LYTT Architecture skal udvikle historiske Augustenborg
Vinderen af Sønderborg Kommunes største arkitektkonkurrence er fundet. LYTT Architecture skal stå i spidsen for udviklingen af Augustenborg som hertugby med ambitionen om en plads på UNESCOs verdensarvsliste.
Augustenborg står foran en omfattende byudvikling, hvor historiske byrum, kulturarv og landskab skal bindes tættere sammen. Sønderborg Kommune har valgt LYTT Architecture som vinder af arkitektkonkurrencen om Hertugernes Augustenborg, der skal danne grundlag for byens udvikling over de kommende år.
LYTT Architecture har tidligere stået bag projekter som Christiansborg Slotsplads, Klimabyen i Middelfart og Universitetsbyen i Aarhus. Tegnestuen skal nu være med til at revitalisere Augustenborg og understøtte byens ambition om at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Augustenborg rummer et af Danmarks særlige historiske kulturmiljøer. Efter flere års restaurering af byens historiske bygninger udskrev Sønderborg Kommune i 2025 en arkitektkonkurrence med fokus på at skabe større sammenhæng mellem byens gader, pladser og det omkringliggende landskab.
Det vindende forslag tager udgangspunkt i tre sammenhængende strukturer: Hertugsporet, Hverdagssporet og Natursporet. Tilsammen skal de skabe nye forbindelser mellem slottet, byen, fjorden og landskabet, så Augustenborgs kulturhistorie bliver en integreret del af byens fremtidige udvikling.
– Over de kommende 15 år vil vi investere 250 mio. kr. i Hertugernes Augustenborg. Vi ønsker ikke en museumsby, men historien skal aktiveres som en ressource for fremtiden. Augustenborg skal igen træde tydeligt frem som hertugby, samtidig med at byen udvikles som et levende sted at bo, besøge og bruge. Det er en omfattende og kompleks opgave, som vi nu har fundet den helt rigtige samarbejdspartner til, siger Kirsten H. Bachmann, formand for Byudviklings-, Landdistrikts- og Infrastrukturudvalget i Sønderborg Kommune og medlem af konkurrencens dommerpanel.
Jærgerpladsen fra konkurrenceforslag Hertugernes Augustenborg. Illustration: LYTT
Jærgerpladsen fra konkurrenceforslag Hertugernes Augustenborg. Illustration: LYTT
Kulturarven som afsæt for byudviklingen
Fire teams har gennem mere end et år arbejdet med forslag til en samlet udviklingsplan for Augustenborg og udformningen af en række centrale byrum. Et enigt dommerpanel valgte Team LYTT, der ifølge bedømmelsen har formået at kombinere forståelsen for byens historiske betydning med konkrete forslag til, hvordan kulturarven kan spille en aktiv rolle i nutidens byliv.
– Det har været en lang og sej proces for alle fire hold, og vi er dybt imponerede over det meget høje niveau, vi har oplevet fra alle holdene. Når et enigt dommerpanel har peget på Team LYTT, skyldes det, at de har udvist dyb forståelse for Augustenborgs særlige kulturarv og betydning for grænselandet og har formået at sætte det i spil i deres løsningsforslag, siger Hanna Spilling, chef for Plan & Myndighed i Sønderborg Kommune og medlem af dommerpanelet.
Hun fremhæver særligt forslagets tilgang til samspillet mellem den historiske by og den moderne byudvikling.
– Vi er meget begejstrede for deres bud på mødet mellem den moderne by og den historiske by og den måde, hertugliv og hverdagsliv kan løfte hinanden, siger Hanna Spilling.
Bedømmelsesudvalget peger desuden på Team LYTTs evne til at omsætte omfattende analyser af landskab, kulturmiljø og byliv til et sammenhængende og realiserbart udviklingsgreb.
Forslaget skaber en forbindelse mellem den overordnede vision for Augustenborg og den konkrete bearbejdning af byens pladser, gader og forbindelser. Samtidig lægger det op til, at historiske kvaliteter ikke alene skal bevares, men også anvendes aktivt i udviklingen af de fysiske rammer for byens beboere, erhvervsliv og besøgende.
Tværfagligt team skal forbinde fortid og fremtid
LYTT Architecture har samlet et tværfagligt team med kompetencer inden for landskabsarkitektur, restaurering, kulturarv og strategisk byudvikling. Teamet omfatter Mogens Andreassen Morgen, professor i arkitektonisk kulturarv ved Arkitektskolen Aarhus, og Rønnow Arkitekter, der har speciale i restaurering og ombygning i historiske kulturmiljøer.
Derudover deltager tegnestuen Gründl Haahr, som arbejder med arkitektur og strategisk byudvikling, samt ingeniørfirmaet Fuldendt, der har erfaring med projekter i kulturhistoriske miljøer.
Opgaven spænder fra overordnede landskabelige og kulturhistoriske sammenhænge til detaljeret udformning af byrum og forbindelser.
Jacob Fischer, kreativ chef hos LYTT Architecture og projektleder på Hertugernes Augustenborg, beskriver arbejdet som en særlig arkitektonisk udfordring.
– Vi er rigtig glade for, at dommerpanelet kan se kvaliteterne og mulighederne i vores forslag. Det har været en spændende og ikke mindst udfordrende opgave, da skalaen springer fra hele grænselandet og ned til byrummenes udformning og detaljer. Og herimellem ligger hertugbyens gadestruktur og forbindelser til det omkringliggende, kuperede landskab med dyrkning, skov og fjord, siger Jacob Fischer.
En historisk by, der fortsat skal udvikle sig
En central del af opgaven bliver at finde balancen mellem bevaring og fornyelse. Augustenborgs historiske struktur og arkitektoniske kvaliteter skal fastholdes, samtidig med at byens rum og forbindelser tilpasses nutidens behov. For LYTT Architecture handler projektet derfor ikke om at genskabe én bestemt periode i byens historie, men om at arbejde videre med et kulturmiljø, der har udviklet sig gennem flere århundreder.
– At arbejde med udvikling af vores kulturarv på dette niveau er en hårfin balance mellem at sikre kultursporene for eftertiden og samtidig sørge for, at de kan leve videre i fremtiden. I et kulturmiljø som Augustenborg er der ikke tale om én enkelt historisk epoke, for byen har udviklet sig gennem hundreder af år. Og den udvikling må ikke gå i stå, for Hertugernes Augustenborg skal være en levende by, siger Jacob Fischer.
Med udviklingsplanen skal Augustenborgs historiske bystruktur, landskabelige kvaliteter og daglige byliv i højere grad tænkes sammen. Målet er at styrke hertugbyens identitet og samtidig skabe grundlag for en langsigtet udvikling, hvor kulturarven bliver en ressource frem for en begrænsning.
