Kengo Kuma tegner vandkulturhus med fokus på Komorebi 木漏れ日

At jævne lagerhallerne på papirøen har været en omdiskuteret beslutning. Man har gjort det for blandt andet at gøre plads til et helt nyt vandkulturhus der kommer til at blive et arkitektonisk pejlemærke, der kan måle sig med både operahuset og skuespilhuset, som er dets umiddelbare naboer.

 

Men det betyder også at man nu har fjernet et af københavnernes foretrukne samlingssteder: Copenhagen Street Food. Spørgsmålet bliver så om det nye teglstenskulturhus, der er et gennemtænkt og æstetisk monument, kan konkurrere i popularitet med det rå og kaotiske madmarked der fortæller historien om Københavns industrielle fortid.

 

Vi er tvunget til at forholde os til vandet

Men uanset hvad holdningen er til beslutningen om radikalt at ændre papirøens landskab, så er der ingen tvivl om at det nye vandkulturhus rent arkitektonisk bliver et tilløbsstykke. Arkitektkonkurrencen er vundet af Kengo Kuma & Associates, Cornelius Vöge og Ingeniørfirmaet Søren Jensen, og ser man på Kengo Kumas tidligere arbejde, opdager man, at vand er en helt central del af hans virke som arkitekt:

 

- Japan og Danmark er på et punkt meget ens. Uanset hvor man bor i landet, så er man tæt på vandet. Vi er derfor som mennesker tvunget til at forholde os til vandet og dets mange facetter. Rent arkitektonisk har vi en tendens til ikke at se vand som noget der kan omgive vores bygninger, men jeg har altid holdt af at integrere det i selve arkitekturen, såsom at lade små kilder løbe gennem bygningens centrale rum, fortæller Kengo Kuma under hans forelæsning, der blev afholdt på KADK, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

 

Visualisering af det udendørs dalbassin. Visualisering af Kengu Kuma og Cornelius Vöge

 

Komorebi: Lyset der skinner gennem bladene

Kengo Kuma har en stor interesse i at bruge naturlige materialer såsom træ, bambus og sten. Hvad han betegner som industrialiserede materialer som glas og sten, bør for ham kun bruges når det er strengt nødvendigt.

 

- Vores tegnestues filosofi er at skabe en relation mellem bygning og natur. De er ikke hinandens modsætninger, men bør fungere i samspil med hinanden. Det kan eksempelvis ses på Stenmuseet i Nasu, Japan. Her spiller sten og vand sammen med lyset. Både vandet og stenene har en kølende effekt så stenmuseet er helt uden vinduer eller nogen form for aircondition. Det er et godt eksempel på hvordan naturens egne materialer både har praktiske og visuelle egenskaber, forklarer Kengo Kuma.

 

- Vores tegnestue er især optaget af begrebet Komorebi. Det er et japansk ord, der ikke umiddelbart kan oversættes til andre sprog. Men det henviser til det helt særlige lys der skinner igennem træernes blade. Der menes her et tæppe af lys, hvor solens skarpe stråler blødgøres og giver liv og farver. Denne effekt er selve omdrejningspunktet for vores arbejde med materialer der på forskelligvis skaber dette bløde tæppe af lys, som i sidste ende kan give et helt særligt liv til arkitekturen, fortæller Kengo Kuma.

 

Nedskaleret for at skabe luft

Hvor Kengo Kuma gav et oprids af tegnestuens overordnede filosofi, gik Yuki Ikeguchi, partner i Kengo Kuma & Associates, mere i dybden med det nye vandkulturhus:

 

- Vandet er naturligvis omdrejningspunktet for det nye kulturhus, og vi har forsøgt at arbejde med dets helt særlige rumlige kvaliteter. Det reager på lys, på måder som vi mennesker aldrig kan genskabe, og dermed kan det ændre et helt rum. Vores teglstens-pyramider er designet så lyset skaber et utroligt farvespil, der ændrer sig i takt med hvor solen er placeret på himlen. Rummenes karakter vil derfor fremstå foranderlige og levende, fortæller Yuki Ikeguchi og fortsætter:

 

- Ser man på vores bygning udefra, har det været vigtigt for os at nedskalere byggeriets størrelse. Derfor har vi valgt at opdele den i mindre pyramider, som giver luft til de omkringliggende omgivelser. Samtidigt integrerer vi grøn vegetation i facaden for at gøre kulturhuset mere imødekommende. Vores endelige mål er jo at der ikke kun skal være liv i, men også uden for huset.

Vandkulturhuset er også udarbejdet med inspiration fra de japanske Sentō badehuse. Det er ikke alene en svømmehal, men et sted hvor vandet i forskellige rum bidrager til at skabe særlige stemninger. De varme bade, hvor lyde og lys danser mellem teglstens pyramidens vægge, er udtænkt til at meditere eller dyrke yoga, hvor andre rum giver plads til larmende børn og motionssvømning. Hertil er der også et havnebad der integrerer vandkulturhuset med resten af byens havneliv.

 

Der var godt fyldt op da Kengo Kuma og Yuki Ikeguchi holdt en gæsteforelæsning hos KADK

 

En ide opdyrket af københavnerne

I foråret 2015 afholdte Københavns Kommune en idékonkurrence om en ny kultur- og fritidsfunktion på Papirøen, hvor københavnerne indsendte 160 forslag. Københavns Kommune arbejdede videre med nogle af vinderforslagene, hvilket inkluderede oprettelsen af nye svømmefaciliteter.

 

Dernæst sendte Københavns Kommune i februar 2017, den internationale arkitektkonkurrence for Papirøens vandkulturhus i udbud. I december 2017 blev vinderen af arkitektkonkurrencen offentliggjort, som blev Kengo Kuma & Associates og  Cornelius Vöge. Den samlede udvikling af Papirøen blev påbegyndt her i 2018 og ventes færdig mod slutningen af 2021, hvor også byggeriet af det nye vandkulturhus forventes at være afsluttet. 

 

Det 5.000 m2 store kulturhus bliver realiseret takket være en 300 millioner kr. donation fra Nordea-fonden

 

Om byggeriet

- Arkitekter: Kengo Kuma & Associates i samarbejde med Cornelius Vöge

- Rådgivende ingeniører: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

- Bygherre: Udviklingsselskabet By & Havn I/S

- Forventes afsluttet i 2021