Katrine Elbæk Ditlev og Trine Junker Rasmussen

Det var en oplevelse af, at lokale butikstorve rundt om i Danmark gradvist mister funktioner og mening, som igangsatte afgangsprojektet for arkitekterne Katrine Elbæk Ditlev og Trine Junker Rasmussen. Begge tog afgang i sommer fra Det Kongelige Akademi på kandidatprogrammet Bosætning, økologi og tektonik med det fælles projekt: Et Torv i Sorgenfri.

Førhen var torvet, her man gik i banken, den lokale slagter, boghandlen og på biblioteket. Når funktionerne langsomt dør væk, risikerer man, at bygninger med ressourcemæssig, kulturel og funktionel betydning i perioder står tomme. Andre ser muligheder for at gøre noget andet og bygge nyt. For Katrine og Trine har ambitionen med projektet været at give nyt liv til torvet, der ligger tæt på Virum, hvor Katrine er vokset op.

- Jeg kender torvet, dets historie og udfordringer særdeles godt. Det gav derfor mening at arbejde med, fordi det sted står mig nært, og fordi det samtidig repræsenterer en typologi med bredere relevans, fortæller hun. Sammen fortæller de om projektet.

- Vi mener, at butikstorve fortsat har potentiale som vigtige steder for lokalområdernes kollektive hukommelse, identitet og fællesskaber. Sorgenfri Torv står for os frem som et meningsfuldt hjerterum i byen. Det er det største planlagte mødested i området, placeret lige imellem rekreative sø- og skovområder, en befærdet togstation og alle de forskellige boligtyper – og beboere, lige om hjørnet.

- Vi ønsker at fastholde torvets hovedfunktion som butikstorv, da vi oplever, at byen fortsat har brug for det. Men samtidig tilføje bi-funktioner, der kan sikre den aktivitet, som stedet og byen i dag mangler.

- Projektet gav os mulighed for at arbejde med en arkitektur, der både favner det sociale, det strukturelle og det materielle. Og som tager afsæt i et steds eksisterende kvaliteter frem for at starte forfra. Gennem punktvise indgreb og fortætning har vi forsøgt at skabe nye bo- og butiksformer, der styrker torvets arkitektoniske og sociale funktioner. Vores transformation fokuserer på torvets bagsider som en måde at genaktivere de oprindelige forsider. Den indadvendte struktur spejles for at skabe nye udadvendte byrum.

 

Køkkenet i mikrobolig med udsigt til gårdhave

Hvordan har I grebet projektet an?

- Sorgenfri Torv har både særegne arkitektoniske og sociale kvaliteter, som vi ønsker bliver bevaret, videreført og forstærket. I den indledende fase af projektet foretog vi en værdisætning af butikstorvet ud fra tre perspektiver: Et ressourcemæssigt, et arkitektonisk og et kulturelt.

- Ud fra et ressourcemæssigt perspektiv vurderede vi materialepaletten og bygningernes tekniske levetid. Altså hvor længe byggeriet og dets materialer i sig selv kan ”leve”, uden vi river det ned pga. æstetiske, politiske eller andre årsager. Torvet er opført med en bærende konstruktion af beton, gasbeton og træ, mens flere af de ikke-bærende vægge består af tegl eller træ med store glaspartier. Vi tillægger derfor stor værdi til de CO₂-tunge materialers lange levetid samt potentialet for at genbruge bygningsmassen som helhed.

- I det arkitektoniske perspektiv ser vi særligt kvaliteter i butikstorvets menneskenære skala, de karakteristiske overdækninger og den intuitive udformning. Offentlige indgange er typisk trukket tilbage, mens store butiksvinduer er trukket frem, hvilket skaber dybe karme og understøtter facadens 'displayfunktion'. Den ensidige taghældning indikerer for- og bagsider og leder intuitivt brugeren mod torvets aktive zoner. Konstruktionsprincippet med bærende indvendige vægge og lette facadeelementer giver fleksibilitet i indretningen – og er en kvalitet vi viderefører i vores forslag. Det er tydeligt, at arkitekterne bag har gjort sig umage for at skabe behagelige passager og opholdssteder for mennesker, langs butikkernes facader.

- Set i et kulturelt lys oplever vi en stærk lokal forankring og tilknytning til stedet blandt områdets beboere. Nordtorvet blev opført i 1956 som støttefunktion til det bagvedliggende almene boligbyggeri Sorgenfrivang II, mens Sydtorvet fulgte i 1966. Torvet placerer sig dermed på en historisk akse langs banen og fungerer således som en slags byport til Sorgenfri. I lokalområdet mærker man stadig stedets betydning som socialt knudepunkt, men der er enighed om, at det trænger til en revitalisering. Vi så et potentiale i at styrke den lokale kultur gennem nye rumlige forbindelser og funktioner, der kan engagere flere brugere og aldersgrupper over tid.

Nuværende butiksfacade og fortorv, Sorgenfri Torv

Hvad vil I videreføre og genaktivere i den nuværende arkitektur?

- Bygningernes karakteristiske træk vil vi gerne videreføre gennem en nutidig oversættelse og fortolkning af den eksisterende arkitektur, både i transformationen og i de nye tilføjelser. Intentionen er at videreudvikle og gentænke motiver og principper, men i en ny materialitet og med nutidige behov for øje.

- Konkret anvender vi biogene materialer som erstatning for de oprindelige: F.eks. udskifter vi beton og gasbeton med hempcrete-blokke, der både kan fungere som bærende struktur, pudses som gasbeton og samtidig være isolering. De oprindelige lette træfacader med glasuldsisolering videreføres, men nu med ålegræs som isolerende materiale.

Motiver som det lave tagudhæng foran butiksindgangene oversættes til svalegange, som integreres i transformationen af Sydtorvets bagside og i de nye studieboliger på parkeringspladsen.

- Vi ønsker desuden at videreføre bygningernes karakterfulde forskydninger og skiftende dybder, som i vores projekt skaber nye adgangszoner, vindueslysninger og mindre opholdsrum. Indretningen forandres, men tager udgangspunkt i den bærende struktur, så både den oprindelige orden og skala respekteres, mens nye funktionelle behov imødekommes.

Også forskellen mellem for- og bagsider videreføres, både i facadeåbningernes størrelse og i taghældningens orientering. Transformationen sker på torvets bagsider, hvor facaderne genaktiveres med nye funktionelle lag såsom adgangszoner, grønne elementer og halvoffentlige opholdsrum. Hensigten er at skabe en æstetisk og social opdatering, hvor bygning og byrum igen bringes tæt på hinanden.

 

Opstalt, butikker og værksteder, sydtorvet

 

Hvilke nye funktioner vil I gerne lægge ind på torvet?

- Vi har arbejdet med tre overordnede arkitektoniske greb: Ét på Nordtorvets bagside, ét på Sydtorvets bagside og ét på Sydtorvets nuværende parkeringsplads. Hvert greb tilføjer en ny funktion.

- På Nordtorvets bagside transformerer vi butikslokalernes arealer på bagsiden af bygningerne, som i dag er skure, depoter og kælderrum, til mikroboliger i tilknytning til de eksisterende butikker. Bagskure bliver til soveværelse og bad/toilet, mens vi åbner depoterne op til kælderen og trækker dagslys ned, så boligens opholdsrum, som nu er i kælderen, får forbindelse til både butik og et nyetableret privat haverum.
Et eksempel kunne være, at en keramiker bor i bagarealet og har værksted og udstilling i butikslokalet mod torvet.

- På Sydtorvet omdannes de eksisterende butikslokaler til fleksible værkstedsrum, som åbner sig mod begge offentlige pladser. Vi etablerer en svalegang over Nettobutikkens eksisterende udvidelse, som skaber nye adgangsforhold og opholdsrum, og som forbinder til værkstedsrum og solbeskinnede lokaler, der kan rumme alt fra systuer til urbane dyrkningsmiljøer. Tagkviste tilføjes og optimerer lysindfaldet, samtidig med at de refererer til bygningens oprindelige tagprofil.

Værksted på sydtorvet

- På Sydtorvets parkeringsplads tilføjer vi to nye boligblokke med studieboliger, hvis struktur refererer til Nordtorvets oprindelige bebyggelse. Det fælles gårdrum tager således afsæt i det oprindelige torvs komposition og skala. Studieboligerne kan sikre flere mennesker på torvet i alle døgnets timer, og skabe liv og tryghed, også uden for butikkernes åbningstider. De unge fungerer som en aktiv ressource i deres inddragelse i bydelen gennem fællesskaber, jobmuligheder og nærhed til station og øvrige funktioner.

 

Hvilken vej nu som arkitekter

Efter Katrine Elbæk Ditlev og Trine Junker Rasmussen er blevet færdige med arkitektuddannelsen, er Katrine startet som arkitekt hos Nord Architects, hvor hun allerede har været i flere år først som praktikant, dernæst fuldtid mellem sin bachelor og kandidat og senest som studiemedhjælper. Samtidig nyder Trine sommeren, mens hun er på udkig efter det helt rigtige job.

Læs mere om nænsom transformation af byrum