Ellen Braae: Byudvikling skal foregå inden for de eksisterende rammer

Copenhagen Islands af Schønherr var det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig i 2023

Byerne vokser og udenfor byerne er omfanget af det dyrkede areal ikke blevet mindre.

- Det er vildt så meget, der er blevet bygget inden for de seneste årtier, nærmest mere end i efterkrigstiden. Men det har været lidt ad hoc, projekt efter projekt. Og det har det åbne rum i byen og de større grønne dimensioner lidt under, siger Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur på Københavns Universitet.

- Vi har brug for at komme op i den store skala igen og se på den forbundethed, der er. Fordi vi har faktisk allerede al det areal til byudvikling her i Danmark, vi har brug for at være på. Men vi skal nok omfordele det lidt. Landbruget har gennem de sidste mange årtier ret stabilt dyrket 60-63 % af arealet, og når byer og infrastruktur vokser, bliver det i midten klemt.

Ellen Braae faldt over landskabsarkitekturen som helt ung på et højskoleophold og ville gerne prøve det af. Så hun slog op i telefonbogen for at finde en tegnestue, hvor hun kunne prøve at arbejde. En enkelt arkitekt inviterede hende på besøg, og det viste sig at være den tidligere landskabsarkitekturprofessor på Arkitektskolen i Aarhus, Sven Hansen.

- Han boede i Brabrand ved Aarhus og viste mig rundt i sin store, fantastiske have, der lå på en skråning, og han forklarede om den og mange andre projekter, bl.a. om forslaget til beskyttelse af Abu Simbel-templet, som ville blive oversvømmet med etableringen af Aswan-dæmningen, som han havde været rådgiver på for Unesco. Da jeg gik derfra, var jeg bare sikker. Jeg havde en mission. Og da jeg gik på arkitektskolen, følte jeg, at jeg havde arbejdet som landskabsarkitekt hele mit liv uden at være klar over det. Det var både en stærk kropslig fornemmelse af at være til stede i landskabet og hele det æstetiske vokabular, jeg havde fået med hjemmefra fra min mor, som interesserede sig for kunst og have. Fra min opvækst på landet kendte jeg også til samarbejdet med jorden og dyr.

Som færdiguddannet i start halvfemserne, fik Ellen Braae arbejde hos Schønherr og var samtidig heldig at få et par ophold på Det Danske Institut i Rom.

- Det var den næste mindblowing oplevelse. I Rom mødte jeg folk, som kunne alt muligt andet end mig selv. For arkitektverdenen kan være lidt en boble, og for mig var landskabsarkitekturfaget dengang lidt for praktisk. Det pirrede min nysgerrighed at møde deres viden, og vi kunne mødes om det samme, Rom, men med vidt forskellige perspektiver.

Amager Fælled Skole har med landskabsarkitekterne Thing og Brandts projekt fået en skovskolegård, der også fungerer som mødested for kvarteret

Hvordan har du taget det med videre?

- Arkitektur, landskabsarkitektur og byudvikling trækker på viden fra mange forskellige områder. Nøgleudfordringen er at kunne balancere mange hensyn med hinanden, siger Ellen Braae. I de udfordringer vi står med for at skabe fremtidens landskaber og byer, har vi brug for den dybe viden inden for flere forskellige fagområder.

Et PhD-stipendium banede vejen ind i universitetsverdenen.

- Jeg er blevet arkitekt, fordi jeg er vild med at skabe noget. Men jeg er også drevet af en stor nysgerrighed og syntes måske, at den intellektuelle del i landskabsarkitekturen dengang havde meget lidt at stå på. Efter et par år i praksis, havde jeg det lidt som om, jeg var en cowboy med mine guns på lårene. Når der kom en opgave ind ad døren, så skulle man bare ramme den lynhurtigt, og så var resten en form for produktion.

- Der var en hel intellektuel filosofisk dimension, vi aldrig kom i nærheden af dengang, og jeg havde behov for et rum til at bevæge mig mellem praksis, undervisning og forskning, som er den for mig berigende Bermuda-trekant, hvor jeg i dag bevæger mig.

 

Hvilke spørgsmål er vigtige i dag?

- Det er mange! Det er for eksempel spørgsmål om, hvordan vi i byerne håndterer vandet, der kommer fra oven som regnvand, fra havet, der stiger og fra neden i form af grundvand? Hvordan arbejder vi med kulturarv i den sammenhæng? Og hvordan sikrer vi, at de forandringer, som vandhåndteringen fremkalder, ikke lander skævt socialt og kulturelt eller bidrager til at skabe mere ulighed eller kortslutte vores demokratiske værdier? Hvordan arbejder vi mod tab af biodiversitet? Og hvordan arbejder vi i by- og landskabsudviklingen med hele forståelsen af CO2 og materialers cirkularitet? Når vi bygger et hus af træ, kommer det træ et sted fra. Og på samme måde når vi river noget ned, så skal det nedrevne materiale også et eller andet sted hen. Hvordan gør vi det? Vi skal have et blik på, hvordan vi i langt større grad, end tilfældet er i dag, holder materialer ’på plads’, så de mange processer kan nå hinanden på gode måder.

Remiseparken er med enkle greb i stor forståelse for de eksisterende kvarterer fået et stort løft. Landskabsarkitekter BOGL

Hvordan skaber vi en balance i byudviklingen?

- Enhver diskussion starter i og med landskabet og vores relation til det åbne rum. I dag har vi inddraget al det areal til bymæssige formål, som vi har brug for – herunder også plads til vand, biodiversitet osv. Men adgangen til de kvaliteter er også vigtige spørgsmål, siger Ellen Braae.

Som en del af Kulturministeriets Ekspertgruppe for national arkitekturpolitik, er hun med til at udarbejde en hvidbog for fremtidens arkitekturpolitik. For at give nye billeder på nye, attraktive fremtider, har gruppen blandt andet inviteret fire unge tegnestuer ind i et demonstrationsprojekt.

- I demonstrationsprojektet ’Attraktive Livsrammer for Fremtiden’ har vi bedt arkitekterne om at undersøge nogle mulighedsrum i byen og på landet med transformation og med anvendelse af nybyg.

- I et af projekterne har arkitekterne valgt at lade sig inspirere af kystzone-konceptet og spørger til, hvad giver det af muligheder, hvis vi applicerer kystzonen på byer og lægger en 300 meter grøn zone rundt om alle større byer og herved stadfæster byens kant og tilgodeser både rekreative hensyn og biodiversitet. Så kan man begynde at modificere zonen og nogle steder trække den lidt ind i byens væv og andre steder i mødet med større grønne strukturer at trække den ud i landskabet.

Hvad indeholder et godt byudviklingsprojekt?

- De bedste byudviklingsprojekter er dem, der formår at bruge dét, der ér, på en klog og fornuftig måde, som respekterer landskabets form og de groede kvaliteter og som holder liv i de bygninger, der er. Projekter med høj genanvendelsesgrad skal vi interessere os rigtig meget for. Fordi det er den vej, vi skal, men de rummer mange udfordringer, og det er vigtigt, at vi bliver klogere på opgaven og får talt dem op.

- For eksempel er man gået i gang med at omdanne mange af de store industrikvarterer langs Ring 3 og den nye letbane i København. Men man lader som om, der intet var i forvejen. Det er også en svær opgave at arbejde med industriområderne her, fordi de har en anden skala og materialitet, end vi kender, og de har ikke samme signaturværdi som ældre industriområder. Men det er bare så vigtigt, at vi bliver kloge på at arbejde med dem. For vores byudvikling skal finde sted inden for de rammer, vi allerede har, og det nytter ikke noget, at vi starter med at smide alt på lossepladsen.

Genåbning af Hovinbekken i Oslo genskaber i stor skala en nær og oplevelsesrig sammenhæng mellem byen og det underliggende landskab og forbinder bagvedliggende bydele med fjorden ved Bjørvika. Her ved Jordal er landskabsarkitekterne Rambøll.

 

Forstå landskabets og naturens sprog

Ellen Braae fremhæver også Schønherrs projekt Copenhagen Islands, der var det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig i 2023, og er et tankeeksperiment over, hvordan København vil se ud, når havvandet stiger.

- Her er det et spørgsmål om at kigge på topografien – landskabets terrænmæssige form. Nogle områder ligger så lavt og er gentagne gange blevet oversvømmet. Det er ikke smart på den lange bane, og vi har i dag bebyggelser, som vi kommer til at skulle fjerne.

- Den relation mellem landskabet og måden, vi bygger på i landskabet, er et af de helt store emner. Og det går også helt ned til, hvordan kan vi genskabe en relation til naturen og opleve den som meningsfyldt og berigende. Hvordan kan landskabet give os lyst til at tage en pause fra computeren og komme ud og engagere os i det og holde af omgivelserne.

En spændende udvikling ser hun også ske inden for regenerativt landbrug, der arbejder med dyrkningsmetoder, der øger jordens humusindhold, som også kan være en vej til at skabe balance i fordelingen af plads på planeten.

- Humus er der, hvor alle næringsstoffer i jorden er, og det har den effekt, at det både kan suge vand, når det er vådt, og holde på fugten, når der er tørke. Det er altså en fantastisk buffer i de her vejrekstremer, som vi oplever i vores klima. Humus har også stor betydning af det dyrkningsmæssige udbytte – man kan dyrke mere på mindre areal. Det sker dog på andre og mere ressourcekrævende måder – mindre med maskiner og mere med hænder, forklarer Ellen Braae:

- Herudover kan humus binde virkelig meget CO2, så det er bare win win win. Hvis jeg sad med en stor pose penge, ville jeg sende dem efter at få dokumenteret noget af det her, så vi kan begynde at arbejde med det politisk.