Fokus på variation og fællesskaber i Københavns boligbyggeri

I København er den gennemsnitlige husstand på 1,8 personer, og derfor mener Camilla van Deurs også, at der er plads i markedet til mindre boliger, hvilket man i øjeblikket arbejder på at få med i rammerne i Kommuneplanen 2019.

 

- Vi forsøger at opfordre byggeriet til at gå i en retning, hvor boligstørrelserne bliver mindre, men til gengæld håber jeg, at der kan stilles højere krav til bygningens kvalitet i forhold til parametre som dagslys, fællesarealer, valg af materialer osv. som kompensation for de mindre boligkvadratmeter. Her kan vi som kommune inspirere til at præge boligbyggeriet i en positiv retning, fortæller Camilla van Deurs og pointerer, at da Københavns Kommune i de fattige år solgte mange kvadratmeter fra, så er det blevet endnu vigtigere at arbejde i partnerskaber:

 

- Vi laver flere og flere partnerskabsbyggerier, og her kan vi løfte kvaliteten ved at stille flere krav, og vi ser for eksempel mange almene boliger i dag, som er helt i top i forhold til arkitektonisk og materialemæssig kvalitet. Samtidig betyder Københavns Kommunes krav om 25% almene boliger i alle boligprojekter på over 3200 m2, at vi er med til at skabe en levende by med variation i både bygningsmasse, boligtyper og den sociale sammensætning i bydelene.

 

 

Boliger med indbygget fællesskab er efterspurgte

Camilla van Deurs fremhæver det tidligere Sankt Joseph Kloster på Østerbrogade i København, som et spændende projekt, hvor Bo-Vita (tidligere Lejerbo København) ved en blanding af nybyggeri og en ombygning af den historiske klosterbygning vil skabe plejeboliger og seniorbofællesskab:

 

- Lige nu er den helt store efterspørgsel seniorboliger, og Sankt Joseph Kloster er et eksempel på en ny typologi, og RUBOW arkitekter er lykkedes med at konvertere kirken og klosterbebyggelse til et bofællesskab, hvor den eksisterende klostermur danner en omfavnende ramme om klostrets uderum.

 

Af andre interessante boligprojekter i København kan fremhæves boligforeningen 3B og Arkitemas kombinerede ungdomsboliger og bofællesskab for 50+ ved DR Byen på Amager, der er Danmarks første regnbue-seniorbofællesskab målrettet LGBT-personer i Danmark. I det hele taget udforsker mange for tiden de skæve og kreative vinkler på at skabe fællesskab, hvilket Forælder Fondens nye kollegiebygning for enlige mødre på Grønttorvet af Primus Arkitekter også er et godt eksempel på.

 

- Der er mange projekter, hvor man via arkitekturen giver et bud på en løsning på samfundsmæssige udfordringer, og selvom det er i Frederiksberg Kommune, så er Venligbolig Plus af ONV Arkitekter værd at fremhæve. I kollegieboligerne har de studerende en ”buddy ordning” med unge flygtninge, hvilket skaber social integration, ligesom projektet har klare arkitektoniske kvaliteter, siger Camilla van Deurs.

 

Det grønne skal prioriteres

Ét emne, som ligger Camilla van Deurs meget på sinde, er hele paragraf 5.2- debatten omkring huslejestigninger efter forbedringer i lejeboliger, som Blackstone/Kereby har igangsat.

 

- I forhold til at hjælpe med til at fastholde et lavere huslejeniveau i København, vil jeg gerne slå et slag for vores by- og bygningsfornyelse. Der er stadig 3000 boliger uden wc og 22.000 uden bad, ligesom 144.000 husstande er støjplagede, så der er stadig et stort behov. I renoveringer under bygningsfornyelsen betaler Københavns Kommune 25 % af regningen, og derfor har vi til gengæld en klausul mod efterfølgende huslejestigninger der er ude af trit med huslejeniveauet i de omgivende boliger, fortæller Camilla van Deurs og slutter af:

 

- Vores rolle er at udarbejde de strukturelle rammebetingelser, som understøtter en udvikling af København til gavn for byens borgere. Og her har jeg blandt andet også et ønske om, at der i de nye byudviklingsområder kommer nye større parker, så alle har et grønt friareal tæt på boligen. Ud over de mange fordele ved grønne arealer såsom reduktion af stress, så kan vi skabe fremtidens klimasikring den vej og skabe bedre rammer for bynatur i København. Det er dog klart, at mere biodiversitet og flere bytræer kræver plads, hvilket kan gå ud over eksempelvis parkeringsarealer, og det er svære politiske prioriteringer. Men jeg fornemmer, at den grønne dagsorden i dag for alvor er en del af samfundsdebatten og byggebranchen, hvor vi måske lige nu står i et vadested, og når vi ser tilbage, vil vi sige: Ja, vi rykkede helt vildt i 2019.