<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Schuco-design_top-banner

Bæredygtighed med aluminium

Når bæredygtigt byggeri diskuteres, peger mange først på træ. Men aluminium rummer en cirkulær styrke, som ofte overses: det kan genanvendes igen og igen uden kvalitetstab, har lang levetid og kan opgraderes frem for udskiftes. Hos Schüco er design for disassembly og sporbarhed tænkt direkte ind i systemløsningerne.

schuco-denmark


- Aluminium mister ikke sine egenskaber ved genbrug, og op mod 98–99 % aluminium genanvendes. Samtidig kræver genanvendelsesprocessen kun omkring fem procent af den energi, der bruges til at producere nyt aluminium. Det gør materialet til en central aktør i den cirkulære omstilling af byggeriet, forklarer Søren Haubjerg Cramer Sørensen, Technical Advisor og DGNB-konsulent hos Schüco.

Hos Schüco arbejder de konkret med design for disassembly i deres systemløsninger, som gør at facader, døre og vinduer kan skilles ad og tillader at materialer let kan separeres og indgå i nye kredsløb. Systemernes fleksibilitet gør det desuden muligt at opgradere fremfor at udskifte, eksempelvis ved at skifte ruder, integrere solafskærmning eller opdatere beslag. Det forlænger levetiden og reducerer ressourceforbruget markant.

Design for disassembly og lang levetid i praksis

- Robusthed er en væsentlig del af bæredygtigheden. Schücos aluminiumssystemer har en forventet levetid på 50+ år og kan ofte dække hele bygningens referenceperiode i en LCA. Ruder kan udskiftes uden at kassere hele konstruktionen, hvilket gør facaden til et langsigtet aktiv frem for en kortsigtet løsning, fortæller Søren.

 

Indeklimaet spiller også en vigtig rolle. Aluminium og pulverlakerede overflader afgiver ingen væsentlige emissioner og bidrager dermed til sunde bygninger uden kemisk afdunstning.

Dokumentation er samtidig afgørende i takt med skærpede klimakrav. I en LCA opgøres blandt andet GWP – klimaaftrykket i CO₂-ækvivalenter. Schüco tilbyder projektspecifikke EPD’er, hvor beregningerne tager udgangspunkt i den konkrete facade eller det konkrete vinduessystem, ikke blot råmaterialet. Dermed vurderes den færdigt monterede løsning med reelle mængder, transport og produktionsdata, hvilket giver større præcision i byggeriets samlede CO₂-regnskab.

- Sporbarhed understøtter den cirkulære tankegang. Med vores digitale løsninger og QR-koder kan man få adgang til produktdata, komponentoversigter og dokumentation ved fremtidig renovering. Bæredygtighed handler derfor ikke kun om materialets CO₂-tal, men om helheden – genbrug, levetid, opgraderbarhed, dokumentation og ansvarlig forvaltning over tid, siger Søren.

 

Schuco_full-widthRenderingsfoto:  Roskilde teknisk skole -Christensen & Co. Arkitekter AS

 

Dokumentation, sporbarhed og klimareducerede aluminiumstyper

Schüco tilbyder fire typer aluminium med tredjepartsverificeret CO₂-aftryk fra 7,11 til 0,89 kg CO₂-e/kg profil: Standard aluminium samt de nye, klimareducerede varianter Low Carbon (LC), Ultra Low Carbon (ULC) og Ultra Low Carbon+ (ULC+), hvor de mest klimavenlige typer indeholder op til 99,5 % genanvendt post-consumer aluminium. EPD’erne dækker færdigekstruderede profiler og kan dermed bidrage til at overholde Bygningsreglementets CO₂-krav.

- På grund af det øgede fokus på CO₂-aftryk og skærpede krav til udledning tilbyder vi nu de nye aluminiumstyper. Vi er allerede i gang med de første projekter, herunder udvidelsen af Roskilde Tekniske Skole i samarbejde med vores Premium Partner Tarpgaard, hvor vi leverer ULC+ med et ultra lavt CO₂-aftryk, samt et par stykker mere vi endnu ikke kan sætte navn på, afslutter Søren.

Kontaktinformation