Byggeri+Arkitektur #133
Sammenhængen mellem by, bygning og krop
I denne udgave af magasinet har vi været med BIG-arkitekt Finn Nørkjær på besøg på deres nye hovedkvarter i syv forskudte etager yderst på Sundkaj i Københavns Nordhavn, hvor man ønsker at bidrage til at gøre området en destination, hvor bygningens udendørs faciliteter vil blive brugt af både medarbejdere og gæster.
Kåre Stokholm Poulsgaard fra GXN deler sine tanker om sammenhængen mellem adfærd og arkitektur – hvordan man understøtter brugernes forskellige behov igennem dagen. Arkitektur bør være med til at skabe et udadvendt, offentligt rum, der skal fungere som et ekstra uformelt møderum for brugerne og samtidig forholde sig til byen. GXN er drivkraften på en stor udstilling på DAC, Aware, som åbner d. 21. marts, hvor man kan udforske relationen mellem krop og rum, følelser og bygninger yderligere.
I Aarhus har arkitekt i ARDESS, Philip Brinch Sørensen, haft os med på en rundvisning på det nye kontorhus Europaplads 8, som med en base i spansk natursten nederst understøtter den øverste del af facaden aluminium og glas – tyngde og lethed. Facadens natursten fortsætter på gulvet i grundplan, hvor bygningen åbner sig mod himlen i et enormt atrium.
Vi taler også med Sinus Lynge, arkitekt i EFFEKT Arkitekter og arkitekt i CF Møller Arkitekter, Mads Mandrup om hvordan, man på SIMAC i Svendborg har brugt transparens til at skabe en rumlig forbindelse mellem havn og by.
God læselyst!