Byhaver skaber positiv udvikling i udsatte boligområder
118 nye venskaber på otte måneder. Ja, byhaver er et virkningsfuldt redskab til at styrke naboskabet i udsatte boligområder. Det viser vores undersøgelse, der har fulgt tilblivelsen af to byhaver i boligområdet Vapnagaard i Helsingør. Vi har fulgt udviklingen i havedeltagernes indbyrdes kendskab, og undersøgelsen viser, at der knyttes mange nye bånd mellem deltagerne, også på tværs af områdets etniske beboergrupper.
I foråret 2016 anlægger en gruppe beboere to byhaver i boligområdet Vapnagaard i Helsingør. Alle interesserede kan melde sig til at deltage i etableringen og dyrkningen af haverne, og hen over sommeren kommer 26 beboere til at udgøre den faste kerne af brugere. De faste deltagere mødes løbende og vander, luger og nusser om planterne for til efteråret i fællesskab at høste årets afgrøder. Hen over sommeren inviterer de områdets øvrige beboere til en række pizzaarrangementer, hvor de bydes på nybagte pizzaer fra havernes ovne.
Læs også: Den fortættede by – EFFEKT Arkitekter om Gellerup
De to byhaver har ikke kun til formål at frembringe grøntsager, pizzaer og glade beboere. Ideén er også at skabe nye relationer mellem områdets beboere og derved styrke det generelle naboskab i boligområdet. CFBU har fået lov at følge haverne på sidelinjen og har bl.a. gennemført en netværksanalyse blandt deltagerne ved byhavernes opstart og igen ved havesæsonens afslutning. Resultaterne er markante for de 26 deltagere: I starten af sæsonen kender ca. 35 % af deltagerne hinanden Ved slutningen af sæsonen kender ca. 90 % hinanden, og størstedelen af de relationer, der er blevet skabt, er stærke. I alt er der skabt 118 nye bekendtskaber eller venskaber mellem de faste deltagere.
Vi kan se at haverne er en rigtig god platform til at skabe nye stærke relationer mellem brugerne af haverne. Stort set alle kender hinanden internt i haverne og størstedelen af de relationer, der er blevet skabt er stærke relationer, der har stor værdi for både den enkelte person og naboskabet i boligområdet,
Jeg kan fremhæve særligt ét aspekt af de mange nye relationer: At byhaverne i høj grad formår at bygge bro mellem beboere med dansk baggrund og beboere med arabisk baggrund:
En del udsatte boligområder har et problem med lukkede etniske grupperinger blandt beboerne, hvilket kan skabe gensidig mistillid, utryghed og konflikter, men det ser ud som om byhaverne har et særligt potentiale for at forene mennesker med forskellige kulturelle baggrunde. Det kunne mange andre boligområder også have gavn af.
Fakta om Byhaverne i Vapnagaard
Byhaverne i Vapnagaard er en del af Bo&Gro – et samarbejde mellem Områdesekretariatet Helsingør og foreningen Haver til Maver.
Byhaverne har i løbet af havesæsonen haft 26 faste deltagere, mens i alt 266 beboere i Vapnagaard har deltaget i pizzaarrangementerne. Byhaverne er fælleshaver, hvor beboerne i fællesskab har planlagt, anlagt og passet haverne som én stor fælles have.
Boligområdet Vapnagaard ligger i Helsingør og har ca. 3500 beboere. Center for boligsocial Udvikling (CFBU) indsamler viden om og må ler virkningen af indsatser i udsatte boligområder og rådgiver på den baggrund beslutningstagere og praktikere.
CFBU er et landsdækkende videnscenter for ministerier, kommuner, boligorganisationer.
Download baggrundsrapporten ”Byhaverne i Vapnagaard
Se filmen: ”Naboen kommer før familien”
