De rette fliser: Giv dit badeværelse et ekstraordinært look
Indretningen af badeværelset er ligeså vigtig som indretningen af hjemmets resterende rum. Og hvis du ønsker et ekstraordinært og indbydende look på dit badeværelse, skal du først og fremmest have fundet de helt rette fliser. Vi hjælper dig på vej.
Fastlæg et budget
De fleste mennesker har et budget, når det kommer til renovering af hjemmet. For at undgå, at du forelsker dig i nogle badeværelsesfliser, som du i sidste ende ikke har råd til, kan det være en god idé at finde ud af, hvor mange penge du maksimalt vil bruge på projektet. Du bør dog også huske på, at kvalitetsfliser i modsætning til billige fliser kan holde i årtier, hvis du passer godt på dem.
Overvej størrelsen
Generelt set passer store badeværelsesfliser godt til små badeværelser, fordi de skaber en følelse af plads. Mindre fliser formår til gengæld typisk at føje tekstur til rummet.
Tænk over funktionaliteten
De ideelle badeværelsesfliser er ofte både skridsikre og vandabsorberende. Glatte overflader er dertil ofte at foretrække, fordi de er nemmere at holde rene end de former for fliser, der har ru teksturer. Tjek løbende specifikationerne på de forskellige typer fliser, du overvejer til dit badeværelse. Og spørg din forhandler til råds, hvis du har svært ved at tage en beslutning.
Find din stil
Alle mennesker har forskellige stilpræferencer. Nogle er mest til rustikke indretningslooks, mens andre foretrækker det moderne. Før du endeligt beslutter dig for nogle fliser, bør du tænke lidt over, hvilken stemning du ønsker på badeværelset. Har du en forkærlighed for den unikke indretning, går du sandsynligvis ikke galt med de italiensk designede Mutina fliser. Mutina fliser karakteriseres ved deres særprægede og iøjefaldende udtryk, og typisk er der godt knald på både farver og former. Og Mutina fliser er fremstillet med øje for både æstetik og holdbarhed.