Containerakademiet i Københavns Nordhavn
Midlertidigheden burde bruges mere som et værktøj i byudvikling
Vi skal gøre mere for at skabe mangfoldighed og liv i vores boligområder, mener Mads Møller fra Arcgency, som ønsker, at man etablerer flere lommer for foranderlighed i storbyerne og giver plads til det uplanlagte.
– Streetfood var sjovt og nyt på Papirøen, men nu gør man det permanent alle mulige steder, og det fungerer bare ikke på samme måde. Det interessante er, når folk tager en chance og tilfører byen noget uventet. Den værdi er meget undervurderet, fortæller Mads Møller fra arkitektfirmaet Arcgency.
– I Carlsberg Byen rykkede kulturen ind som det første, og det skabte en masse liv i området, men den vækstgenerator skal jo ikke stoppe, når folk flytter ind. Her fungerede det interessante og spraglede bare som lokkemad til at smugstarte området med, men nu har man fjernet det til fordel for det nydelige og planlagte.
Mads Møller er mere tilfreds med udviklingen i Københavns Nordhavn, som tegner til at blive et levende, arkitektonisk interessant byrum, men han er bange for, at mangfoldigheden her bliver stærkt udfordret:
– Nordhavnen er et dyrt område med mange fine ting, men et vellykket byrum skal have et bredt fokus. Diversitet er attraktivt, og der skal være plads til de gamle, de unge, kunstnerne og ildsjælene, som udviklingen ofte skubber ud af byen. Vi mangler steder, hvor der er plads til at rode og eksperimentere.
Den nedlagte fabrik er i dag en utopi
Arcgency har været med til at designe atelierfællesskabet Containerakademiet på Oceanvej 1 i Nordhavnen med billedkunstneren Bjørn Nørgaard som primus motor. Målet er at sikre flere atelierpladser til unge billedkunstnere i hovedstaden, og som nabo til Tunnelfabrikken videreføres samme kulturelle DNA i bygningen.
– Forløbet omkring Containerakademiet startede for syv år siden, hvor Bjørn Nørgaard tog kontakt med forskellige fonde. Og ved at være på forkant, vil byen gro op omkring bygningen, og således får man midt i den meget tætte Nordhavn plads til unge kunstnere. Bygningen er skæv, lidt off i forhold til de fremtidige omgivelserne, og det har man hele tiden vidst, at den vil være, og den kontrast højner kvaliteten for hele området, fortæller Mads Møller og fortsætter:
– Når man bare planlægger langt nok ud i fremtiden, så kan man skabe små oaser, som ikke bare fjernes. Det er én metode til at sikre en mere mangfoldig by. For med prisudviklingen i storbyerne har den kreative by fået sværere kår. Industriområderne er ved at være væk – den nedlagte fabrik er en utopi – i dag skal vi finde mindre æstetisk interessante bygninger, som en lagerbygning eller et nedlagt plejehjem.
Tænk midlertidigt
Containerakademiet har haft en langsommelig fødsel, hvor processen med at få opbakning har været tung, fortæller Mads Møller, som drømmer om, at det bliver lettere at tænke midlertidigt:
– I Arcgency har vi arbejdet med midlertidige bygninger, og her er man dobbelt udfordret, da konstruktionerne skal kunne flyttes, samtidig med at de skal leve op til kravene for traditionelt byggeri. Bygningsreglementet gør således den midlertidige arkitektur vanskelig at arbejde med i praksis, men det vil give stor værdi at etablere flere steder med spillerum, så man får det uplanlagte ind på forhånd. Det giver også mening i forhold til den grønne omstilling – da man kan re-programmere og lave om løbende.
Ildsjæle er ikke altid økonomiske genier
Byplanlægning tager tid – ting skal gro til – pointerer Mads Møller, og her kan lokalplaner faktisk være en spændetrøje, da ingen kender udviklingen om 10 eller 20 år. Man forsøger at have alt med, men i sidste ende bestemmer økonomien rigtig meget.
– På den korte bane er succesfuld byudvikling lig med et succesfuldt ejendomsmarked. Grundene er dyre og kræver en stor investering – derfor er udviklingen af byen ofte mere en økonomisk-vækst-generator end en generator for en mere spændende by, siger Mads Møller og fortsætter:
– Det er selvfølgelig dejligt nemt at kunne give nogle skylden – at developerne tænker for meget på deres investering – og byudvikling er virkelig komplekst, hvor man skal tænke hele vejen rundt. Jeg oplever, at det spraglede, skæve og mangfoldige bliver modvirket, og at ildsjælene ikke får lov til at bruge deres drive til at skabe nye oplevelser i byen. Derfor skal der være flere steder hvor man kan tage ejerskab og markere sig i byrummet. Og her skal vi huske, at det tilfører stor værdi for alle projekter, når man har en mangfoldig og levende bydel. Det er en god investering.