<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Den sorte diamant ændrede retning for Schmidt Hammer Lassen Architects
Den sorte diamant ændrede retning for Schmidt Hammer Lassen Architects

Den sorte diamant ændrede retning for Schmidt Hammer Lassen Architects


For Schmidt Hammer Lassen Architects blev Det Kongelige Bibliotek i København det afgørende startskud til en rejse ind i de næste 20 år. Tegnestuen ser fortsat nationalbiblioteket som et moderne, progressivt og demokratisk byggeri, der satte nye standarder for måden at tænke biblioteker på.  

I 2020 er det vanskeligt at forestille sig Slotsholmen uden den skrånende sorte diamant som en naturlig og iøjnefaldende del af byen og havnefronten. Men da Det Kgl. Bibliotek kom til verden, indvarslede det nye tider for måden at tænke kulturinstitutioner på, som også fik skelsættende betydning for tegnestuen bag:

 

-Helt nøgternt står huset for mig som noget, der ændrede os markant. Stadigvæk, når jeg går eller kører forbi det i dag, fremstår det som et meget moderne og progressivt byggeri. Det er fortsat en stor del af vores liv, altid fremme i bevidstheden, og det var sammen med Kulturhuset i Nuuk projektet, der kickstartede det hele. Det betød alt og formede os som tegnestue, som mennesker, som fagpersoner, siger Kim Holst Jensen, partner og Design Director hos Schmidt Hammer Lassen Architects.

 

Åben konkurrence

Tilbage i 1999 var han en af de centrale ankermænd på skabelsen af Det Kgl. Bibliotek eller Den Sorte Diamant, som huset hurtigt kom til at hedde i folkemunde. Et byggeri, der kom til verden på baggrund af en dengang usædvanlig præmis:

 

-Det var en konkurrence, international og åben. Hvilket var et ukendt fænomen i Danmark i så stor en skala. Byggeprogrammet var relativt enkelt og beskrev antal kvadratmeter, funktionalitetskrav og bl.a. ønsket om, at vejen igennem fortsat skulle gå der, men neddrosles. Og så var der naturligvis hele udvidelsen af Det Kgl. Bibliotek og indtagelsen af havnefronten, der dengang så helt anderledes og slet ikke attraktiv ud.

 

 

Et kompakt, men rummeligt hus

Schmidt Hammer Lassen Architects analyserede projektet og brugte lang tid på funktionaliteten med ønsket om at skabe et både kompakt, dynamisk og rummeligt hus. Og her var netop rummeligheden en af de store udfordringer at få med ind:

 

-Det, der løste det for os en sen aftentime, da vi nærlæste programmet, var, at det kunne lade sig gøre at gå op til 24 meter i højden. Da vi først fik løftet det op, så kom de andre ting. Det blev muligt at skabe huset som et skrin for eftertiden til vores kulturarv, og inspireret af en lille skulptur fik vi ret sent i processen lagt de sorte, skrånende flader ind, der rækker ud mod vandet. Glasfladerne og den sorte granit, der spejler og reflekterer vandet og skaber spil i dagslyset. Vi indklædte den eksisterende såkaldte Hansen-bygning i samme materialer og skabte så skåret i midten som det poetiske element, der åbner op mod lyset og viderefører bevægelseslinjen i området, fortæller Kim Holst Jensen.

 

Håndtegnet stolthed – og den tredje væg

Et andet vigtigt kriterie var sikkerheden, da der havde været problemer med tyverier af kostbare bøger. Tegnestuen løste det ved at hæve biblioteksdelen to niveauer op, mens man samtidig skabte et check-point i stueetagen inden elevatorerne og dermed også fik en tidsmæssig forsinkelse og ekstra sikkerhed i forhold til risikoen for tyveri.

 

Allerede dengang havde Schmidt Hammer Lassen Architects desuden ønsket om at skabe en ”tredje væg” ved havnefronten i form af et koncerthus. Det er kommet nu i form af BLOX, selv om ”20 år er længe at vente på en tredje væg”, som Kim Holst Jensen udtrykker det.

 

-Jeg er stolt af, at det lykkedes at tegne et hus, der stadig fremstår moderne og med den høje finish, det har. Stolt af skåret og af, at vi har kunnet tegne – dengang stort set håndtegne – os frem til byggeriet i samarbejde med en offentlig bygherre, der virkelig ville det.

 

En rejse ind i bibliotekerne

Men for Kim Holst Jensen er Det Kgl. Bibliotek i dag ikke kun et vellykket og progressivt hus i sig selv. Det lagde også kimen til en linje og retning for tegnestuens udvikling over de 20 år, der er gået sidenhen:

 

-Det startede vores rejse ind i bibliotekerne. Vi bød ind på Det Kgl. Bibliotek, Kulturhuset i Nuuk og Statens Museum for Kunst nogenlunde samtidig omkring 1992. Og da vi ikke vandt sidstnævnte, der var et radikalt progressivt forslag, gav det blod på tanden. Nu ville vi fandeme vise, at vi kunne skabe et bibliotek af den karat. Vi havde aldrig prøvet det før, og vi havde så stor lyst til det, fortæller Kim Holst Jensen.

 

 

Demokratisk og åben arkitektur

Projektlisten sidenhen taler sit eget tydelige sprog. Schmidt Hammer Lassen Architects nærmer sig 20 biblioteker rundt om i verden, der omfatter Halmstad LibraryUniversity of Aberdeen LibraryShanghai Library EastChristchurch Central Library og Halifax Library. Og det skyldes ikke mindst den omtalte tilgang til nytænkning af kulturinstitutioner. I dag forekommer det måske indlysende; men når offentlige bygninger er netop offentlige, skal de ikke lukke sig om selv som beskyttede borge, man allernådigst får adgang til:

 

-En offentlig bygning skal ikke være ekskluderende. Den skal være åben, inviterende og demokratisk, og det har vi også siden integreret i bl.a. sygehusene, siger Kim Holst Jensen om den demokratiske arkitektur, der er blevet et af tegnestuens adelsmærker.

 

Svært at rette i et maleri

På spørgsmålet om hvorvidt han ville ændre noget, hvis Det Kgl. Bibliotek skulle bygges i dag, er svaret afvisende:

 

-Nej, ikke ændre. Det er svært at rette i et maleri. Selvfølgelig har nogle ting ændret sig frem til i dag. Bøger er ikke helt det samme medie nu, og nogle reoler er måske forsvundet. Men det er også kun naturligt i kraft af tiden og digitaliseringen. Det tror jeg godt, at huset kan bære. Og så har vi lært så meget af det. Det var driveren og startskuddet til, at vores virksomhed flyttede sig, at ambitionerne voksede osv., betoner Kim Holst Jensen.

 

Han mener ikke, at huset ville se væsentligt anderledes ud, hvis han skulle bygge det i dag, selv om det blev skabt under vanskelige vilkår:

 

-Det var en svær tid. Den danske byggebranche var lidt i knæ og ikke gearet til at spænde buen på det tidspunkt. Men vi fandt nogle gode løsninger, og det hele lykkedes jo med et så stort projekt, hvor alle parter blev grebet af det.

 

Arkitektur med tid til refleksion

Forude venter nye udfordringer både for Schmidt Hammer Lassen Architects og for arkitektbranchen som helhed i en tid præget af sammenlægninger, ny teknologi og nye muligheder:

 

-Jeg tror, der er en forandring på vej med bl.a. store serviceudbydere, og det kan gå i mange retninger herfra. Digitaliseringen kan give et positivt løft. Robotter kan ændre på meget og måske billiggøre ting. Men tiden går jo så djævelsk hurtigt, og hastigheden er sat op. Før fik man f.eks. tidsskrifter ind ad døren og kunne bruge tid på at reflektere og lade sig inspirere. Nu opføres der nye bygninger hvert andet sekund. Man skal bare huske, at arkitektur ikke kun er en flot rendering, der af sig selv bliver til et velfungerende hus, siger Kim Holst Jensen, og pointerer afslutningsvis:

 

-Arkitekturens væsen kan gøre en markant forskel. Skabe værdi for mennesker. Være med til at udvikle hele byer og områder, som f.eks. Det Kgl. Bibliotek, Kulturhuset i Nuuk og Dokk1 i Aarhus har gjort. Der sker mange ting nu, og udviklingen giver nye muligheder. Men tiden til refleksion vil fortsat være rigtig vigtig.