Derfor skal du bruge en boligadvokat til køberrådgivning
Hvis du står og skal til at købe hus, lejlighed, sommerhus eller det helt tredje, er der mange ting, der skal være styr på. Der er en masse vigtige dokumenter der skal tages stilling til, og for at handlen også er til din fordel, kan det være en rigtig god ide at alliere sig med en boligadvokat.
Ejendomsmægler vs. boligadvokat
Når du skal købe en bolig, er du selvfølgelig i kontakt med en ejendomsmægler. Dog er ejendomsmægleren største opgave at hjælpe sælgeren, og dermed ikke dig som køber. Ejendomsmægleren vil gerne have den højeste pris for boligen, så både ejendomsmægleren og køberen kan få det højest mulige beløb i lommen. Derfor står du som køber lidt alene, og det er derfor, det kan være en rigtig god ide at have en boligadvokat til køberrådgivning. På den måde er du sikret, at alt er som det skal være, at ingen bliver snydt, samt at få hjælp til prisforhandling.
Hvad kan boligadvokaten hjælpe med?
Boligadvokaten kan som sagt hjælpe med prisforhandling, generel kommunikation der foregår mellem dig og ejendomsmægleren, krav til købsaftalen og at se alle dokumenterne igennem. Dokumenterne består bl.a. af selve købsaftalen men også tilstandsrapport, energirapport og energimærkning, skøde mm. Alt i alt er der en masse vigtige ting, hvor det er rart at have en sagkyndig med inde over. At købe en bolig er en stor økonomisk beslutning, der kan have stor betydning for dit liv efterfølgende. Derfor er det rart med køberrådgivning, så du trygt kan købe din drømmebolig, uden at skulle bekymre dig om alt det juridiske og praktiske. Boligadvokaten hjælper dig også med at få tegnet en ejerskifteforsikring, som er en forsikring, der gør, at du ikke skal betale for eventuelle mangler, som kunne være i den købte bolig, men som ikke stod i tilstandsrapporten.