerterminal, man oplever krydstogtskibene og der er alle de her små, halvt hjemmebyggede huse - og nu også den nye kirke midt i det hele.

– Fotoserien af Spidsen på tippen af Nordhavn er mere grafiske i udtrykket. Der er stor kontrast mellem den hårde beton og den grønne beplantning. Indefra ligger det gigantiske og høje rum med Vinterhaven, som er tilgængelig for alle. Og udenom ligger denne her have, der følger rundt om bygningen og du har vandet at kan kigge ud på. Jeg kan godt lide, at materialerne er helt forskellige, men samtidig passer farverne godt sammen.

Forandringerne i byens udvikling er et gennemgåede tema hos Morten de Fine Olivarius.

– Google Street View kan jeg virkelig godt lige at gå ind på. Det er sjovt at ”køre” rundt i år 2009 i København og se, hvor meget der så anderledes ud den gang. Både arkitektonisk, men også med biler og butikker.

Forstæderne og de historier, der forsvinder

Sideløbende med de bestilte opgaver arbejder Morten med en mere personlig serie om Ring 3 i Hovedstadsområdet og alle de forstæder og steder, der ligger langs med.

– Jeg synes, at det er ærgerligt, at der ikke bliver udviklet mere på bagsiden af København. At det område ikke får mere interesse, fremfor at bygge kunstige øer.

Fotoserien kredser om de forandringer, der sker i byens randområder.

– Der er jo sket sindssygt meget derude på fem år, siger Morten de fine Olivarius, og han vender gerne tilbage til de samme steder for at se, hvordan de udvikler sig. Interessen handler om sporene af byens og menneskers liv og de fortællinger, der gradvist ændrer sig.

Inspirationen hertil kommer fra internationale fotografer som Alec Soths fotoserie af steder og menneskeskæbner langs Mississippi-floden.

En anden vigtig reference er den britiske fotograf Paul Graham, som i serien A1 – The Great North Road dokumenterer mennesker, bygninger og landskaber langs hovedvejen mellem London og Edinburgh. Projektet er både et portræt af et område og et tidsbillede af et samfund i forandring.

– I mine billeder vil jeg gerne vise forandringerne, der sker med områder og bygninger. Både hvad der har været før og kommer efter et byggeprojekt. Hvordan det udvikler sig, når projektet står færdigt og bliver en del af byen, fortæller Morten de Fine Olivarius, og fortsætter:

– Arkitekturfotografi kan formidle arkitekturen og byen ved at guide til at se en bygning fra bestemte vinkler. Det kan give en bedre forståelse af, hvordan bygningen er tænkt i sammenhæng med omgivelserne. Jeg kan godt lide, at fotografier kan holdes op mod visualiseringen, så man kan se, hvordan projektet er realiseret. Det skaber en form for afrunding af arkitektens arbejde.

– For at et billede lykkes, handler det til dels om komposition, lys og skygge som for så mange andre fotografer. Men for mig handler det om, at når jeg kigger i kameraet, at det jeg ser, er det samme som det, jeg oplever på stedet. Min ambition som fotograf er, at jeg får fotograferet arkitekturen, som den møder en.

 

Læs flere artikler om byudvikling