
Brand- og sikringsdøre med ekstremt høje sikkerhedskrav
DAN-doors har leveret specialudviklede brand- og sikringsdøre til en retspsykiatrisk afdeling, hvor der stilles store krav til personsikkerhed og holdbarhed i farlige situationer.
Når sikkerhed er altafgørende, findes der ingen standardløsninger. Til en psykiatrisk institution med ekstremt farlige patienter var det nødvendigt at finde en dørleverandør, som kunne specialudvikle dørløsninger til patientstuer med meget høje krav til sikkerhed for både patienter og personale. Dørene skulle udvikles specifikt til bygningen med en lang liste af forholdsregler for eventuelle farlige situationer, og det blev afgørende for, hvilken leverandør, der blev valgt til opgaven.
Valget faldt på DAN-doors, som har stor ekspertise med at udvikle og producere specialudviklede døre til byggerier, hvor funktionalitet, æstetik og personsikkerhed er afgørende, og hvor der ikke er plads til fejl.
Sikkerhed i de mindste detaljer
Dørene til patientstuerne er produceret som både branddøre og sikkerhedsdøre. Dørene er produceret som brandklasse EI2120, og lugerne som brandklasse EI260.
Alle døre og luger er udstyret med sikkerhedslåse i både dør og luge, og bag lugen er der sikkerhedsglas med huller, så det er muligt at kommunikere risikofrit med patienten uden direkte kontakt. Der er desuden installeret 2 dørspioner.
Den psykiatriske afdeling huser ekstremt farlige patienter, og der var risiko for, at dørene ville blive udsat for voldsom adfærd fra patienterne. For at sikre, at dørene kunne holde til hårde spark eller skub, er de derfor støbt ind i væggen fra patientstuesiden med adskillelige stålvinkler i siderne.
For DAN-doors’ salgschef, Per Pedersen, er det ikke første gang, han har været med til at specialudvikle sikkerhedsløsninger til psykiatrien. - Vi har leveret døre til psykiatriske afdelinger i hele landet, fortæller Per Pedersen og fortsætter:
- Hver gang har vi leveret forskellige løsninger med forskellige krav til sikkerhed, og vores styrke ligger i at forstå udfordringerne – og omsætte dem til konkrete, driftssikre og gennemtænkte dørløsninger, der fungerer i praksis.
Risiko for selvskade og tryghed for personalet
Nogle af de krav, DAN-doors blev mødt med, var at risikoen for selvskade og risikoen for angreb på personalet skulle elimineres.
I samarbejde med arkitekten og fagpersoner fra psykiatrien udviklede DAN-doors derfor rundbukkede karme, og skjulte montagehullerne under en påsvejset rundbukket modkarm. Dermed var der ingen skarpe kanter, og det kunne lade sig gøre at undgå at bruge dækpropper, som patienterne ville kunne tage ud og putte i munden.
Alle patientstuerne har eget badeværelserne, og mellem dem er der installeret rustfrie, automatiske skydeporte. Også her var det nødvendigt at skabe løsninger, som på den ene side beskyttede patienterne mod selvskade, og på den anden side gav personalet kontrolleret adgang til værelset i forbindelse med rengøring.
Skydeportene kører mellem to vægge, og skinneføringen er fuldt integreret og skjult mellem væggene, så der ikke er mulighed for at skære sig på dem. Portene er samtidig udstyret med en el-lås, som betjenes udefra. Denne feature gør det muligt at få sikker adgang til værelset i forbindelse med rengøring.
I bunden af skydedørene er der ventilationsriste, som er perforerede plader på forsiden og med demonterbare plader på bagsiden. Dette gør det muligt at rengøre skydedørene bag ventilationsristene.
For Per Pedersen er opgaver som denne altid særligt interessante:
- Det er den slags opgaver, der gør mit job som leverandør og rådgiver særlig sjovt, siger han. Kunden har nogle udfordringer, som der ikke er standardløsninger til, men i dialog finder vi ud af, hvordan vi får løst opgaven. For os er det en kæmpe tilfredsstillelse at udtænke løsninger på problemer, som er så specialiserede, fortæller Per Pedersen.
Tænk specialisterne ind i projektet og få styr på detaljerne fra start
I projekter, hvor det er nødvendigt at udvikle specialløsninger, er det vigtigt at vælge en leverandør, der forstår både bygningen og brugernes behov.
DAN-doors har mange års erfaring med at udvikle specialtilpassede dørløsninger til byggerier med høje krav til blandt andet sikkerhed, funktion og æstetik, og for Per Pedersen er det en stor fordel, når de som dørleverandør bliver rådspurgt tidligt i projektet.
- Som rådgiver kan vi bidrage med teknisk viden, praktisk erfaring og sparring om, hvad der faktisk kan lade sig gøre – og hvordan det bedst gøres. Jo tidligere vi bliver en del af projektet, desto bedre kan vi hjælpe med at finde de rigtige løsninger og minimere risikoen for fejl og dyre tilretninger senere i processen, slutter han.
Byggeriet er taget i brug, og dørene indgår som en naturlig og tryg del af hverdagen for både personale og patienter. Et resultat af tæt samarbejde, skarpe krav og løsninger, der holder i praksis.
Læs mere om at skabe sikre miljøer og adgangsforhold i bygningerne