I klimastyrede bygninger verden over er komfortens omkostninger ofte glemt, og forestillinger om ustabile fremtider skubbes konstant til side. Justeringen af termostaten har vidtrækkende konsekvenser for klimaet og en fælles fremtid. Hvad har man egentlig skrevet under på? Fik man læst det med småt?

Varmen summer og drypper fra airconditionanlæg udenfor, mens de fortrænger varme fra forseglede termiske interiører. De kører konstant og trækker energi fra elnettet, der i alt for høj grad stadig drives af fossile brændsler. Den globale køling forudsætter en omfattende infrastruktur og en byggeskik, som både udleder og indkapsler CO₂. Det forstærker temperatur- og fugtstigninger og bidrager til højere havniveauer. Denne onde cirkel – hvor køleanlæg øger behovet for afkøling – udgør en velkendt baggrundsstøj for verdens privilegerede, der har vænnet sig til at ignorere enhver dissonans på vej indendørs.

Installationen Terms and Conditions kan frem til december 2025 nu opleves på den 19. internationale arkitekturbiennale i Venedig. I det første rum i Corderie dell'Arsenale hænger airconditionanlæg ned fra loftet. Her opvarmer de rummet med spildvarmen, mens de samtidig afkøler udstillingsområderne længere inde. Resultatet er et termisk scenarie, der simulerer de klimatiske forhold, som forventes i Venedig omkring år 2100.

Værket er kurateret af Carlo Ratti og er skabt af klimaingeniørerne Thomas Auer og Jochen Lam fra Transsolar, Bilge Kobas som designansvarlig samt et design- og teoriteam ledet af arkitekturhistoriker Daniel A. Barber. Dertil kommer bidrag fra filosofen Dehlia Hannah, dataspecialist Alexandra Auer, arkitekt Sebastian C. Koth og et klimavidenskabeligt team fra ETH: Sonia Seneviratne, David N. Bresch og Lorenzo Pierini.

Projektet trækker på essay-samlingen After Comfort: A User’s Guide (redigeret af Barber og Auer siden 2023), en videnskabelig gennemgang med titlen Venice in a Changing Climate, samt et løbende program med workshops, podcasts og publikationer.

 

Termisk ulighed som rumlig fortælling

Terms and Conditions bringer ydersiden ind i bygningen: Airconditionanlæggene udleder spildvarme i det første rum, for at de bagvedliggende udstillingsrum kan forblive kølige. Varmen flyttes – fra det ene rum til et andet. Fra nogen til andre.
Gæsternes passage gennem rummet udgør en rumlig allegori over de globale termiske uligheder, som præger nutidens klimatiserede interiører. Hvem får lov til at have det behageligt, hvor længe, og til hvilken pris.

Den ene side: Kølig, ensartet og komfortabel. Standardiseret, forsejlet og kontrolleret. Et klima skabt af konsistens: Altid tændt, altid tilgængeligt, altid samme temperatur. Men denne konsistens kræver massiv infrastruktur, ressourcer, datakraft – og isolation fra det ydre kaos.

Den anden side: Varm, støjende og fugtig. Uforudsigelig, ubehagelig og skrøbelig. Her finder den termiske kamp sted – hvor spørgsmål om luksus og overlevelse debatteres, hvor hospitaler og kølecentre gør krav på socio-termiske investeringer, og hvor folkesundhed afhænger af risikominimering og accept af tab.

 

Komfortens pris i klimakrisens tidsalder

Denne ulighed er forstærket af livsstile, som viderefører en komfort, der næppe udfordres. Den understøttes af bygninger og bygningssystemer, som ikke er gearet til hurtig afkarbonisering. Ifølge kunstnerne befinder vi os på kanten – midlertidigt og geografisk forskudt – fra en hverdag præget af varme, søvnløse nætter og termisk stress, som der ikke nødvendigvis er en vej tilbage fra. Det er disse ’Vilkår og betingelser’, vi har accepteret. Midt i spildvarmen og kravene om resiliens bør man spørge sig selv: Hvordan – og for hvem – kan de gentænkes.

I for-rummet til udstillingen fungerer HVAC-anlæggets larm som en advarsel, en vækkelse fra kollektiv uvidenhed. Ubehag. Termisk stress. Eksternaliserede omkostninger. Uerstattelig varme. Luksus kontra overlevelse. Opofrelseszoner. Tilstrækkelighed. Det er begreber i et voksende, kritisk leksikon for arkitektur i klimakrisens tidsalder.

 

 

Kompleksiteten i foreningen af arkitektur, videnskab og teknologi

Terms and Conditions spejler og kontrasterer den nærliggende oversvømmelsesinstallation af Michelangelo Pistoletto og hans langvarige projekt The Third Paradise Perspective, der søger forsoning mellem teknologi og menneskehed. Samplaceringen af de to værker tydeliggør både nødvendigheden og kompleksiteten i at forene arkitektur, videnskab og teknologi med humanitære formål.

Installationen konkretiserer de termiske vilkår – både fysisk og allegorisk. 80 ud af 92 airconditionanlæg er indsamlet fra skrotpladser i Italien. 12 anlæg er aktive og pumper varme ind i for-rummet, mens de afkøler hovedudstillingen bagved.

Rummet iscenesætter også en rejse gennem tid: Ved indgangen oplever man sommeren i Venedig 2025, men jo længere man bevæger sig gennem rummet, desto tættere hænger anlæggene, og varmen intensiveres. Temperaturgradienten er ikke skabt med blæserluft, men med strålingsvarme, som giver en stabil og sanselig progression. Ved rummets afslutning møder man forhold svarende til et Venedig i år 2100 – og lettelsen, når man bryder gennem de tunge termiske gardiner og mærker kølig, konditioneret luft falde ned fra oven.

Det skal også nævnes, at man i Transsolars podcast ‘Terms and Conditions’ kan høre Jochen Lam (Transsolar) og arkitekt Bilge Kobas (Technische Universität München) sammen med vært Martin Prösler (Proesler Kommunikation) gå ned i detaljerne omkringi konceptet bag installationen.

Læs videre i vores artikelserie om byggeri med fokus på miljømæssig ansvarlighed