Med dialogen som drivkraft

 

Senior partner i Arkitema Architects, Dorthe Keis, mener, det er centralt, at man som arkitekt kan forholde sig åbent til sine omgivelser – hvor man er bevidst om, at de grundlæggende parametre for den gode arkitektur er i konstant bevægelse.

 

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

 

Arkitektur skal ifølge Dorthe Keis altid være et svar på en udfordring. At man skaber de rammer, der understøtter den mest optimale løsning på den givne udfordring. Det kræver til gengæld, at man bruger tid på at analysere hvilke udfordringer, et givent projekt præsenterer, ligesom man hele tiden skal forholde sig nysgerrigt undersøgende.

 

- Hver opgave giver noget nyt. Selv med mange år i branchen, så opdager jeg hele tiden ny viden og nye tilgange til en problemstilling. Fremfor kun at være optaget af spændende arkitektoniske koncepter og visioner, så har mit fokus altid været at få noget godt ud af de styrende parametre for den enkelte bygning. Jeg ønsker at skabe arkitektur, der gør en forskel for menneskerne i og omkring bygningerne. Og det er i princippet først, når vi har gennemtænkt en løsning på de funktionelle og tekniske bindinger, at vi begynder på de æstetiske overvejelser på et projekt, fortæller Dorthe Keis.

 

Dorthe Keis er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus, hvor hun undervejs også læste på SCI-Arc i Californien. Efter endt uddannelse begyndte hun hos Wiel Arets Architetcs i Holland, som er en mindre persondreven tegnestue med en klar designlinje, men det var først, da hun begyndte for Arkitektgruppen Aarhus, at hun fandt sig 100 % til rette.

 

- Da jeg begyndte på tegnestuen i sin tid, havde jeg en fin oplevelse, som mange andre medarbejdere kan nikke genkendende til. Jeg stillede en del spørgsmål, hvortil én af tegnestuens fem stiftere, Ole Nielsson, svarede: ”Den, der sidder med blyanten, bestemmer!”. Og det er efter min mening kendetegnende for Arkitema, at der bliver givet plads til ideer fra unge arkitekter, som gerne vil tage ansvar. Jeg har i hvert fald oplevet en enorm frihed i mine 20 år i Arkitema, og jeg har haft mulighed for at arbejde med nogle gennemgående problematikker i forhold til at skabe gode rammer for mennesker, fortæller Dorthe Keis, der blev senior partner i Arkitema i 2014.

 

Læs flere Portrætter

 

Kunsten at blive klogere

- Alle mennesker relaterer sig uafbrudt til de fysiske rammer, og jo mere indlevet arkitekturen er, desto gladere mennesker. Derfor tror jeg meget på analysen – hvor vi med øje for brugerne grundigt belyser omstændighederne og udfordringerne på et projekt. Der er unikke faktorer på ethvert projekt, og her er det vores opgaver at vende bindingerne og forskelligheder til noget positivt. Og når man arbejder seriøst med den tekniske side, så er det altid nemmere bagefter at argumentere for sine løsninger, fortæller Dorthe Keis, som gennem hendes karriere har nydt den fremadskridende, proaktive dialog, man som arkitekt har med byggeriets andre parter og kolleger.

 

Arkitema Architects projekt: VIA University College - En hyldest til forskelligheden

 

- Dialogen er ekstremt værdifuldt, for det er i dialogen med andre, at man rykker sig og får nye perspektiver. Vi analyserer løbende på vores tidligere projekter: Hvad lykkedes, og hvor kan det gøres anderledes? Det er efter min mening vigtigt at have sin historik med sig og lære af den. Her er supersygehusene et klasseeksempel på viden, som burde opsamles og udnyttes bedre. Hospitalsbyggeri i stor skala er en ny disciplin i Danmark, og netop derfor ville det give mening at igangsætte projekterne over en årrække, så det er muligt at opsamle erfaringer.

 

Dorthe Keis fremhæver Arkitemas arbejde med Hellerup Skole og Sluseholmen, som eksempler på projekter, hvor tegnestuen fik værdifulde erfaringer i forhold til at skabe variation og generere fællesskaber, som man har videreført på andre projekter.

 

- Skolebyggeri er interessant, for her kan man se en klar udvikling over tiden, efterhånden som behovene og parametrene for den optimale undervisning ændrer sig. Jeg var ikke en del af Hellerupskolen-teamet, men projektet har været vigtigt for Arkitema, og vi har kunnet videreføre erfaringerne til bl.a. konkurrencen om Vibeengskolen i Haslev, fortæller Dorthe Keis og uddyber:

 

- På Vibeengskolen var der en bygherre med visioner om at skabe rammer, der giver inspiration til både leg, læring og bevægelse. Skolen har en stjerneformet struktur, hvor det centrale rum er skolens hjerte, der både fungerer som ankomst-, samlings- og fordelingsrum til alle skolens aktiviteter. Herfra går der så forskellige læringstorve ud til de forskellige alderstrin, hvor indskolingsområdet for de mindste ligger et halvt niveau oppe, så de er skærmet fra virvaret, samtidig med de kan kigge ned på de store selvsikre elever i skolens inderste.

 

Læs mere om Skoleprojekter

 

 

 

Forskellige grader af fællesskaber

På Vibeengskolen har man bestræbt sig på at skabe rum til differentierede fællesskaber med mange nicher og kroge, hvor børnene kan være uforstyrrede og trygge. Dorthe Keis fortæller i den forbindelse:

 

- Det er vigtigt, at man ikke gør alt stort og homogent. Og det gælder ikke bare for læringsmiljøer, men alle former for arkitektur fra boliger og kontorer til kulturbyggeri og byrum. På så forskellige projekter som Vibeengskolen, Kulturhus Trommen i Hørsholm og studieboligprojektet Uptown Nørrebro arbejder vi med forskellige grader af fællesskaber, man som bruger har mulighed for at fra- og til-vælge.

 

Uptown Nørrebro består af seks punkthuse og et højhus på 30 etager, der tilsammen indeholder boliger til 700 studerende samt dagligvarebutik, mindre erhvervslejemål og café i København N. I organiseringen af et så stort boligprojekt har det været essentielt for Arkitema at sikre den sociale bæredygtighed ved bl.a. at skabe gode rammer for fællesskaber.

 

- Flere har i dag fået øjnene op for, at fællesskab er attraktivt, og derfor vil man gerne bo et sted, hvor man kan tappe ind i forskellige typer af fællesskaber, siger Dorthe Keis og fortsætter:

 

- Vi har organiseret bebyggelsen i fire forskellige niveauer af fællesskaber, som skal skabe liv i bygningen: Der er først og fremmest det nære bo-fællesskab omkring eksempelvis et kollegiekøkken. Dernæst er der opgangs-fællesskabet, hvor man i den enkelte bygning kan mødes på tagterrasser, fællesaltaner og fælleskøkken. Interesse-fælleskabet opstår om eksempelvis fritidsaktiviteter, og det fællesskab inkluderer beboere på tværs af bebyggelsen. Og endelige er der den sociale hub, cafeen i stueetagen, der også kan fungere som musiksted, pakkepost, studiepladser og restaurant for hele områdets naboer. Et fælleshus på beboernes enorme taghave kan anvendes til fester og andre arrangementer, og den offentlige udsigtsplatform på øverste etage kommer også til at være et meget stærkt samlingspunkt.

 

Uptown Nørrebro projektet blev udvalgt til Biennalen i Venedig i år, hvor man ønskede at udstille projekter, som demonstrerer forbedringer i livskvalitet igennem det byggede miljø.

 

Læs mere om Offentlige Byggeprojekter

 

Skal fungere tæt på og langt fra

Uptown Nørrebro kommer til at have Københavns pt. højeste offentlige udsigtsplatform, så her vil der uden tvivl komme mange besøgende, og for Dorthe Keis har det været helt centralt, at bygningen bidrager positivt til området:

 

- Vi har fra starten arbejdet på at skabe sammenhæng med den eksisterende kontekst – hvordan integrerer vi byggeriet bedst muligt på Nørrebro? I forhold til udfordringen om at skabe optimale mikroklimatiske betingelser rundt om bygningen, så er tårnet drejet, så det generer minimalt. Det er faktisk lykkedes os at forme højhuset, så det fungerer læskærmende for en mindre del af Mimerparken, ligesom skyggen kun falder kortvarigt på parken. Selve facaden er også designet til at minimere vindgenerne, da facadens tredimensionelle udtryk i kombination med en tilbagetrukket åben etage på 9. sal vil modvirke den såkaldte downwash effekt. Facadens udformning er i det hele taget et godt eksempel på Arkitemas indgangsvinkel, hvor de tekniske løsninger er med til at skabe og definere designparametrene for en bygning.

 

På Uptown Nørrebro var blandet andet Gehl Architects og Katinka Hauxner involverede i den fysiske og bystrategiske analyse af projektet, hvilket var med til skabe et helhedsbillede af bygningens påvirkning af området.

 

- Ved at bruge punkthuse bryder vi med den velkendte københavnske karré, men de mindre enheder giver mere luft og lys, hvilket naboerne uden tvivl kommer til at sætte pris på. Projektet er også skaleret ned mod omgivelserne, og vi har bestræbt os på at have forståelse for både bygningers ydre og det indre. Ud over at skabe et markant vartegn, så har målsætningen været at skabe en bygning, der både er god for mennesker i og omkring den, fortæller Dorthe Keis.

 

Læs mere om Boligprojekter

 

Høje huse – høje ambitioner?

Men selvom det er vigtigt at tage højde for de nære, mikroklimatiske forhold ved højhusbyggeri, så må man også være bevist om, at bygningen kommer til at være meget synlig i bybilledet i det meste af København, og her fremhæver Dorthe Keis facadens tredimensionelle spil, som kan aflæses langt væk:

 

- På højhuse må man godt råbe lidt højere. Det skal bare ikke ske på bekostning af konteksten omkring bygningen. Og når man ser på de igangværende og kommende højhusbyggerier midt i København, så må man sige, at vi danske arkitekter generelt er meget bevidste om traditionen. For uden, der er aftaler om det, så er det et fællestræk på mange af højhusprojekterne, at facaderne er i rødbrune nuancer, som harmonerer godt med farven på byens tårne og de mange røde københavnerbygninger, fortæller Dorthe Keis, som også fremhæver, at hvis man får mulighed for at bygge på en knap så historietung placering, så er der meget mere frie rammer i forhold til at lade arkitekturen skille sig markant ud fra konteksten.

 

Højhuse er en relativt ny disciplin i Danmark, og vi ser flere forslag til byggerier også uden for de større byer, og her kan Dorthe Keis godt være bekymret for, om folk er interesserede i at bo der i længden.

 

- Højhuse skal bygges hvor, det giver mening. Visse steder i provinsen ønsker man at fortætte byen ved at bygge højhuse, og der er jeg i tvivl om, folk ikke vil vægte adgangen til jord, natur og udearealer tungere på sigt. Man mister jo let kontakten med udelivet i et vindomsust højhus. Men højhuse er bæredygtigt i de større byer, hvor pladsen er trang, og det er nok det eneste argument for højhuse. Det er dyrt at bygge højhuse i den her størrelse på 100 meter, da man skal op i større højder, for at gentagelserne på hver etage kan betale sig, siger Dorthe Keis og fremhæver, at kvaliteten skal være i orden på højhusprojekterne:

 

- København vokser i højden lige nu, og det giver os en enorm forpligtelse – vi skal som arkitekter simpelthen gøre os umage og have tilsvarende høje ambitioner. Her er det vigtigt at omgivelserne; kommune, bygherrer og borgere også stiller høje krav til projekterne. Når man skaber en bygning, der kommer til at have et så stort impact på byen, så må man kæmpe for at folde kvalitet ud i alle grene af projektet. Målet med arkitekturen må være at fylde folk med nysgerrighed, så de får lyst til at komme tættere på og både se og opleve mere.