Tredje Natur: Menneskelige løsninger på menneskeskabte problemer

 

– Det er egentlig et meget godt billede på, at vi stadig er et relativt nyt firma. Det går rigtig godt hos os, vi er i fuld sving med store konkurrencer, og vi har masser at lave, men vi mangler stadig mælk til kaffen, siger han og griner.

 

Inde i mødelokalet støder Ole Schrøder til, og interviewet går i gang. Flemming lægger ud:

 

– Det er nu fem år siden, vi startede, og lige nu sidder vi og kigger på den kunstneriske businessplan, vi skrev for fem år siden. Meget af det vi skrev dengang, er det, vi sidder med nu, så vi har ramt rigtigt, men overordnet set er det en branche, hvor alting går langsomt, så vi flytter os med babysteps, men i den rigtige retning.

 

TREDJE NATUR, Arkitema og Entasis for Bach Gruppen

 

 

 

”Nej, vi er ikke kun landskabsarkitekter…”

Navnet Tredje Natur kan give anledning til at tro, at tegnestuen kun arbejder med landskab, men det er kun den halve sandhed, for bag navnet gemmer sig allround rådgiver i feltet mellem by og land – eller som de selv siger: Bland! Ole fortæller:

 

– Der eksisterer stadig en klassisk forståelse af natur og arkitektur, som er polariseret. Vi arbejder som arkitekter, landskabsarkitekter og planlæggere, men branchen har svært ved at placere os. Tredje natur er noget andet og mere end det, vi kender fra den klassiske opsætning. Vi opererer i et hybridfelt i en anerkendelse af, af verden hænger sammen på mange skjulte og overraskende måder, og det er svært at gribe, for her er ingen klare retningslinjer. Vi opfinder det undervejs, siger han og fortsætter:

 

– At bruge os som rådgivere kræver, at vi får lov at have den rolle, hvor vi har det totale overblik – dermed ikke sagt, at vi ikke kan arbejde sammen med andre tegnestuer, for det kan vi – og det gør vi på flere projekter, eksempelvis med det nye Sølund, hvor vi indgår i et integreret designteam med C.F. Møller og både tegner bygning og landskab, men det kræver en fælles ånd og vilje i teamet og i dialogen med bygherren.

 

Navnet Tredje Natur gemmer også på en kritisk relevans, som giver mere og mere mening, i takt med at branchens øjne går op for at naturens principper som uundværligt redskab i arbejdet med klimaløsninger, forklarer Flemming:

 

– Vi bliver i stigende grad glade for vores navn, for det ligger fint i tråd med anerkendelsen af, at vi er i den antropocæne tid. Den fuldstændig menneskeskabte tid, hvor mennesket har været alle steder og berørt naturen i et omfang vi aldrig ændre tilbage. Vores navn giver håb, fordi vi jo netop går ind og skaber en tredje natur, en natur som er ren menneskabt, men også levedygtig og pragmatisk. På den måde er vi konsekvensen et naturbegreb som er nyt og måske har vi flere spørgsmål en svar, men konsekvenserne af det menneskabte allestedsværende i vores omgivelser.

 

TREDJE NATUR, COWI og Platant for Københavns Kommune og Hofor

 

Starten på partnerskabet

Ole og Flemming har studeret på samme studieafdeling uden egentlig at kende til hinanden. Ole arbejdede sidenhen som arkitekt og Flemming som landskabsarkitekt, men det var først 7-8 år ind i deres respektive karrierer på hhv. SLA for Flemmings vedkommende og BIG for Oles, at de fik øjnene op for et partnerskab. På et københavnerfortov stødte de spontant ind i hinanden, og begyndte at drømme stort sammen. Én ting var de enige om, forklarer Flemming:

 

– Vi var begge uafhængigt af hinanden megatrætte af det modsætningsfyldte forhold mellem bygning og natur. Vi kunne ikke være i det længere. Jeg tror også, at vi så noget i hinanden, som vi ikke selv havde, og vi havde begge en stor lyst til at gå ind i feltet mellem det byggede og det groede og arbejde med hele forståelsen af byen som en cirkulær metabolisme.

 

Ole fortsætter:

– Det var for mit vedkommende meget en begejstring over at møde en fra ’den anden side’, hvor paraderne var nede, og hvor det ikke var en pissekonkurrence mellem arkitektur og landskab. The ’magic moment’ for os var at finde ind til en slags fælles grundforståelse som er urokkelig. Vi respekterer hinandens faglige betragtninger, selvom vi er meget forskellige. Vi supplerer hinanden utroligt godt, når vi skaber projekter, som er rækker ud over blot at være en bygning eller et landskab. Dér opstår momentet.

 

TREDJE NATUR, C.F. Møller, COWI, Transsolar og Smith Innovation for SAB, KAB og Københavns Kommune.

 

Skybrud hjælper på vej

Første projekt de to udførte sammen var en international konkurrence for unge arkitekter under 40 år, og her udarbejdede de et projekt, som lå i spændingsfeltet mellem by og land, og blev en naturbaseret klimavision for et helt bykvarter. Situationen tog en ganske uventet drejning, da monsterskybruddet i 2011 pludselig indtraf og gav dem en hjælpende hånd:

 

– Der gik 14 dage fra konkurrencen var indleveret, til skybruddet i 2011 kom. Himlen åbnede sig brutalt, og vores klimatilpasningsplan blev med ét aldeles relevant. Flemming og jeg stod der midt i spotlightet og oplevede sådan et Blues Brothers moment og følte at vi var på ”a mission for God”! Efter vi vandt konkurrencen fik vi mulighed for at arbejde med områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter med udgangspunkt i vores konkurrenceforslag – efterfølgende Klimakvarteret.

 

Klimakvarteret blev en solid reference, og Ole og Flemming fik mulighed for helt grundlæggende at stadfæste den tro, som de stadig i dag ser som vejen frem for byerne. Flemming:

 

– Det, der startede med en uges intensivt arbejde til en konkurrence, blev pludselig noget, alle talte om. Det, vi syntes, var helt indlysende common sense, gik verden rundt. Projekt fik rigtig meget airplay i medierne, hvilket gjorde, at opmærksomheden blev rettet mod tegnestuen og vores hybride arbejdsfelt. Det åbnede dørene for nye projekter, og det satte skub i tingene her på tegnestuen.

 

TREDJE NATUR, ACO Nordic, IBF, Teknologisk Institut, Kollision, Orbicon og Københavns Kommune.

 

 

 

 

Skønhed OG nødvendighed

Løbende i snakken med de to herrer nævnes Jan Gehl og hans arbejde med at skabe et liv mellem husene. Takket være Jan Gehl har man fået et sprog for byrummet og en anerkendelse af, at det er en nødvendighed at tænke menneske og natur ind i byerne, forklarer Ole, men generelt er der en vilje til forandring:

 

– Der er et suk i tiden ift. at leve meningsfuldt. Man vil gerne gøre noget. Ser man på konsekvenserne af vores livsstil med for eksempel bilisme og omkostningerne forbundet med kødproduktionen, så giver det set fra et planet-perspektiv ikke meget mening. Der er klimaforandringer, og vi har selv skabt dem. Nu skal vi så løse de her menneskabte problemer, og det kan vi godt bidrage til ved at blande by og landskab på ny. Vores første projekt med Klimakvarteret var en reel klimaløsningsplan, som løser et reelt problem med vand.

 

Lige nu arbejder vi på Enghaveparken, som går i jorden sidst på året, og her handler det meget om at synliggøre kredsløbet, så folk kan se resultatet af de stigende vandmængder. Parken skal kunne tilbageholde 24.000 m3 vand, og det er en ret seriøs mængde vand – det svarer til ¾ meter vand i parkens fulde areal.

 

Flemming fortsætter:

– I Enghaveparken skaber vi en kunstig topografi ved eks. at grave en boldbane 3 meter ned, så banen får fede sidde- og legemuligheder og samtidig kan fungere som et vandbassin ved skybrud. Hele parken får en ny kant i perimeteren, således at den kan svømmes over, når der kommer en 100-års regnhændelse, og på den måde blive et gigantisk poetisk vandspejl, som jeg tror vil vække til refleksion. Samtidig har bassinet den funktion, at det holder på vandet, indtil der igen er plads i kloakkerne. Vi synliggør kredsløbet, fordi vi har en tro på, at alt det du sanser, det husker du. Vand kan du mærke på kroppen, det skaber en refleksiv eller sanselig æstetik – det er både guddommeligt smukt, og samtidig løser det et stort hydraulisk problem.

 

Og netop kloakkernes underdimensionering er katalysator for flere af klimatilpasningsprojekterne i byerne, og her kommer Ole med en pointe:

 

– Det er lige kommet frem fra Naturstyrelsen, at åbne, grønne løsninger kun koster ¼ af den konventionelle måde, man graver sig ud af problemerne ved kloakering. Så med grønne byrum får vi både en klimasikring og et smukt byrum for ¼ af pengene! Så er vi så tilbage ved det der snusfornuft, vi hele taler om og som er vores budskab:  Vi kan komme langt ved at tænke naturen ind som første parameter, holde det enkelt, samt overveje, hvordan vi placerer vores bygninger ift. vind og vejr, og det er der helt klart en større lydhørhed over for nu end da vi startede.

 

Flemming om faglig afhængighed:

– Der er traditionelt en ringeagt mellem fagene i byggeriet, men vores arbejde er et rigtig godt eksempel på, at ingeniør- og arkitektfaget hænger tæt sammen. Du kan ikke adskille det, for overflade, systemer og æstetik hænger uløseligt sammen i den integrerede løsning.

 

Flemming om grøn omstilling:

– Vi har jo masser af penge her i Danmark, det er bare et spørgsmål om at prioritere dem. Vil vi blive ved med at støtte fossildrevne biler og produktionsformer, eller tør vi tage springet med grøn omstilling? Flere politikere er vågnet op, hvilket vi også ser i bl.a. bygningsreglementet og energikravene, men samtidig er der ingen krav til, hvor meget du udleder, mens du bygger dit hus. Cementproduktionen udgør i sig selv op imod 10 % af den samlede CO2-udledning, så der er mange steder at tage fat, hvis man vil tale reelt bæredygtigt byggeri.

 

Ole om borgerinddragelse:

– Der er kommet borgerinddragelse på et niveau, hvor vi næsten kan swipe som i Tinder. Til højre og venstre: Vil du have et træ, ja eller nej? Nærmest som et ’Tinder for Cities’, og det er ikke altid optimalt. Her er Flemming jeg helt enige om, at vi bliver nødt til at komme med grundforudsætningen i form af nogle bud på, hvordan vi svarer på de store miljøpåvirkninger samtidig med, at vi giver svar på, hvordan vi gør byen levedygtig og værd at bo i. Og først indenfor den ufravigelige ramme kan borgerinddragelsen finde sted.

 

Ole om arkitekters ry:

– Der er stor skepsis over for arkitekter og deres storylines, og her skal vi helt klart blive bedre til at italesætte vores projekter. Jeg mener, vil du have en betalingsring? Vil du betale for at køre på arbejde? Nej tak, og det er jo klart. Havde man kaldt det en beplantningsring eller lignende samt fokuseret på det man vandt, i stedet for det, man tabte, var det en helt anden historie: Vil du have renere luft i byen? Vil du undgå at dine børn køres ned? Ja tak!

 

________________________________________

 

 

Om Tredje Natur

Tegnestue stiftet af Ole Schrøder og Flemming Rafn Thomsen og består af arkitekter, konstruktører, civilingeniører og landskabsarkitekter som arbejder i feltet mellem natur, urbanitet og planlægning. De arbejder pt. på projekter som Urbanplanen, Klimaflisen, Bryggens Bastion, Enghaveparken og Sølund og deltager pt. svar på højprofilerede konkurrencer med klima, kultur og boligprojekter i Danmark og udlandet. Dertil er tegnestuen godt i gang med at etablere et researchbaseret ben af virksomheden samt et produktudviklingsværksted.