Byggebranchen er midt i en rivende udvikling. Den øgede efterspørgsel efter byggematerialer, der kan minimere CO2-udledningen, har accelereret udviklingen af nye teknikker og materialer. Blandt disse nye materialer er Cross Laminated Timber (CLT) blevet et attraktivt valg for nutidens og fremtidens byggerier.
Når CLT kombineres med ultra højstyrkebeton (UHPC), åbnes der for helt nye design- og konstruktionsmuligheder, der kan føre til mere innovative, æstetisk tiltalende og miljøfokuserede byggeprojekter.
CLT er populært inden for bæredygtigt byggeri, kendt for sit unikke udtryk, høje styrke og miljømæssige fordele. Materialet består af flere lag træplader, der er limet sammen i skiftende retninger, hvilket giver materialet styrke og åbner op for nye muligheder inden for byggebranchen.
Selvom CLT-materialet tilbyder flere fordele, er der også visse begrænsninger, især med hensyn til bæreevnen. Vægtbegrænsningerne kan gøre det udfordrende at forankre altaner af traditionel beton, hvorfor integrationen af altaner i bærestrukturen kræver en passende løsning, der kan tackle disse begrænsninger og stadig være kompatibel med CLT-strukturen. Ultra højstyrkebeton er svaret på begge dele.
Du kan læse mere om ultra højstyrkebeton her
UHPC-altaner er et godt valg til CLT-konstruktioner, fordi materialet tilbyder en løsning på de konstruktive udfordringer:
1. For det første tilbyder UHPC-altaner en letvægtsløsning, der kan reducere vægten af altanerne med op til 50% sammenlignet med traditionel beton ved at bruge mindre materiale. Dette kan også medføre en reduktion i CO2-udledningen.
2. For det andet er UHPC et materiale med meget høj styrke og holdbarhed, hvilket sikrer en sikker og lang levetid. Hos Hi-Con har altanerne endda en forventet levetid på over 100 år.
3. For det tredje tilbyder UHPC en bred vifte af designmuligheder for slanke, elegante og minimalistiske altaner, der giver bygningen et unikt udseende.
4. Endelig, på grund af materialets ekstreme styrke og tæthed, anvendes der mindre materiale sammenlignet med tilsvarende elementer i almindelig beton. En undersøgelse viser desuden, at produktionen af Hi-Cons konceptaltaner udleder 22,8% mindre CO2 end en stålaltan.
Integrationen af UHPC-altaner i CLT-konstruktioner åbner for nye muligheder i design og konstruktion.
Har du et projekt, der kræver en innovativ betonløsning? Så kontakt Hi-Con i dag og hør, hvordan de kan hjælpe med at opfylde dit projekts unikke behov i ultra højstyrkebeton.