Vi bør revurdere bebyggelsestæthed som et ideal for byudvikling

Marie Stender

For Marie Stender, der er antropolog og seniorforsker ved BUILD, blev corona-nedlukningerne et interessant studie i den tætte storby, og hvad der sker med vores naborelationer og vores brug af byen, når alle er hjemme på én gang og kæmper om den samme plads:

 

– Pandemien fik den tætte by til at føles endnu tættere. Det ved vi fra både i dagbøger fra coronatiden og fra interviews med beboere i tætte by- og boligområder. Mange oplevede pladsen i deres nabolag som mere trang. Og naboer kom på godt og ondt tættere på, når alle pludselig var hjemme samtidig, siger Marie Stender.

 

For Rune Boserup, der, som arkitekt og byplanlægger i Cobe, har stået i spidsen for udviklingen af områder som Nordhavn og Jernbanebyen, blev pandemien lidt af en øjenåbner, når det kommer til vigtigheden af at have adgang til grønne rum i storbyen:

 

– Med pandemien kom der en enormt stor efterspørgsel efter bynatur og en bevidsthed om, at København er meget tæt bebygget og ikke særlig grøn sammenlignet med andre hovedstæder. Det skabte et stort pres på byens grønne rum, som man pludselig begyndte at sætte meget større pris på.

 

Og han er ikke alene. Nye tal viser, at 30 % af den voksne befolkning opholdt sig mere udendørs under pandemien sammenlignet med tiden før. Og mange har holdt fast i gåture i naturen og besøg i den lokale park. 24 % svarer nemlig, at de efter pandemien fortsat opholder sig mere udendørs end før corona.

Rune Boserup

Pladsen i byen blev trang

Det fastslår en ny rapport – Pandemiens Spor – som netop er udgivet af den filantropiske forening Realdania og BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet som en del af indsatsen RESPOND – rammerne for den nye hverdag.

 

Her undersøger forskere langtidseffekterne af pandemien i det byggede miljø inden for så forskellige områder som det offentlige rum, hjemmet, arbejdspladsen, institutionerne og der, hvor mennesker bruger deres fritid. Alt sammen med det mål at bruge de gode løsninger fra perioden til at skabe et mere modstandsdygtigt bygget miljø med bedre livskvalitet for alle.

 

Som en del af indsatsen RESPOND har seniorforsker Marie Stender blandt andet har kigget nærmere på, hvordan beboere i København har oplevet den tætte storby under årene med nedlukninger og corona-restriktioner. 

 

Kun kalder på en ny forståelse af begrebet tæthed, der ikke kun handler om, hvor tæt vi bygger, men også hvor mange personer der er pr. kvadratmeter, og hvordan tæthed opleves af beboerne.

 

– Mens tidligere pandemier som kolera har været afgørende for vores måde at bygge på, fordi vi pludselig blev opmærksomme på behovet for plads, lys og luft, er begrebet fortætning i høj grad tilbage på byplanlægningens agenda. I dag er der stor fokus på at udnytte den ledige plads i byerne optimalt – også i bæredygtighedens navn. Men med den viden, vi har om oplevelsen af tæthed under corona, synes jeg, det er relevant at stille spørgsmålet, om vi er gode nok til at tænke grønne områder ind, når vi bygger nyt eller transformerer bydele i de større byer. Og om vi har ramt den rette balance mellem at få mest muligt ud af pladsen i de store byer og den stigende brug af og efterspørgsel efter grønne områder, siger Marie Stender.

 

Nej til tæthed uden kvalitet

Hos arkitektvirksomheden Cobe er Rune Boserup enig i behovet for at revurdere bebyggelsestæthed som idealet, når man planlægger nye bydele:

 

– Tæthed står nærmest på side ét i byplanlæggerens ABC, fordi det på mange måder er langt mere bæredygtigt, når flere deles om pladsen, om den kollektive transport, om forsyningsledninger osv. Men med corona så vi også, at tæthed har en pris. Og man skal ikke lave tæthed for tæthedens skyld – eller tæthed uden kvalitet. Tæthed kan ikke eksistere på en kvalitativ måde uden at have en ventil i form af f.eks. grønne områder eller parker, siger Rune Boserup og uddyber:

 

– Derfor er jeg enig i, at vi bør redefinere tæthedsbegrebet. Men jeg ville være ked af, hvis man endte med at gå helt i den anden grøft og udpege tæthed som noget entydigt negativt. Så vil jeg hellere fortætte og koncentrere byerne, som man har gjort indtil nu, men i højere grad tilføje byrum i nærheden, som ikke er tætte i form af grønne områder og parker. Og det fokus har nok manglet blandt byplanlæggere generelt.

 

Bygherrer efterspørger mere grønt i dag

Mens corona-nedlukninger har fået flere til at opholde sig ude, ser Rune Boserup pandemien som en begivenhed, der har skubbet på en større og allerede igangværende tendens blandt arkitekter, byplanlæggere og ikke mindst landets kommuner: et større fokus på biodiversitet og bynatur.

 

– Når man taler om byudvikling og nye byområder, så er åbne og større grønne områder meget mere efterspurgt – også rent politisk, når vi samarbejder med kommuner og andre offentlige bygherrer, siger Rune Boserup og peger på to eksempler fra sit eget arbejde:

 

– I Nordhavn, hvor der skal gøres plads til 40.000 beboere, har vi lavet en plan for udviklingen af hele den bydel med et tidsperspektiv på 40-50 år. Det overordnede koncept for området lyder på et meget urbant og tætbebygget område i den sydlige del af Nordhavn, mens den nordlige del bliver mere åbent og grønt. Nu er vi 15 år inde i projektet og er færdige med en del af boligkvartererne i den sydlige del, hvor folk virkelig efterspørger noget grønt - eller helt banalt et sted at lufte deres hund. Og der er det bare svært at forklare beboerne: jamen, der kommer en utrolig god park lige herovre om 12-15 år. Parken er planlagt, og den kommer, men læringen er nok, at man ikke kan lave byplanlægning med så langt et tidsperspektiv uden at tage højde for de mennesker, som flytter ind NU, siger Rune Boserup. 

 

Derfor er der i lokalplanen for de næste områder i Nordhavn tænkt mere grønt ind fra starten for at råde bod på noget af det, som mangler i de andre kvarterer i Nordhavn.

 

Rune Boserup oplever også, at der rent politisk er kommet et større fokus på behovet for grønne områder i de tætte byer og en politisk indsats for at sikre netop det:

 

– I udviklingen af den nye bydel i København – Jernbanebyen – har Københavns Kommune helt fra starten haft et klart ønske om flere grønne områder. Derfor har kommunen selv købt områder i det nye bydistrikt, som de har reserveret til parker og grønne områder. Det er en meget aktiv måde for offentlige bygherrer at sikre grønne byrum og friarealer, i stedet for at lægge det over til de private udviklere, siger Rune Boserup.

 

Læs flere artikler om Byudvikling på vores temaside