Copenhagen Light Festival varer fra fredag den 4. februar til lørdag den 27. februar kl 23.00. Phenix af Julien Menzel
Copenhagen Light Festival lyser igen februar op
Væk er vintermørket og lysten at blive hængende i sofaen, når Copenhagen Light Festival inviterer små som store ud at udforske byen gennem 50 lysværker, skabt af kunstnere fra både Danmark og udlandet.
Med over 500.000 besøgende sidste år blev Copenhagen Light Festival den mest besøgte og fik stor international medieomtale. I år kan man frem til lørdag den 27. februar kl. 23.00 opleve de mange værker og pop-up-events.
Et lysprogram for folk i alle aldre
Festivalprogrammet favner i år bredere end nogensinde før, og rummer alt fra pop-up events, storskala lysinstallationer til 3D mapping værker.
Interaktive værker kan aktiveres af festivalgæsterne. Her på Bryghuspladsen ved BLOX. Photonic Empathy af Lumus Instruments
Copenhagen Light Festival varer fra fredag den 4. februar til lørdag den 27. februar kl 23.00. Phenix af Julien Menzel
Programmet er skræddersyet med lysværker for hele familien, værker, som bringer vigtige emner på dagsordenen og værker som viser ansvarlighed og er en fejring af naturen
Det dækker både små finurlige lysoplevelser til store spektakulære lysværker af kunstnere fra både Danmark og udlandet. Med over 50 værker og endnu flere pop-up events vil der tilbydes lysoplevelser for enhver smag.
- Det er lykkedes af få flere flotte værker op og mere liv langs ruterne i forhold til sidste år pga. kunstneren, værterne og vores aktive sponsorer. Vi ønsker at lyse februars tre ugers kulde, mørke og vinterferie fantastisk op i København, så der skabes liv og oplevelser for både lokale og turister, og som bidrager med en bæredygtig oplevelsesøkonomi til København, siger Jesper Kongshaug, bestyrelsesformand for Copenhagen Light Festival.
Læs også:
Lyset er et demokratisk medium.
Premiere på 3D animerede mapping-værker
For første gang i festivalens historie kommer 3D mapping-værker til København. Her vil blandt andet facaden på det historiske Børsen og Sydbanks bygning på Kgs Nytorv blive bragt i live af animerede projektioner.
Grønne planter og farvestrålende blomster vokser animeret frem på bygningsfacaden med 3D mapping-værket på Havnegade 29. Trust Nature af Umage x Hackstage
Det interaktive værk appellerer til leg og bevægelse. samt give et point i lys-skattejagten.
On the Wave of Light af Those Guys Lighting, på Sydbanestien, Bavnehøj
Festival i børnehøjde
Festivalen strækker sig over vinterferien, så både børn og voksne kan gå på opdagelse i lysprogrammet.
Flere værker og pop-events inviterer til leg og bevægelse, såsom de interaktive trampoliner på Havnegade og monsterjagt i ruinerne under Christiansborg Slot. Desuden inviterer app’en børn i alle aldre til tage på lys-skattejagten og lede efter den næste lysinstallation rundt om hjørnet. Har man fundet 20 værker, kan man vinde en drik hos de ca. 15 officielle lys-serveringssteder langs ruterne i indre by.
Festival i voksenhøjde
Voksne i alle aldre kan foran hvert værk fordybe sig i kunstnerens ideer via mobilen. En QR kode ved hvert skilt leder ind til speak og tekst, samt relevante hjemmesider.
På festivalen kan man tage guidede ture til vands eller lands. Stromma Canal Tours laver igen i år guidede bådture, mens særlige ‘Wine & Walk’ eller ‘Fredagsøl’ ture kan ledsage en rundt på festivalen.
Pop-up-værker og events
Fokus på historien
Der er fokus på historien i pop-up-værker og events på udvalgte steder i byrummet i specifikke tidsrum. Heriblandt en hyldest til den danske kvindelige kunstner Anne Marie Carl-Nielsen, der i tidens ånd stod i skyggen af sin mand, skabt af kunstgruppen Tokyo Blue. Eller en audio-visuelle byvandring, der undersøger materielle spor fra kolonitiden i bygninger og monumenter i centrum af København kaldt ’Stemmer i skyggen af monumenter’ af bla. Katrine Dirckinck-Holmfeld.
Lys-bryllup
Lys-bryllupper sker i vinterferien den 17.2 og 18.2. Her bliver par blive viet ved værket ’A Dozen Sun’ af miljøkunstneren Maj D, som er placeret ved Skuespilhuset.
Lysdansere
Lysdansere vil dukke op i mørket og langs ruterne og særlige danseforestillinger kan opleves ved BLOX i løbet af de 3 uger, festivalen varer.
Danmarks Flotteste Lysløb
’Danmarks flotteste lysløb’ kalder Dansk Arkitektur Center løbet igennem indre by klædt ud i lyskæder. Løbet har allerede 1.000 tilmeldte.