<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
3H4A8328

Knauf lette etagedæk understøtter historisk arkitektur

Transformationen af Nyrops Arkiv på Nuuks Plads er udført med respekt for historien og håndværket. Det 10 meter høje arkivrum er tilført plads til nyt liv med Knauf etagedæk.

IMG_1573

 

Det tidligere landsarkiv med tusindvis af hyldemeter får nyt liv. Efter i mange år at have stået ubrugt, bliver rådhusarkitekten Martin Nyrops bygning fra 1891 på Nuuks Plads omdannet til at rumme erhverv, restauranter og cafeer. En transformation som balancerer bevaringsværdighed med moderne funktionalitet, og det har stillet krav til metode og materialevalg, så husets atmosfære og facade bevares intakt.

Nyrops Arkiv udvikles af 2L Projektudvikling, som omdanner den bevaringsværdige bygning til et nyt samlingssted på Nørrebro - i samarbejde med Entasis Arkitekter, Henry Jensen Rådgivende Ingeniører og entreprenør HMM A/S.

- Det er helt særligt at arbejde med en bygning, der emmer så meget af historien - hele detaljerigdommen i arkivet, støbejernstrapperne og det bemalede murværk, fortæller Maria Bendson Wittig, projektleder hos HMM.

 

Lette etagedæk udbygger det høje rum

En central ambition har været at omdanne det 10 meter høje arkivrum til at få mere ud af bygningen.

- Der var et stort ønske om så lav en indbygningshøjde som muligt for ikke at forstyrre facadens høje glasbånd. Her kunne Knauf levere en fuld systemløsning, der lever op til brandkrav og dokumentation

- Med lette etagedæk er der både blevet skabt et lokale i dobbelt højde i stueetagen samt kontorlokale på første etage med de her smukke vinduesbånd og indskudte vinduer, forklarer Maria Bendson Wittig.

 

3H4A8372

 

Fleksibel montage er central

At bringe nye materialer ind i en fredet bygning kræver præcision og logistik, og en let konstruktion tilpasset på mål kunne nænsomt implementeres.

- Det var vigtigt at finde en løsning, vi kunne få ind i bygningens nye dørhuller. Idet Knauf kan levere profiler skåret på Knauf Fixmål, behøvede vi ikke stå og tilpasse, og  igennem hele processen har Knaufs tekniske rådgivere givet sparring.

3H4A8521

 

Et rart indeklima

Løsningen understøtter tanker om brug af sunde byggematerialer, der også kan genanvendes, da Knaufs etagedæk både kan demonteres og genbruges, eller materialerne genanvendes efter endt levetid i produktionen af nye byggematerialer.

- I forhold til at arbejde med en ældre, fuldmuret bygning, bidrager gipsens fugtregulerende egenskaber sammen med bygningens massive teglkonstruktioner til at give et godt indeklima, siger Maria Bendson Wittig.

 

3H4A8583

 

Bevarer og fornyer

Projektet viser, hvordan moderne systemløsninger kan indgå nænsomt i historisk arkitektur – både æstetisk og teknisk. Rammerne er nu skabt til nyt liv i den smukke gamle bygning.

Læs mere om transformationer og renoveringsprojekter

Kontaktinformation

  • Knauf
  • Kløvermarksvej 6, 9500, Hobro
  • Tlf: +45 9657 3000
  • Web: https://knauf.dk
  • Email : kundeservice-dk@knauf.com