REGUPOL Callisto er produceret af gummigranulat med PUR-bindemiddel og leveres med forskellige belægningslag, inkl. digitaltryk
Bildæk får nyt liv i cirkulære gulvløsninger
ErgoFloor genanvender årligt 4.000 ton gummi til gulve og belægninger. Med nye EPD'er, lavere priser og REGUPOLs cirkulære gulvløsninger styrker virksomheden sit tilbud til byggeriet.
Hos ErgoFloor i Tørring bliver genbrugsgummi anvendt til gulve, fliser og underlag. Udtjente bildæk får nyt liv som gulvbelægning i alt fra skoler og kontorer til fitnesscentre og sportshaller.
– Det interessante ved genbrugsgummi er, at et materiale, der allerede har haft ét langt liv på vejene, har nogle egenskaber, som gør det meget anvendeligt i helt nye sammenhænge. Det er slidstærkt, elastisk og støddæmpende, og derfor kan vi bruge det til løsninger med vidt forskellige krav, fortæller Ole Bauneborg Sørensen, salgschef hos ErgoFloor.
På legepladsen er der stor sandsynlighed for, at faldunderlaget kommer fra Ergofloor
ErgoFloor genanvender bildæk til produktion af gulve og faldunderlag
ErgoFloor har siden år 2000 arbejdet med gummibaserede gulvløsninger og genanvender årligt omkring 4.000 ton gummigranulat fra udtjente dæk. Det svarer til cirka 650.000 personvognsdæk eller 66.000 lastbildæk.
Gummiet granuleres i forskellige størrelser og blandes med blandt andet bindemidler, inden det formes til nye produkter. Det gør det muligt at tilpasse materialet til forskellige belastninger og anvendelser.
Fra legepladser til erhvervsbyggeri
På legepladsen er gummiets stødabsorbering afgørende for faldsikkerhed, mens gulve i fitnesscentre skal kunne absorbere belastningen fra tunge vægte og dæmpe støj. I sportshaller, institutioner og erhvervsbyggeri er gangkomfort, skridsikkerhed og akustik væsentlige parametre. Det kan have mange funktioner i et byggeri.
– Når materialet kan få mange ekstra års levetid i et nyt produkt, giver det rigtig god mening at udnytte de egenskaber, der allerede findes i gummiet, fortæller Ole Bauneborg Sørensen.
EPD'er styrker dokumentationen
I 2025 fik ErgoFloor udarbejdet produktspecifikke EPD'er for udvalgte egenproducerede gummigulve. De tredjepartsverificerede miljøvaredeklarationer giver arkitekter, bygherrer og rådgivere adgang til standardiserede miljødata, der kan anvendes i blandt andet LCA-beregninger, udbud og bygningscertificeringer.
Man har samtidig offentliggjort sin første ESG-rapport for 2025, udarbejdet med afsæt i VSME-standarden. Rapporten omfatter aktiviteterne i Danmark og produktionen i Vietnam samt forhold inden for klima, miljø, arbejdsmiljø og virksomhedsledelse.
ErgoFloor har desuden udarbejdet en PPWR-deklaration med udgangspunkt i EU's regler for emballage og emballageaffald.
– Bygherre og rådgivere efterspørger dokumentation, og vi skal kunne vise, hvad produkterne består af, hvordan de bliver produceret, og hvilken miljøpåvirkning de har, understreger Ole Bauneborg Sørensen.
Gummiet i REGUPOL infinitums naturlige elasticitet giver komfort og god akustik
REGUPOL Callisto er produceret af gummigranulat med PUR-bindemiddel og leveres med forskellige belægningslag, inkl. digitaltryk
ErgoFloors producerer hvert år gulvløsninger af genanvendt gummi fra 650.000 personvognsdæk eller 66.000 lastbildæk
REGUPOL infinitum – design med cirkularitet
Som dansk eneforhandler af REGUPOL infinitum og REGUPOL upscale udvider ErgoFloor samtidig mulighederne for at anvende gummigulve i arkitektoniske sammenhænge. REGUPOL infinitum er udviklet med fokus på lang levetid, komfort og genanvendelse. Mere end 80 % af det færdige gulv består af genanvendt materiale.
I skoler og daginstitutioner kan akustik, komfort og rengøringsvenlighed være afgørende, mens kontorer, butikker og andre erhvervsmiljøer samtidig stiller krav til gulvets visuelle udtryk. Her kan gummigulvets ensartede overflade indgå som et roligt, sammenbindende element i indretningen.
Takeback-ordning fører gulvmaterialet tilbage
Et centralt element i REGUPOL infinitum er en takeback-ordning, hvor udtjente gulve kan returneres og anvendes som råmateriale i nye produkter.
Gulvet er desuden forsynet med en særlig fleecebagside, som skal gøre det muligt at adskille gulvbelægningen uden limrester og dermed lette den efterfølgende genanvendelse.
– Vi kommer til at se et stigende fokus på, at producenter også forholder sig til, hvad der sker med produkterne efter endt levetid. Med REGUPOLs takeback-ordning kan 100 % af materialet fra et udtjent gulv recycles i produktionen og bruges igen, slutter Ole Bauneborg Sørensen. Dermed bliver muligheden for demontering og genanvendelse en del af gulvløsningen.
Læs mere om moderne løsninger til gulve, vægge og lofter
Fakta om REGUPOL infinitum
- Genanvendte råvarer: Mere end 80 % af gulvbelægningen består af genanvendt materiale.
- Slidstyrke: Udviklet til områder med intensiv daglig belastning og behov for lang levetid.
- Akustik og komfort: Gummiets elastiske egenskaber bidrager til gangkomfort og støjdæmpning.
- Anvendelse: Blandt andet skoler, institutioner, kontorer, butikker og erhvervsmiljøer.
- Demontering: En særlig fleecebagside skal gøre det muligt at fjerne gulvbelægningen uden limrester.
- Takeback: REGUPOL tilbyder en returordning, hvor materialet fra udtjente infinitum-gulve kan indgå i produktionen af nye produkter.
