Daniel Rybakken: Lyset og det indre liv
Daniel Rybakken mener, at dagslys har en unik evne til at skabe stemninger og vække følelser i os. Udforskningen af det potentiale går som en rød tråd gennem lysdesigner Daniel Rybakkens virke, hvor han har sat fokus på at formgive lyset – fremfor lyskilden.
Daniel Rybakkens eksamensopgave fra Göteborg School of Design and Crafts, ”Daylight comes sideways”, kunne man opleve på Milano messen i 2008, hvilket var en belysningsløsning, der skabte illusionen af dagslys. Året efter præsenterede han ”Subconsious Effect of Daylight”, hvor et lille bord med en skjult projektor kaster lys skråt ned på gulvet, så det ligner dagslys, der strømmer ind ad et vindue. Begge projekter fik en overvældende positiv modtagelse på den italienske designmesse.
- Mine designs er ret subtile, hvilket faktisk gav en masse opmærksomhed midt mellem de mere højtråbende produkter på messen, og jeg oplevede, at mange lige skulle tilbage og se mine ting igen. Lys henvender sig til vores ubevidste, og vi bliver tit mere påvirkede af dagslysets diskrete og lidt flimrende udtryk, som jeg tilstræber i mine lysdesigns, fortæller Daniel Rybakken.
I Daniel Rybakkens barndomshjem var der et helt tomt rum, og her oplevede han den store forskel på rummet, når der var kunstig belysning i forhold til, når rummet blev oplyst af dagslys. Han fortæller:
- Mine udforskende projekter med lys begyndte her, og det var meget slående, hvordan dagslyset gør rummet større og giver en fornemmelse af noget udenfor, hvorimod kunstigt lys mindsker rumfølelsen og giver en indelukket stemning. Det førte til den observation: Hvorfor bruger vi så meget energi på at formgive lamper fremfor at formgive lyset i sig selv?
Og det har været fundamentet for Daniel Rybakkens arbejde, hvor man forsøger på at skabe poetiske og følelsesfulde oplevelse med lys.
Lyset kommer ind fra siden
I Skandinavien har vi lange mørke perioder, og det giver en vigtig bevidsthed omkring lysets betydning. Når du befinder dig i et sydeuropæisk land, hvor man hele tiden er omgivet af dagslys, så tænker man ikke over det, og måske netop derfor fik Daniel Rybakken forbløffende stor respons på Milano messen med ”Daylight comes sideways” og ”Subconsious Effect of Daylight”.
- Jeg har fået mange kommentarer om, at jeg har hjulpet folk med til at genopdage noget, som man har været blind for tidligere. Lys henvender sig til vores ubevidste, og der sker en kobling til oplevelser og stemninger fra barndommen, som man ikke har været bevidst om i mange år.
Dagslyset egenskaber betyder ifølge Daniel Rybakken, at et projekt som ”Subconsious Effect of Daylight” fungerer bedst i et oplyst rum, da projektor-billedet under bordet skal være fjernt og ikke-direkte – nøjagtig som dagslys.
Konceptuel tænkning
Mange af Daniel Rybakkens projekter har en underspillet, fjern kvalitet, som inddrager brugeren på et følelsesmæssigt plan, ligesom et kunstværk også påvirker os. Derfor er Daniel Rybakken også fået betegnelser som ”lyspoet” og ”lyskunstner”, men han ser sig først og fremmest som designer:
- Når jeg laver noget, som man opfatter konceptuelt, bevæger jeg mig i et grænseland mellem kunst og design, men jeg har en baggrund som designer, og mine projekter handler aldrig om mulige fortolkninger. Jeg bestræber mig på at designe ting, der kommunikerer i sig selv – de skal være selvforklarende.
I 2010 lavede Daniel Rybakken belysningen i en entre i Stockholm, hvor man får illusionen af indstrømmende dagslys i en ellers uoplyst korridor. Belysningen er skabt med Corian-plader på væggene med dioder bagved, og der er også en skjult belysning i loftet, som giver effekten af lys fra himmelen. Daniel Rybakken fortæller i den forbindelse:
- Det er spændende at lave projekter, der er koblet direkte til arkitekturen, som ”Daylight Entrance” og ”Layers”. Det tilfører en særlig mystik til en bygning eller et rum, og på ”Layers” giver det en bemærkelsesværdig kontrast mellem de sterile, minimalistiske flader og den historiske facade med en rigdom af tekstur. Jeg vil rigtig gerne lave flere af en slags, men det er desværre ikke op til mig.
En tydelig afsender
I 2012 indledte Daniel Rybakken et samarbejde med belysningsproducenten Luceplan, som førte til væglampen Counterbalance, som med sin 190 cm lange stålarm tilsyneladende trodser fysikkens love. Samarbejdet har ført til en produktserie fra producenten, hvor der tydeligvis går en rød tråd gennem de forskellige designs.
- På sin vis videreudvikler jeg hele tiden de samme ideer på mine projekter, så der er en fælles tematik på mine designs, som kan føres tilbage til mig som afsender. Jeg er meget bevidst om hvilke projekter, jeg involverer mig i, da jeg gerne vil opretholde den røde tråd – i form og udtryk, fortæller Daniel Rybakken, som fremhæver den gode dialog med ingeniørerne hos Luceplan omkring at løse produktionsmæssige udfordringer:
- Vi taler ikke om formgivningen, men i produktionen er vi sammen om arbejdet, og her vil jeg gerne lytte og lære af deres input, så jeg kan bruge det fremadrettet. Derfor har jeg også altid en plan b til mine designs, hvis én løsning viser sig at være en blindgyde.
Belysning er en ny designkategori, hvis man sammenligner med eksempelvis stole, og for Daniel Rybakken er det vigtigt ikke at ændre sin sine designs efter ny teknologi eller trends i tiden:
- Teknologi skal efter min mening ikke være synlig, og selvom der ligger en stor udfordring med at re-designe lamper til LED-teknologien, så kommer det ikke til at styre mine projekter. Jeg vil kun lave de gode projekter, hvor der er en ny tanke eller ide bag, fortæller Daniel Rybakken og slutter af:
- Jeg bestræber mig på at lave tidløse designs, og når jeg ser tilbage på mine tidlige ideer, så har jeg grundlæggende ikke ændret holdning til belysning: Det mest behagelige lys er stadig dagslys – når det kommer ind fra siden.