én jord vil gøre ler til skalerbart byggemateriale

Lerjord er endnu ikke mainstream i byggeriet, men interessen er tydelig hos arkitekter, entreprenører og bygherrer. Ifølge Johan Klejs fra én jord i København er materialet ved at bevæge sig ud af forsøgsrummet og ind i den virkelighed, hvor projekter skal kunne udføres, driftes og stå mål med tidens krav.

– Vi oplever, at rådgiverne er i fuld gang. Det er ikke ligefrem et kapløb, men ler er ikke længere et eksperiment, men noget, der ønskes integreret i konkrete projekter, fortæller Johan Klejs, restaureringsarkitekt og producent af lermaterialer. Over de sidste otte år har han arbejdet med lerjord, som kan blive et reelt alternativ til de mere CO2-tunge materialer.

Vi møder ham i et rækkehus på Østerbro, hvor en gennemgribende renovering er i gang. Etagerne summer af håndværkere, og i gulvkonstruktionen ligger et af én jords mest efterspurgte produkter: lergulv med gulvvarme, flankeret af lerpudsede vægge.

– Ler har mennesker bygget med, siden vi slog os ned som bofaste samfund. Som nomader var materialet for tungt, men fra det øjeblik vi bandt os mere til stedet, gav det mening at bygge med tunge, jordbaserede materialer, siger Johan Klejs, der også har været i Østrig og arbejde for Martin Rauch i hans prestigefyldte virksomhed ERDEN, der er førende inden for byggeri med stampet lerjord.

Johan Klejs

Ler taler til os ved at være diffusionsåbent, fugtregulerende og i stand til at stabilisere temperaturen over døgnet. Det er et materiale, der ikke blot indgår i konstruktionen, men i indeklimaets rytme. Badeværelsesgulve i ler fylder tre fjerdedele af henvendelserne til én jord - ofte med spørgsmål til holdbarhed, vedligehold og styrke.

– Opgaven med huset her er interessant fra et både murerfagligt og arkitektonisk synspunkt. Bygherren har store ambitioner for materialer med lavt klimaaftryk og jeg får mulighed for at vise, hvad man kan med ler til driftsikre løsninger, fortæller Johan Klejs. Lergulvet i huset er det første udført på denne måde.

Holdbart lergulv uden at være overkomplekst

– Gulvet er opbygget som en traditionel konstruktion med isolering, armering og gulvvarmeslanger, men afsluttet med to lag stabiliseret lerjord – først et vådere lag, derefter et mere jordfugtigt lag, der let kan rettes af og bearbejdes. Processen er vi over meget få gange i forhold til et traditionelt lergulv. Til allersidst bliver gulvet slebet, så man kan se den kornede struktur, fortæller Klejs.

Leret er stabiliseret med omkring 4 % cementfri binder, hvilket giver en trykstyrke på cirka 10 MPa – tilstrækkeligt til de fleste bolig- og erhvervsformål. Resultatet er et robust, vandfast gulv, der kan etableres med almindeligt murerværktøj og uden specialudstyr.

– Det går relativt hurtigt. For nylig lagde vi 30 m² på én dag. Og det kommer til at gå meget hurtigere i fremtiden.

Ambitionen er klar: hvis ler skal anvendes bredt, skal det kunne udføres af branchen uden særlige kompetencer.

Stabiliseret lergulv

Materialelogik frem for systemlogik

Ler er et geogent materiale med historisk forankring, men potentialet ligger i dets fremtidige anvendelse.

– Da jeg begyndte, tænkte jeg, at det her er løsningen. Og det er det også, hvis alle bliver enige. Men markedskræfter og tid spiller en afgørende rolle, siger Johan Klejs.

Derfor har entrepriser og referenceprojekter været centrale for én jord for at vise lerjorden i reelle løsninger. Og nu kan virksomheden tilbyde stabiliseret lermateriale, testet til nutidens krav til frost, brand og styrke og fugt, og klassificeret som A1-materiale.

Holdbare og nøjsomme valg

– Overordnet skal vi bygge mindre nyt og bevare det, som er. En måde at bevare på er at erstatte med noget tilsvarende. En anden er at sikre, at det nye, vi bygger, udføres i materialer, der kan restaureres ordentligt. Det kan lerjord i høj grad, siger Klejs.

Ifølge ham er meget byggeri i dag præget af komplekse systemløsninger, hvor man i højere grad burde basere udviklingen på materialeforståelse.

I projekter som Realdanias MiniCO2 Etagehus Tegl arbejdes der med at dokumentere lerets tekniske og æstetiske potentiale, ikke som et alternativ i marginalen, men som et reelt byggemateriale i den klimamæssige omstilling.

Ler kræver mere end gode intentioner

Skal lerjord få større betydning, må det kunne indgå i facader og bærende konstruktioner – ikke kun som overflade. Derfor har én jord videreudviklet kalkstabiliserede morænesten i ler, der er testet hos Teknologisk Institut i samarbejde med flere partnere.

– Ved at stabilisere lerjorden udvider vi anvendelsesmulighederne i et klima som det danske med høj luftfugtighed, frost, regn og salt i atmosfæren. Mange faktorer, som udfordrer en bygnings holdbarhed.

Selve udtrykket spænder fra lyse, kalkholdige moræneler til mørkere jordtoner.

Fra håndværk til præfabrikation

Erfaringerne fra Østrig handler ikke kun om teknik, men om skalering, som også Rauch arbejder med. Næste skridt for én jord er robot- og pressebaserede løsninger til præfabrikation af lerblokke og -sten. Målet er ikke at konkurrere med beton på hastighed, men at tilbyde et geobaseret alternativ.

Materialerne er allerede afprøvet i byggerier som Travbyen og i samarbejder med tegnestuen ReVærk, hvor pavilloner og fælleshuse har fungeret som testfelter for lergulve, lerpuds og stampet lerjord.

I udviklingsprojektet MiniCO2 Etagehus Tegl i Fredericia har man anvendt ler strategisk: brændt hvor styrke og vandresistens er nødvendig – og ubrændt hvor diffusionsåbenhed prioriteres.

– Jeg tror, at fremtidens byggeri i høj grad vil bestå af mineralske materialer som ler, der kan tages op af jorden og genbruges – suppleret med lidt stål og beton, hvor det er absolut nødvendigt. Et godt sted at starte er at bruge lerjord i gulve og vægge, afslutter Johan Klejs.

 

Læs flere artikler om geogene og biogene materialer og veje til mere bæredygtigt byggeri