Kengo Kumas vandkulturhus på Papirøen åbner i december

Med sine 5.800 m², ti bassiner fordelt på flere niveauer og en direkte forbindelse til havnen skal bygningen danne ramme om både svømning, wellness, kulturaktiviteter og foreningsliv.

Bag projektet står den japanske tegnestue Kengo Kuma & Associates, der har udformet vandkulturhuset som en sammensætning af fem skulpturelle teglvolumener, der hviler på en let glaskonstruktion. Arkitekturen skaber et samspil mellem bygningens lukkede, massive former og de åbne forbindelser til vandet og havnerummet.

Fem teglvolumener former bygningens arkitektur 

Vandkulturhusets arkitektoniske udtryk er præget af fem teglbeklædte bygningsvolumener, hvis former tager afsæt i omridset af de bassiner, der ligger under dem. De hæver sig over en transparent base og giver bygningen en markant silhuet mod havnefronten.

Til byggeriet er anvendt 300.000 håndlavede teglsten, mens 403 vinduer fungerer som kighuller, der trækker dagslyset ind i bygningen og skaber visuelle forbindelser mellem rummene og omgivelserne. 

Mellem teglvolumenerne ligger det udendørs Dalbassin, hvor de badende kan opholde sig under åben himmel. Placeringen skaber en særlig rumlig oplevelse, hvor vandflader, teglarkitektur og himmel mødes. Ansvarlig arkitekt hos Kengo Kuma & Associates, Yuki Ikeguchi, fremhæver bygningens rolle i havnens udvikling: 

– Vandkulturhuset er et markant nyt pejlemærke ved Københavns havnefront. Det er et led i historien om byens og havnens transformation fra industri- til kulturhavn, hvor nye funktioner og tilbud har været med til at aktivere områderne langs vandet.

Hun peger samtidig på bygningens betydning som offentligt samlingssted:

– Som Papirøens kulturelle hjørnesten er huset et samlingssted med vand og fællesskab som omdrejningspunkt, omfavnet af et offentligt havnebad. Huset er åbent for alle og skaber nye rammer for hverdagslivet i København, hvor fysisk og mental trivsel kan være en naturlig del af byens liv.
 

Svømmefaciliteter forbinder inde og ude 

Et centralt greb i projektet er integrationen af indendørs og udendørs badefaciliteter. I stueetagen findes et 25-meters motionsbassin, et undervisningsbassin og tre legebassiner. Herfra etableres direkte forbindelse til bade- og dyppezoner i Københavns Havn via en træbrygge med udsigt til blandt andet Skuespilhuset og Operaparken.

På første etage ligger wellnessområdet med terapibassin, ildbassin og isbassin samt de to udendørs bassiner Dalbassinet og Onsen. Dalbassinet er placeret mellem de fem teglvolumener og giver mulighed for at svømme under åben himmel året rundt. Onsen-bassinet er ligeledes åbent mod himlen og har udsigt over havnen. Samlet rummer de ti bassiner omkring én million liter vand, og vandkulturhuset får kapacitet til 380 badegæster. De udendørs badefaciliteter i selve havnen bliver dog ikke færdige til åbningen i december. De forventes taget i brug i begyndelsen af 2027.

Energiløsninger integreret i byggeriet 

Vandkulturhuset har et samlet anlægsbudget på 989 mio. kr., hvoraf Københavns Kommune finansierer 443 mio. kr., mens Nordea-fonden bidrager med 546 mio. kr. Af fondens støtte er 25 mio. kr. øremærket til tiltag, der skal reducere byggeriets miljø- og energibelastning. Et af de væsentlige tekniske tiltag er etableringen af et jordvarmeanlæg med ti lodrette boringer til en dybde af 250 meter.

Anlægget skal sikre opvarmningen af de udendørs bassiner på første etage året rundt og indgår dermed som en del af den tekniske løsning, der gør det muligt at anvende de åbne bassiner på tværs af årstiderne. Nordea-fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen, ser vandkulturhuset som en investering i både byens arkitektur og offentlige faciliteter:

– KAI bliver på samme tid et folkeligt og et ikonisk sted på en af byens absolut bedste beliggenheder. KAI har potentiale til at blive et nyt vartegn for vores hovedstad og et sted, der medvirker til gode liv for byens borgere.
 

Kulturtårn med plads til foreningsliv 

Ud over badefaciliteterne rummer KAI en række lokaler til kultur, bevægelse og fælles aktiviteter.

I det højeste af de fem teglvolumener ligger Kulturtårnet, hvor forskellige rum fordeler sig over flere etager. Her findes blandt andet kulturlokalet Horisonten og bevægelses- og kulturlokalet Blikket, der hver har kapacitet til 75 personer. Dertil kommer det våde bevægelseslokale Vandkanten og mødelokalet Udsigten. 

Ambitionen er, at aktiviteterne skal undersøge vandets betydning og muligheder gennem kunst, kultur og bevægelse, både inde i bygningen og på havnekajen. Navnet KAI understreger samtidig forbindelsen mellem projektets danske og japanske ophav. På japansk refererer navnet til havet, mens det på dansk leder tankerne hen på bygningens placering langs Københavns havnekaj.

Et nyt kapitel i Papirøens udvikling

Idéen om et vandkulturhus på Papirøen går tilbage til 2015, hvor Københavns Kommune inviterede borgerne til at komme med forslag til en ny kultur- og fritidsfacilitet. Kommunen modtog 160 forslag, hvoraf hovedparten efterspurgte svømmefaciliteter, rum til fordybelse og et samlingssted for det lokale foreningsliv. I 2017 blev der udskrevet en international arkitektkonkurrence, som Kengo Kuma & Associates vandt. Tegnestuen samarbejdede med Cornelius Vöge Atelier for Arkitektur frem til og med dispositionsforslaget, mens Vilhelm Lauritzen Arkitekter har fungeret som udførende arkitekter fra projektforslaget og frem til det færdige byggeri.

Med åbningen af KAI får Papirøen en ny offentlig funktion, der knytter sig til Københavns udvikling fra industrihavn til et rekreativt byområde. Bestyrelsesformand i Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen, Erik Jæger, fremhæver samarbejdet bag projektet:

– Med vandkulturhuset har vi i tæt samarbejde med bidragsyderne og leverandører skabt rammerne for en funktionel og arkitektonisk unik bygning. Vi er utroligt stolte af det færdige resultat og glæder os til at se huset blive fyldt med liv og aktivitet til glæde for alle. 

Fakta om byggeriets aktører

Rolle:	Virksomhed
Bygherre:	Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen
Totalrådgiver:	Kengo Kuma & Associates
Udførende arkitekt:	Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S
Arkitekt i de tidlige faser:	Cornelius Vöge Atelier for Arkitektur
Bygherrerådgiver:	COWI A/S
Totalentreprenør:	MT Højgaard A/S
Konstruktioner og teknik:	Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Stålkonstruktioner:	KI Rådgivende Ingeniører ApS
Facadeingeniør:	COWI A/S Building East
Vandbehandling:	Rambøll
Lysdesign:	Jesper Kongshaug