Nutidens kommunale byplanlægning skal balancere mange forskellige hensyn på både kort og længere sigt. Højt på listen står pladsbehov, økonomi og ressourcebevidsthed, men ligningen kompliceres yderligere af bl.a. demografiske ubekendte, som kan gøre det svært at planlægge kommunalt byggeri som skoler og institutioner, så de både opfylder pladsbehovet i dag og ikke er overflødige eller forkert placeret i morgen.    

Modulbyggeri giver kommuner stor fleksibilitet

En modulær og fleksibel bygningsmasse kan hjælpe kommuner med at tilpasse sig den virkelighed. I den danske modulbyggerivirksomhed Conrum har man specialiseret sig i fleksibelt og innovativt modulbyggeri, som løbende kan skaleres op og ned efter behov, ligesom moduler og hele bygninger over tid kan recirkuleres til andre placeringer og funktioner i kommunen.

Er fleksibilitet, arkitektur og funktionalitet hinandens modsætninger?

- Det behøver det slet ikke at være, snarere tværtimod, fortæller Thomas Husballe, projektsælger i Conrum:

- Vi oplever, at mange stadig forbinder modulbyggeri med barakker, som både på arkitektur, funktionalitet og trivsel lader meget tilbage at ønske, men virkeligheden i dag er helt anderledes.

Conrums modulbyggeri opfylder for det første Bygningsreglementets krav til permanent byggeri, så det er bygninger som - i modsætning til barakker - er rare og behagelige at opholde sig i.          

 

Rum, der tilpasser sig behovet

- Dernæst er mulighederne for tilpasning rent arkitektonisk og funktionelt mange flere, end man ofte er klar over. I grundkonstruktionen af vores moduler er der taget højde for, at modulet skal kunne ændre anvendelse med blot mindre tilpasninger.

- Som eksempel kan nævnes, at væggene er designet til nemt at kunne flyttes, og kan have mange forskellige placeringer. Samtidig kan vi designe multifunktionelle rum, som kan indtage flere funktioner på de samme kvadratmeter, fortæller Thomas Husballe.

Arkitektur med plads til variation

- Med det sagt, så ligger der selvfølgelig et vist arkitektonisk benspænd i, at vi arbejder med præfabrikerede rumstore moduler, men også her kan man arbejde meget med bygningens udtryk og samspil med omgivelserne, fortsætter han.

- Blot fordi vi arbejder med moduler er det ikke ensbetydende med, at de skal placeres på lange lige rækker. Man kan skabe stor variation i byggeriet ved at arbejde med forskellige placeringer og modulstørrelser. Dertil kommer mange mulighederne for facadebeklædning og tagløsninger, som arkitektonisk kan løfte byggeriet.

 

Arkitektens perspektiv: spil med byggeprincippet

At fleksibilitet, arkitektur og funktionalitet godt kan gå hånd i hånd, er arkitekt Charlotte Folke enig i. Faktisk mener hun, at det er en grundpræmis for arkitekter og bygherrer at tænke de tre faktorer sammen, uanset byggeform.

- Det handler om at spille med sit byggeprincip og ikke imod det. At kende sin ramme og udforske, hvad systemet kan. Mit udgangspunkt er altid funktionsbehovet i byggeriet. Hvad skal byggeriet kunne, og hvordan skaber vi et miljø, som understøtter det.

- I den proces starter jeg indefra og arbejder mig ud. Min rolle som arkitekt er at få det valgte byggeprincip -  som her modulbyggeri -  og de ønskede funktioner i byggeriet til at gå op i en højere enhed. Modulbyggeri som princip blev allerede introduceret af Jørn Utzon tilbage i 1970 med systemet Espansiva. I dag er modulbyggeri en byggeform, som har store styrker i sin korte, effektive byggetid, sin multifunktionalitet samt det faktum at bygningsenhederne produceres i beskyttede omgivelser, fortæller Charlotte Folke.

 

En stærk kort på hånden for kommuner

- At arkitektur og funktionalitet ikke behøver at ofres til fordel for fleksibilitet, når man vælger modulbyggeri, er vigtig viden for kommuner. Ikke mindst fordi modulbyggeri kan være nøglen til en dynamisk kommunal bygningsmasse, som både økonomisk, funktionelt og ressourcemæssigt kan stille kommuner stærkt på kort og lang sigt, slutter Thomas Husballe.      

Dette citat ønskes visuelt fremhævet i artiklen:

”Det handler om at spille med sit byggeprincip og ikke imod det. At kende sin ramme og udforske, hvad systemet kan. Mit udgangspunkt er altid funktionsbehovet i byggeriet. Hvad skal byggeriet kunne, og hvordan skaber vi et miljø, som understøtter det.”

-Charlotte Folke, Arkitekt

Dette er den anden artikel i en serie om dynamisk byudvikling i kommuner.

I kommende udgaver af Byggeri+Arkitektur dykker vi dybere ned i emnet med ny viden og perspektiver.

Læs mere om byudvikling i balance