<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Køkkendesigner for Boffi: Køkkenets design afspejler vores madkultur
Køkkendesigner for Boffi: Køkkenets design afspejler vores madkultur

Kvalitetskøkkener hører ikke kun til i store villaer, men også i små lejligheder i byen begynder man at prioritere et eksklusivt køkken. I det lille køkken hænger gryder og pander fremme og skaber et industrielt look.

Køkkendesigner for Boffi: Køkkenets design afspejler vores madkultur


Tidens køkkendesign afspejler samfundets forskellige madtrends, fortæller designer og brand manager for det italienske køkkenfirma Boffi, Carsten Færgegaard. På den ene side er vi storforbrugere af convenience-produkter, og på den anden side vil vi gerne selv fermentere vores grøntsager og langtidsstege vores kød som en ægte chefkok.

Tekst af Anne-Sophie Rømer Thostrup

 

Danskernes madvaner trækker i to retninger. På den ene side er vi storforbrugere af nemme løsninger, og køber gerne vores grøntsager renset og snittet, lige til at putte i gryden, eller endnu nemmere – vi finder en økologisk færdigret, produceret af en kendt kok, som blot skal varmes. På den anden side er det blevet moderne selv at få kødsaft og jord under neglene og kogebogsindustrien blomstre med bøger om alt fra surdej til sous vide, som er så mørt at det kan spises med øjenbrynene. Derfor opererer man med to forskellige modeller i tidens køkkendesign, nemlig produktionskøkkenet og anretter-køkkenet.

 

- Der er et stort udvalg af convenience food og takeout, som er af høj kvalitet, og som måske smager bedre end det, vi selv kan lave. Samtidig er der en søgen mod den autentiske madoplevelse, hvor man selv står i køkkenet i mange timer. Derfor ser man, at køkkenet ofte er udformet som et produktionskøkken eller et anretter-køkken, eller måske som en blanding, siger Carsten Færgegaard, som er designer og brand manager for det italienske køkkenfirma Boffi, som har specialiseret sig i at lave arkitekttegnede high-end køkkener.

 

- Man kan sagtens både være tilhænger af færdigretter og samtidig bruge mange timer i køkkenet på at lave sous vide, når der er tid til det, forklarer han.

 

WBJWW88888_1600
_A2F3236_1600
WBJWW88691_1600
WBJWW88898_1600
 
 

Køkkenalrummet har får en ny dimension

Køkkenalrummet er stadigvæk populært, og fungerer som et opholdsrum, hvor man er sammen med venner og familie. Men i fremtiden kommer man formegentlig til at kunne gemme køkkenmaskiner og opvask væk i et produktionskøkken, eller i det man også kan betegne som ”butlers pantry”, fordi det var her tjenestefolket arbejdede, hengemt fra de finere gemakker. 

 

- Hvis folk har plads til det, kan man lige frem have to separate rum, som støder op til hinanden. I det ene kan man lave et solidt produktionskøkken i rustfrit stål, som virkelig kan holde til at blive brugt, og i det andet, som er mere synligt, laver man et anretter-køkken af smukke materialer som natursten og træ, som ofte er mindre modtandsdygtige, men som æstetisk passer bedre ind i et spisestue eller stuemiljø, siger Carsten Færgegaard.

 

 

Kvalitetskøkken på få kvadratmeter

Hvis man ikke har så meget plads kan man i stedet forsøge at forene anretter-køkkenet og produktionskøkkenet i et. F.eks. med store pocket-skabe, hvor man kan gemme køkkenmaskiner og rod væk bag store skabslåger. 

 

- Med pocket-skabe får man et rent udtryk, hvor man næsten kan få køkkenet til at forsvinde bag de store låger, når det ikke er i brug, fortæller Carsten Færgegaard.

 

Han understreger, at et kvalitetskøkken ikke nødvendigvis kræver, at man har mange kvadratmeter.

 

- I Christianshavner-lejligheden (red: se billeder) er køkkenet ikke stort, men det er gennemtænkt, så det færdige køkken er blevet funktionelt. Pander og gryder hænger fremme, og her vil man gerne signalere, at det er et køkken, hvor der bliver lavet mad. Der er ikke noget spisebord i køkkenet, men i stedet kan køkkenbordet bruges som en spisebar, så man i virkeligheden ikke behøver et spisebord, og man sparer dermed plads, siger Carsten Færgegaard.   

 

Grebsfrit er tidsløst

Det italienske køkkenfirma Boffi lancerede i 1974 et grebsfrit køkken, designet af Luigi Massoni i 1974. Ifølge Boffi var det første gang, et grebsfrit køkken så dagens lys. Siden da har det grebsfrie køkken vundet ind i mange køkkener, og det er der en særlig grund til.

 

- Det grebsfrie køkken er først og fremmest praktisk, men det er også langt mere tidsløst. Grebene afslører ofte en bestemt tidsperiode, hvorimod det grebsløse køkken ikke på samme måde taler ind i en bestemt mode eller tendens, og det gør, at det kan holde i mange år, siger Carsten Færgegaard.

 

Badeværelset bliver en hoteloplevelse

Mens køkkenalrummet er et rum, hvor man samles med venner og familie, så bliver badeværelset i stedet et rum, hvor det er muligt at trække sig tilbage og finde tid til restitution.

 

- Badeværelset har i de seneste år fungeret som et velværelse, hvor man kan restituere, meditere og være i zen. Vi vil gerne dyrke spaoplevelsen, og den tendens fortsætter. På designfronten ser man, at de firkantede vaske og badekar bliver udskiftet med mere organiske former, som taler til vores sanser, siger Carsten Færgegaard.

 

Boffi CPH 15-16 sept20183031_1600
Boffi CPH 15-16 sept20183050_1600
 
 

Fordi stuen ofte ligger i forbindelse med køkken-alrummet, bliver sofaen ofte genstand for samtale og samvær snarere end et sted, hvor man slapper af i sit eget selskab. Derfor kommer soveværelset i stedet til at overtage den funktion, som stuen tidligere havde.

 

- Vi kommer til at se, at man i højere grad samler garderobe, soveværelse og badeværelse i en afdeling, både fordi funktionerne rent praktisk lægger sig op ad hinanden, men også fordi, man på den måde skaber en mere privat zone, hvor man kan trække sig tilbage. Man skaber en form for hotelstemning, hvor man f.eks. har en lænestol i soveværelset og kan sidde og fordybe sig i en bog, fortæller Carsten Færgegaard.   

 

I fremtiden kommer man fortsat til at have fokus på eksklusive naturmaterialer som træ og natursten, og de kommer til at pryde overfladerne i både køkkenet og badeværelset. Dog mener Carsten Færgegaard, at det blot er et spørgsmål om tid, før det hvide eller delvis hvide køkken igen bliver populært.

 

Det italienske køkkenfirma Boffi er grundlagt i 1934 i Milano. I løbet af 1960’erne begyndte de at få arkitekter til at designe deres køkkener. 


PRIVATE KOPENHAGEN 042_1600