<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Portræt af lysdesigner Jesper Kongshaug
Portræt af lysdesigner Jesper Kongshaug

Portræt af lysdesigner Jesper Kongshaug

Landets mest profilerede lysdesigner, Jesper Kongshaug, ser gerne belysning integreret i en bygning allerede på tegnebrættet. Ud over lyssætningen på Skuespilhuset i København, facaden på Kennedy Center i Washington og traileren til House of Cards har han senest stået for CPH Light Festival og aktuelt for belysningen i Tivoli.

Følger man med i lysdesigner Jesper Kongshaug virke, har man tydeligvis at gøre med en unik kreativ sjæl, som rummer langt mere end blot at kunne noget med lys. Udgangspunktet for Jesper Kongshaug Lighting Design har da også været scenekunsten, og på cv’et ses alt fra scenografi og lyssætning på balletter, operaer og skuespil i ind- og uland samt en lang række bygninger, natur- og byrum, museer og institutioner. Som lysdesigner er han kendt for projekter fra den øverste hylde. Gennem sit mangeårige virke – begyndende med stillingen som belysningsmester på Bristol Teatret – har Jesper Kongshaug vundet adskillelige priser for sit arbejde. Senest har han modtaget årets lyspris af Dansk Center for Lys for hans lyssætning af Tivoli Hjørnet.

 

- Jeg kommer fra scenekunsten, og det betyder, at jeg har en kunstnerisk vinkel, som jeg også bruger uden for teatrets verden – i naturen og i arkitekturen. Selv om det ofte er en del af en kunstnerisk proces, når jeg skaber belysningsløsninger, er det ikke bare et udtryk for fri fantasi, men noget der skal fungere i praksis, siger Jesper Kongshaug og fortsætter:


- Der er stadig en tanke bag, hvor det kræver flair for at kunne iscenesætte en lyssætning. Det greb, jeg anvender, er altid funderet i virkeligheden. Jeg oplever en form for hierarki, hvor lys ofte er noget sekundært. Det er lidt det samme med arkitektur, hvor bygningen er det grundlæggende, og lyset skal støtte op om dets historie. Men lys er et ekstra lag, som skal tænkes ind fra start, så det bliver en sideløbende proces, dog uden ’at stikke af’.

 

Tivoli

Jesper Kongshaug vandt årets lyspris uddelt af Dansk Center for Lys 2020. Tivol Hjørnet.

 

 

Hvilke tanker gør du dig omkring din rolle som lysdesigner, og hvad er din arbejdsmetode?

- For mig handler om at udbygge det rum og de muligheder, der er, så belysningen ikke bliver overspillet. Det er der en tendens til, så man må hverken overvurdere eller undervurdere lyssætningen. Lyset kan bruges til noget og til at forlænge de rum eller den bygning, vi er i. Som lysdesigner skal jeg løse en opgave, og metoden er dialog, at finde en fælles dialektik om lyset. Hvordan hænger bygning og belysningen sammen, og hvor er udviklingen i det. Hvad skal vi bruge, og hvad kan vi springe over, så projektet fremstår i takt med tiden, siger Jesper Kongshaug, der også underviser på lysdesignuddannelsen.

 

Jesper Kongshaug_Skuespilhuset_Foto_PR_1600

Skuespilhuset tegnet af Lundgaard og Tranberg i København har haft Jesper Kongshaug som konsulent på belysningen.

 

Folk vil fortrylles af lys

Det kunstneriske og fabulerende har Jesper Kongshaug fået frie tøjler til i hans aktuelle belysningsprojekt i Tivoli i København. Og opgaven ligger i naturlig forlængelse af hans mange lysopsætninger ved store forestillinger som f.eks. Wagners ”Niebelungens ring” på Det Kongelige Teater, Betty Nansen Teatret og Den Jyske Opera.

 

- Tivoli er et sted, hvor folk gerne vil fortrylles. De vil gerne føle sig væk fra hverdagen og opleve noget på egen hånd. De vil ikke føle, at de påduttes en bestemt iscenesættelse, men de vil gerne opleve noget, overraskes og henføres. Det særlige ved mit arbejde med belysningen i Tivoli er, at den gamle have er et byrum og et landskab, hvor jeg godt kunne gå lidt længere med tingene, fordi det er et privat sted, forklarer Jesper Kongshaug og påpeger, at der derfor har været nye stier i forhold til det offentlige rum, som han har kunne gå ned ad.

 

I Tivoli har opgaven været meget kompleks, da flere zoner har skullet koordineres.

 

- Man kan tale om begrebet ’zoning’ i forhold til belysningen. Flere zoner med forskellige temaer skal koordineres, og det er lykkedes godt. Vi skal gøre folk nysgerrige, så det traditionsbundne møder det nye. Man kan sammenligne Tivoli med forskellige små byzoner, som mødes i et landskabeligt udtryk. Det er forrygende mange på en lille firkant inde i byen, siger Jesper Kongshaug.

 

En anden af opgaverne har været at gøre belysningen mere robust og reducere vedligeholdelsen samt udgiften til fejlfindinger.

 

- Det har været en balancegang, men den eksisterende belysning, der er en smule skrøbelig i udtrykket, at bevare et skrøbeligt udtryk og samtidig lave moderne løsninger. Men det er svært at overføre til virkeligheden og dermed udtrykket, hvis forsøger at overføre det gamle til noget nyt i forholdet en-til-en. Det traditionsbunde og det nye bliver udviklet side og side, siger Jesper Kongshaug, som også har udfoldet sin kreative force i forbindelse med CPH Light Festival.

 

Jesper Kongshaug_Copenhill_Foto_PR

Jesper Kongshaug har også stået for belysning på forbrændingsanlægget CopenHill af Bjarke Ingels Group på Amager.



 

- Jeg er glad og stolt over lysfestivallen i år, da vi er nået meget længere i år end sidste år. Vi har arbejdet med at give den kant, så den ikke er blevet for dekorativ. Vi har arbejdet med en endnu finere balance rent kunstnerisk og har forsøgt også at inddrage noget underholdende. De forbipasserende har gerne måtte tænke, hvad er nu det? Der er lagt en rute ud, som man kan følge og – af hensyn til afstandskrav på grund af Covid19 – har vi ingen telte i år. Nu kan man kigge på lyset på afstand. Vi har lært en del i forhold til sidste år, og i år har vi på grund af corona kun haft få private aktører til at støtte økonomisk, men flere fonde og Københavns Kommune, siger Jesper Kongshaug,

 

Bygningen bliver sit eget armatur

Når Jesper Kongshaug arbejder med lyssætning i forhold til arkitektur, gælder som sagt om at integrere belysningen i de første stadier af processen.

 

- Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke er en fantast. Mit kendetegn er, at jeg bruger meget tid på at få tingene til at mødes. Jeg overholder regelsæt for stedet og bygingen, imens jeg udvikler den kreativt, således at man står med en brugbar løsning og udfordrer det sædvanlige. Man skal helst ikke ud i de problemstillinger, som man kender fra f.eks. Hotel Bella Sky, hvor bygherren tog over, og hvor belysningen blev noget, man skulle udføre efterfølgende. Det forsøger arkitekter generelt at undgå, og som lysdesigner anbefaler jeg, at man sætter sig på samme side af bordet med firmaet, der gerne vil sælge lamperne, hvis man vil gøre sig umage med at integrere lyset i en bygning. Man skal forene belysningen med den arkitektoniske og byggetekniske proces, siger Jesper Kongshaug og påpeger, at bygningen på den måde så at sige bliver sit eget armatur.

Ifølge Jesper Kongshaug giver LED i dag flere muligheder end tidligere, da styringen af belysningen ligger lige for. Lyset kan placeres i nogle mellemrum og skabe facetter.

 

- Lyset bliver på den måde integreret i byggeriet og ikke påklistret til sidst. Det vil være relevant, hvis man prøver at italesætte belysningen og måske få kontakt til nogle lysdesignere og få dem med på råd. Belysning skal tænkes ind fra start, og det er også lykkes i flere af de senere års byrumsprojekter, hvor man ikke bare sætter lamper på til slut i master. Det behøver ikke at fordyre byggeriet at inddrage belysningen – snarere tværtimod, fortæller Jesper Kongshaug.

 

Jesper Kongshaug_Den Blaa Planet_Foto_Adam_Mørk

Den Blå Planet. Foto: Adam Mørk

 

 

Naturligt lys møder det stiliserede

Spørger man Jesper Kongshaug, hvordan man rent arkitektonisk kan bruge belysning som et greb, lyder hans svar:

 

- En bygning har en tekstur og en farve, som man må tage udgangspunkt i. Fra arkitekternes side har de allerede overvejet og gjort plads til dagslyset, som er en afgørende faktor her i Norden. Hvis det f.eks. er en arbejdsplads, må man overveje, hvordan man får overgangen mellem dagslyset til at mødes med det satte og stiliserede lys. Det er et bevidst møde, en tanke, og deri ligger det lysmæssige greb. I den arkitektoniske proces arbejder man f.eks. på at få lyset fra himlen ind i bygningen, og med lysdesignet skaber med en overgang mellem det natulige og det stiliserede lys. Vi har andre muligheder i dag for at sige, bl.a. ved hjælp af LED, at vi gerne vil have det på den og den måde, forklarer Jesper Kongshaug, som anbefaler at faglige samarbejdspartnere lytter til hinanden.

 

Begge parter må sætte sige ned og undersøge de muligheder, som foreligger, forklarer Jesper Kongshaug, som sammenligner processen med den fra scenekunstens verden.

 

- Arkitekten og lysdesigneren må tidligt få på bordet, hvad der virker. De må kvalificere, hvad de ønsker hver især. Ofte er arkitekterne ikke helt opdateret eller sikre på, hvad de gerne vil, og der kan jeg så komme ind med nogle konkrete illustrationer. Det er det, jeg kan, da jeg har en funderet erfaring med, hvad der vil holde hele vejen igennem. Vi kigger på det første bud sammen og tager så en runde mere sammen. Det er en skøn proces, som minder mig om den, jeg har med instruktøren på teatret, forklarer Jesper Kongshaug.



Jesper Kongshaug_CPH Light Festival_Foto_Daniel Rasmussen

CPH Light Festival er bl.a. arrangeret af Jesper Kongshaug, og blandt udstillerne ses navne som f.eks. Studio Jakob Kvist, Arthur van der Zaag, DAC og Mads Vegas. Her er det ”Pressure” af Hans E. Madsen og Frederik Dahl Hougs.

Anbefalede artikler