<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Portræt af Anders Tyrrestrup, AART architects: Effekten af arkitektur
Portræt af Anders Tyrrestrup, AART architects: Effekten af arkitektur

Portræt af Anders Tyrrestrup, AART architects: Effekten af arkitektur


Tankesættet har været det samme siden begyndelsen: Det handler om at redefinere arkitekturen. Intet mindre. Anders Tyrrestrup og AART architects ønsker ikke at bygge luftkasteller, men arkitektur, der kan flytte noget for mennesker og skabe dokumenterbar effekt. 

AART architects overstreger ordet ”form” med grønt og erstatter det med ”effekt”. Fordi arkitektur handler om effekt. Om hvad huse og bygninger faktisk betyder og gør for menneskers måde at leve og agere på. For Anders Tyrrestrup og resten af tegnestuen er det afgørende ikke bare ren funktionalitet og æstetik, som debatten om arkitektur ofte reduceres til i det offentlige rum, men hvilke virkninger, arkitekturen kan have for udviklingen af samfund og organisationer.

 

Paradigmeskiftet: Redefinér arkitekturen

- Vi taler om ”Redefining Architecture” og lægger op til et paradigmeskifte fra form og funktion til effekt. Arkitektur er effektskabende. Vi har en holistisk tilgang og overvejer grundigt, hvilken ageren, arkitekturen lægger op til. Vi tænker huset indefra og ud, og vi gør en dyd ud af at dokumentere effekten af vores arkitektur. At gentænke og udfordre vores faglige område. Det betyder også, at vi bl.a. researcher og laver interviews før et projekt og genbesøger det, når det allerede er opført, så vi kan følge op, lære af erfaringerne og dokumentere, hvordan det rent faktisk virker måske mange år senere, siger Anders Tyrrestrup.

 

Tegnestuen har sin egen tilgang til arkitektur og har som den første i Skandinavien etableret et dedikeret dokumentationsteam. Det er en tilgang, der ikke fokuserer blindt på æstetik og form, men ser effekt, evidens og dokumentation af den sociale og økonomiske virkning som helt centrale værdier. Og det er en tilgang, der i sig selv ser ud til at have effekt. Efter knap 20 år på banen er AART architects i dag en større tegnestue med 150 medarbejdere og afdelinger i Aarhus, København og Oslo.

 

 

Øjenåbneren

Anders Tyrrestrup er den ene tredjedel af de stiftende partnere bag AART architects. Sammen med studiekammeraterne Anders Strange og Torben Skovbjerg Larsen stiftede han tilbage i år 2000 tegnestuen. Og der løber en bemærkelsesværdigt stærk rød tråd gennem virket fra det allerførste projekt og frem til i dag – med begreber som effekt, indlevelse og dokumentation som fundamentale byggesten:

 

- Anders, Torben og jeg deltog allerede i studietiden i vores første konkurrence, Fremtidens daginstitution i Vejen. Og vi vandt den, fordi vi turde gøre noget dengang uset. Vi delte bl.a. børnegruppen op i fem træhus-enheder og lavede et fælleshus, og vi udnyttede de smukke omgivelser til at lade børnene få frisk luft og plads til bevægelse, fortæller Anders Tyrrestrup.

 

- Vi bygger ikke luftkasteller. Vi skaber bygninger, der kan realiseres, holde i mange år og give mærkbare resultater. Et år efter tog vi ned og genbesøgte daginstitutionen. Der var selvfølgelig også udfordringer, men vi kunne konstatere, at sygefraværet blandt børnene var halveret. Projektet blev derfor en øjenåbner. Arkitekturens forskellige æstetiske virkemidler er selvfølgelig altid meget vigtige dele af helheden. Men vi så, at arkitektur faktisk kan flytte noget og have en positiv, dokumenterbar effekt. Det har vi omsat lige siden. Når man lever sig ind i, hvad det er for folk, man har med at gøre, så kan man nå langt og gøre en forskel. Arkitektur er meget mere end form. Det er effekt. 

 

 

Arkitektur som katalysator

Det næste projekt trak på erfaringerne fra det første. Til konkurrencen om Bikuben Kollegiet i Ørestad var opdraget at gentænke hele kollegietanken. AART architects tog følgelig udgangspunkt i evidens og bl.a. undersøgelser fra Københavns Universitet, der viste, at ensomhed – ud over økonomien – var det største problem for de studerende. Løsningen blev bl.a. at bryde kollegiet ned i mindre enheder. Mindre værelser, fælles køkken til kun 10 personer samt et større fælleskøkken og -rum. Efterfølgende gav evalueringen blandt beboerne nuancerede og meget brugbare svar på både det fede og knap så fede. Og 12 år senere kunne et genbesøg vise dokumenteret social effekt på Bikuben Kollegiet.

 

- Vi fik med støtte fra Innovationsfonden og i samarbejde med Alexandrainstituttet tilrettelagt en mere systematiseret proces. Til det næste projekt, lavenergihuset Bolig for Livet i 2008, som blev opført som verdens første Active House, anlagde vi et analytisk fokus og fik koblet hele bæredygtighedstanken, det sociale og holistiske mere på. Med udgangspunkt i evidens og dokumentation tilrettelagde vi en proces, der omfattede interviews, observationer, interaktion og efterfølgende dokumentering af den sociale virkning. På den måde kobler man også kvantitativ effekt på den kvalitative. Det kan f.eks. betyde noget også økonomisk for et samfund, hvis studerende har det godt og gennemfører deres studier. Arkitektur kan være en katalysator for udvikling i samfund og organisationer.

 

 

Bæredygtighedens paradoks

Når det gælder bæredygtighed, som AART architects for alvor fik koblet på træ- og laverenergihuset til Bolig for Livet-projektet, viser undersøgelser et tydeligt paradoks. Jo mere bæredygtigt, vi bygger, desto mindre bæredygtigt agerer mennesker.

 

- Hvordan faciliterer vi, at man også agerer bæredygtigt? Det handler om at designe boliger, der lægger op til en mere bæredygtig adfærd i dagligdagen, påpeger Anders Tyrrestrup.

 

Det kan helt lavpraktisk betyde, at der måske skal være mindre skabsplads i køkkenet, fordi flere skabe ofte fører til flere køkkenmaskiner og -udstyr. Måske skal der være et vindfang i gangen, og måske skal bryggers eller vaskerum være udformet, så der er plads til sortering af vasketøj eller en tørresnor. Måske skal affaldssorteringen være helt nær og let at håndtere, og måske skal der være lidt større fællesrum til underholdning med færre skærme til følge.

 

- Vi kobler generelt vores egen faglighed med andre områder såsom antropologi og design og prøver at systematisere processen, så vi kan udnytte en tværfaglig effekt, siger Anders Tyrrestrup.

 

 

 

Børne- og ungehospice med hjemlighed

Et nyligt eksempel på AART architects’ tilgang er børne- og ungehospicet Strandbakkehuset ved Rønde på Djursland. Det er det første nybyggede af sin art i Danmark, og der var derfor ingen danske referencer at trække på. Tegnestuens antropologer lavede feltarbejde, der gravede et spadestik dybere, hvor man bl.a. interviewede relevante familier og i selve den kreative fase inddrog mennesker med funktionsnedsættelser.

 

- Det handler om at tage de fremtidige beboere alvorligt med empati og redelighed. Og det vi især fandt ud af var, hvor vigtigt følelsen af hjemlighed er. Aflastning og fokus på søskende, eller bare det at have sin egen skuffe i køkkenet. Det gælder ikke mindst på børnehospicet, hvor opholdet er af længere varighed. Dertil kommer, at personale ofte er beskedent. Medarbejderne taler ikke meget om egne behov, fordi det er brugerne, det handler om. Så vi har givet den en tak mere på personalehensynet med fokus på naturkontakt, dagslys, det relationelle og det ligeværdige, fortæller Anders Tyrrestrup.

 

- Arkitektonisk har vi tegnet huset, der ligger på en skråning, i split level, så alle får samme afstand til personalet. Vi har brugt vores dokumentationsteam meget for at skabe en integreret og bæredygtig arkitektur- og designløsning med åbninger og forskydninger, og det var dét, vi vandt på. Der blev kvitteret for, at det ikke bare er fine intentioner, men dokumenterbar og effektskabende arkitektur.

 

Der er løbet en del vand i åen siden funktionalismens og formæstetikkens guldalder frem til AART architects arkitektoniske ideologi. Men ingen grund til at parkere på vejen for halvkvædede viser, selv om man så holder ind på øretævernes holdeplads, når man melder klart ud om behovet for at redefinere arkitekturen.

 

- Vi har den samme tilgang i alt, vi gør. En fælles tilgang, som er nøglen ind i alle de områder, vi arbejder på, uanset om det er lamper over letbanens banelegeme, regionshospitaler, ombygningen af Aarhus Kommunehospital til universitetscampus eller det nye Vikingtidsmuseum i Oslo. Det handler om at åbne øjnene og fjerne skyklapperne. Og sætte fokus på arkitekturens effekt og dokumentere den.

 

 

 

Pakhuse med delefunktioner

Det gælder også Pakhusene på Aarhus Ø. Det er her på 9. etage højt over bugten i det nye byrum på havnen, at Anders Tyrrestrup og AART achitects holder til – i et hus, som tegnestuen selv har tegnet.

 

- Vi kortlagde ønsker og behov hos de forskellige virksomheder, der skulle bo her, og vi fokuserede meget på ideen om delefunktioner. Det er igen noget ideologisk: Ved at dele noget, får man mere. Det betyder bl.a. i praksis, at alle virksomheder spiser middagsmad på spisestedet i stueetagen, og at der er forskellige aktiviteter og tilbud på tværs af virksomhederne.

 

- Huset har også en stor rumlig fleksibilitet og effektivitet. Virksomheder udvikler sig altid, så der er mulighed for at leje forskellige størrelser arealer ud afhængigt af behov. Hvis et møderum står tomt, kan det bruges af andre. Der er en bæredygtighedstanke her, der reducerer ressourceforbruget. Og generelt skal medarbejderne jo have det godt, så vi har lagt stor vægt på det relationelle og fællesskabet. Pakhusene har en positiv effekt på mange parametre, mener Anders Tyrrestrup.

 

En præcist defineret tegnestue

Selv om AART architects er blevet større i en tid, hvor adskillige velrenommerede tegnestuer bliver opkøbt eller del af endnu større arkitektfirmaer, har Anders Tyrrestrup & Co. indset vigtigheden af at fastholde sin identitet:

 

- Vi er vokset. Men vi er stadig en ren arkitektvirksomhed. Vi er meget præcise på at definere, hvem vi er, og hvor vi står i branchen. Vi er fokuserede på at kunne fastholde det ståsted. Vi ser Norden som vores hjemmemarked, og vi har selv opkøbt en mindre tegnestue i Norge for at stå stærkere og være helt tæt på. Vi er sammen med vores bestyrelse meget klar over, hvem vi er, og vi er samtidig ret forretningsorienterede, som vi har været det helt fra starten, siger Anders Tyrrestrup og peger mod den fremtidige udvikling:

 

- Vi tre stiftende partnere er udgangspunktet, men vi er nu i gang med en proces, hvor vi tager flere partnere ind. Vi fastholder de grundlæggende værdier. Vi har dokumentation og miljøaspektet meget med i vores DNA og vil altid gerne forfølge det endnu mere målrettet, herunder træ som byggemateriale. Det fysiske og æstetiske ved en bygnings atmosfære er vigtig, især koblingen mellem materialer og oplevelse skal tilvejebringe oplevelse og kunstnerisk nerve. Men nøglesætningen er altid at omsætte visioner til mål- og mærkbar effekt. Det er det, vi mener, når vi siger ‘Redefining Architecture’.