Operaparken: Det nødvendige grønne åndehul
Mellem Operaens skarpe profil og Papirøens urbane miljø er Operaparken blevet en tiltrængt oase og populært udflugtsmål, hvilket også skyldes det imponerende væksthus i centrum, som er med til at definere hele parken.
Byggeri+Arkitektur har været med foreningen Byens Netværk på besøg på Operaparken, hvor vi blev vist rundt af Casper Borg, landskabsarkitekt i Cobe, som har arbejdet på projektet i over tre år. Han oplever en enorm interesse for projektet.
- Vi er nået dertil, hvor vi desværre må sige nej til rundvisninger, da mange gerne vil høre mere om projektet. Men det er skønt at fornemme folks begejstring, ligesom vi får henvendelser fra bygherrer, der gerne vil have noget tilsvarende, hvilket naturligvis ikke er ligetil, smiler Casper Borg og uddyber:
- Jeg har ikke før været på et projekt af denne kaliber og med dette ambitionsniveau, hvor man på samme måde sat alle sejl til for at komme godt i mål. Der er således vandslanger for hver 30 cm til afvanding, ligesom størrelsen af træerne er med til at sikre, at parken fungerer fra dag 1.
Der er på Operaparken blevet plantet 628 træer, 80.000 stauder og 40.000 løg, i alt 223 forskellige arter, og det er en enorm forandring, området har gennemgået fra en vindblæst åben plads med 20 lindetræer til en romantisk have opbygget i flere niveauer. Casper Borg fortæller, at man har bestræbt sig på at skabe en typografi og beplantning som en kulisse, hvor fem forskellige karakterlandskaber forbindes med markante signaturtræer. Operaparken er således opdelt i en nordamerikansk-, en dansk-, en orientalsk-, en nordisk skov og en engelsk have, hvor man har indtænkt farvers skiften i løbet af året.
Operaparkens terræn varierer fra 30 cm til ca. 3 meter ovenpå dækket, og al grusbelægning og plantebede er permeabel, hvor der er fald på dæk til to vandreservoirer mod nord, som anvendes til vanding af parken.
Rumligheder og små verdener
- Vi har været bevidste om at skabe et byrum for et helt andet klientel her ved Operaen end andre steder i København, som Kongens Have eller Islands Brygge, hvor der er en pulserende byrumsstemning med høj aktivitet og lydniveau. Derfor har vi taget visse designvalg for at bryde med de store grupper og i stedet skabe rumligheder og små verdener, hvor der er plads til ro og fordybelse.
I den nordamerikanske skov er der således etableret en ”skovsø”, hvor vandryp fra en mast falder ned i vandspejlet. Her er tanken at skabe et rum til ro og fordybelse, hvor man kan betragte ringene i vandet, selvom Casper Borg påpeger, at skovsøen også er set anvendt til mindre meditative aktiviteter, eksempelvis når børn om vinteren kaster sten på isen.
- Når vi skaber de her mange små rum i parken, så er det vigtigt, der altid er steder at finde læ – at parken ikke opleves vindblæst. I det hele taget er der mange Gehl-tanker, som vi har efterfulgt, såsom at have noget i ryggen og fleksible siddemuligheder. Som gammelt cykelbud leder man altid efter gode opholdssteder i byen, og det er ofte de samme pletter, vi tiltrækkes af.
Læs også:
Interview med projektchef Caroline Nagel fra Cobe om The Silo: Et unikum både udvendigt og indvendigtSanselighed og sigtelinjer
For Cobe startede hele projektet med at få placeret det karakterfulde væksthus rigtigt, da det kan ses overalt og giver orientering i parken.
- Væksthusets organiske former fortsætter videre ud i belægningen og er med til at definere parken. Det er et vigtigt greb, ligesom vi samtidig bibeholder mange vigtige sigtelinjer, hvilket giver en intuitiv wayfinding med et logisk forløb. I det hele taget er der rigtig mange bestræbelser på at regulere folks adfærd, hvor vi f.eks. har lagt trædesten mellem de små rum i parken, så folk automatisk følger den sti fremfor at gå i beplantningen. Vi bruger også belysningen på samme måde til at skabe tryghed, ligesom den underbygger orienteringen, fortæller Casper Borg, som kan fortælle, at parken har ca. 4 km valsede stålkanter på stierne, hvor hvert enkelt profil er detaljeret for at skabe et kontrolleret, varierende og organisk formsprog, der er bygbart og som danner rammerne for det grønne. Djævelen ligger i sandhed i detaljen, og her har landskabsarkitekterne haft mulighed for at gå all-in.
Parken er opført af Operaparkfonden ved en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Læs mere om Landskab og Byrum