Byudvikling: De rene og visionære tanker har trange kår i dag

Stadsarkitekt Københavns Kommunes Lars Jensen

Lars Jensen satte sig i stolen som Københavns Kommunes stadsarkitekt forrige år, hvor han overtog posten fra Camilla van Deurs, og med en baggrund i arkitektvirksomheden SLETH har Lars Jensen i mange år været involveret i udviklingen af bydelen Nordhavn, blandt andet som rådgiver for By og Havn og Københavns Kommune. Han er bevidst om, at København rummer mange kvaliteter sammenlignet med andre storbyer – der er meget kvalitet i offentlige rum, cyklisme, kollektiv trafik, nærhed til grønne arealer og en høj grad af lighed og tilgængelighed i den måde, byen er programmeret på. Han fortæller:

- Københavns udvikling fra nedslidt til attraktiv er ubetinget en succeshistorie, men der vil altid være en bagside af mønten, og det er folk blevet mere bevidste om. Alt er ikke lykkedes perfekt i de forskellige byudviklingsområder, Ørestaden, Islands Brygge, Carlsberg Byen, Sydhavnen og Nordhavn. Der er f.eks. blevet bygget utrolig meget ensartet byggeri, men sådan vil det være, når man udvikler meget intenst over en kort periode. Den bedste opskrift på at skabe variation er at lade tingene gå langsomt, men det har ikke været omstændighederne i København pga. den store boligmangel.

Det midlertidige og uudviklede har ifølge Lars Jensen stor værdi og han fremhæver processen med Refshaleøen, hvor området længe har fået lov at være udflugt- event og kultur-destination, ligesom den tilgang har positive sideeffekter, såsom at give plads til dem, der ikke kan betale en høj husleje samtidigt med at man kan bevare byens industrielle historie.

 

 

Lynetteholm. Foto: Michael Levin

Stadsarkitekt = Øretævernes holdeplads

Lars Jensen oplever en enorm interesse for byudvikling fra politikere, embedsværket, rådgivere og befolkningen, hvor debatten foregår på et højt niveau.

- Man kan sige, det er det gode ved alle de projekter, vi har været igennem i København. Folk bliver ikke så nemt forblændede, men der er også en større bevidsthed om de negative konsekvenser ved byudvikling. Og herved har de naive og visionære tanker trange kår i dag, fortæller Lars Jensen og drager en parallel til den store begejstring, som de første tanker for udviklingen af Carlsberg Byen blev mødt med. Han fortsætter:

- De gamle industriområder og udviklingen af Ørestaden har været lavthængende frugter. Indtil videre har vi fyldt de store huller ud – men nu går vi ind i ny fase, som bliver sværere, hvor vi skal sy noget sammen af det eksisterende og skabe helt nye felter på spillepladen, såsom den kunstige halvø Lynetteholmen. Og det gør byudvikling meget mere kontroversielt og vanskeligt, men sådan må det være: Vi skal jo værne om det, som allerede fungerer godt.

Den grønne omstilling og klimakrisen har ifølge Lars Jensen ændret alt, så der skal tænkes i store løsninger.

- Vi har brug for stormflodssikring i Københavns Havn, og vi har brug for boliger. På den baggrund fremstår Lynetteholmen som en rationel løsning, og jeg mener ikke, at Lynetteholmen som sådan bryder med Københavns DNA, tværtimod har København historisk set altid udvidet ud i vandet, ligesom der har været en tradition for meget entreprenante løsninger, f.eks. i Christian d.4.s tid, hvor Christianshavn blev anlagt og senest med udbygningen af Amager Strandpark Der, hvor det bliver svært, er processen omkring at etablere en ny bydel, for hvad er det egentlig for en pakke, vi ønsker at ende med?

Lynetteholmen er stadig et ret diffust byudviklingsprojekt, og Lars Jensen savner visionen for byen inde bagved den nye kystnatur. Han siger:

- Det er altid en fordel med bindinger og benspænd at forholde sig til i byudviklingsprojekter, såsom landskabet eller eksisterende bygninger. På Lynetteholmen skal vi selv opfinde modstandene, som giver de livsvigtige overraskelser og skaber hierarki, for ellers kan jeg godt frygte, at det hele bliver meget pragmatisk og salgbart, og det ikke er den optimale forudsætning for at skabe en levende og varieret by. Her må vi lægge os i selen, skabe kvalitet og fleksibilitet og ikke kun tænke i at opfylde denne tids ønsker og behov.

 

 

Visualisering af Folehaven. Foto: 1:1 Landskab

Klimakrisen kræver gentænkning af det eksisterende

- Klimakrisen gør, at vi ikke kan fortsætte i samme rille. Hvis vi skal opretholde alle Københavns mange kvaliteter som by og lave grøn omstilling, så kræver det, at vi renoverer og genanvender meget mere fremfor at bygge nyt, ligesom vi skal bygge lettere og mere fleksibelt, siger Lars Jensen og fortsætter:

- Renovering skal meget mere i fokus, specielt, da bygningsmassen i København generelt har høj kvalitet. Ringen rundt om den centrale del af byen, er en blanding af villakvarterer, tæt-lav kvarterer, almene boliger, erhverv og industri. Der er meget efterkrigstidsbyggeri, som er en del af arkitekturhistorien, der traditionelt ikke har fået meget opmærksomhed, men som har mange potentialer og kvaliteter, vi skal anerkende og som kan bruges bedre.

Lars Jensen fremhæver de almene boligområder fra 50’erne, såsom Folehaven og Tingbjerg, som havde meget høj arkitektonisk kvalitet, da de blev bygget.

- Her har København en ressource, som vi skal gå til med en følsomhed over for de oprindelige tanker, samtidig med der er behov for at tilføre ny medicin, siger han og fortsætter:

- Det store problem er, at bydelene er blevet isoleret – i Tingbjerg virker det grønne som en barriere og har skabt en enklave. Man har dengang angrebet byudvikling rationelt og tænkt i funktioner, således alle velfærdsinstitutioner eksempelvis findes inden i Folehaven, hvorved man har skabt en introvert maskine, hvor det ikke er intuitivt at benytte sig af området for udenforstående. Tingbjerg er godt på vej til at blive transformeret til en bydel, der hænger meget bedre sammen med sine omgivelserne og tilbyder flere forskellige boligformer. I Folehaven arbejdes der også med nye byrum og forbindelser.

 

 

Kunsten at skabe sammenhæng i byen

Som stadsarkitekt prioriterer Lars Jensen det højt at nedbryde barrierer i byen og modvirke enklaver, såsom Folehaven og Tingbjerg, og når han ser på Ørestaden, så har det været en fejl at lade metro og vejnet flugte, da man herved skabte en enorm barriere af infrastruktur.

- Når man bundter tingene på den måde, så får man nogle meget uhensigtsmæssige rum, og i udviklingen af Nordhavn var vi således meget bevidste om at separere metro og vejnet, så vi ikke på den måde skaber en barriere. I Nordhavn er beliggenheden til gengæld så god, at der er blevet skabt en ny enklave på grund af de høje ejendomspriser, Det er indtil videre blevet en rigmandsghetto, og her er vores eneste nuværende instrument til at modvirke det, kravet om, at der skal være 25 % almene boliger.

 

Refshaleøen. Foto: Dragør Luftfoto

Vi skal blive bedre til at eksperimentere

Når Lars Jensen ser på den store investeringslyst, der har været i København gennem nyere tid, så savner han, at man har taget flere chancer i arkitekturen og byudviklingen.

- København har haft så meget medvind, og jeg har savnet flere eksperimenter, som vi nu ser med Fælledby, hvor man bygger i træ. Det projekt bliver spændende at følge, siger han og uddyber:

- Her får vi en anden tænkning af hvordan, vi udvikler byen, hvor der er fokus på at bygge let og fleksibelt. I stedet for at bygge til et bestemt behov, så er det et meget fint mindset, at man kan lave om løbende, så det er muligt at optimere vores arealforbrug bedre inden for eksisterende bygningsmasse. Lige nu bliver der bygget mange små boliger, men hvis de bliver opført så de er svære at ændre, hvad gør vi så, når behovet ikke er der? Ingen kender fremtiden, men det er vigtigt, at man via byudvikling tør arbejde med en lang tidshorisont og tænke fleksibilitet ind fra starten.

Læs flere artikler i vores portræt-serie