Dymak HQ i Odense er et eksempel på, hvordan Profile A/S kombinerer leverancen af CLT og limtræ med faglig sparring og erfaring fra mange års arbejde med trækonstruktioner. Det cirkulære byggeri på 2.800 m² er tegnet af BIG - Bjarke Ingels Group
Fra idé til løsning – 20 år med trækonstruktion
Når træ skal indgå som en bærende del af byggeriet, handler det om mere end at vælge det rigtige materiale. Profile A/S leverer helhedsorienterede løsninger.
Det handler om at finde en løsning, der kan dimensioneres, dokumenteres, produceres, leveres og fungere i praksis. Profile A/S har 20 års erfaring med trækonstruktioner. Virksomheden leverer CLT, limtræ, lamelspær, LVL og I-bjælker – men rollen stopper ikke ved leverancen.
Man bruger sin erfaring fra mange forskellige byggeprojekter til at sparre om konstruktioner, materialevalg og løsninger – fra den første idé og projektering til det, der skal fungere på byggepladsen.
Erfaring gør en forskel
Virksomhedens trækonstruktionsafdeling arbejder tæt sammen med arkitekter, ingeniører og entreprenører om projekterne. Man er ikke rådgivende ingeniører eller arkitekter, men har en praktisk og teknisk viden om trækonstruktioner, som kan være værdifuld i projekteringen og på byggepladsen.
Håndværkskollegiet i Herning - CLT og limtræ til et markant byggeri i træ
Herningsholm Landbrugsskole - limtræ og lamelspær til et moderne undervisningsbyggeri
Profile A/S kan blandt andet bidrage med
- Optimering af konstruktioner
- Optimering af dimensioner
- Valg og kombination af materialer
- Statisk dokumentation og detaljering
- Specialbeslag og samlinger
- Fugthåndtering
- Præfabrikation og montagevejledninger
- Løsninger, der fungerer på byggepladsen
Profile A/S arbejder på tværs af materialerne og ser på den samlede løsning frem for det enkelte produkt.
Ét ben i materialet – og ét ben i den praktiske byggeproces
Mange projekter har givet praktisk viden om, hvad der fungerer – og hvor der kan findes smartere løsninger. Den erfaring er opbygget gennem arbejdet med blandt andet Dymak HQ i Odense, Håndværkskollegiet i Herning og Herningsholm Landbrugsskole, hvor forskellige typer trækonstruktioner og materialer har stillet krav til vidt forskellige løsninger.
Mere end træ
For Profile A/S handler det ikke kun om at levere træ. Det handler om at bidrage med faglig sparring og løsninger, der er dokumenterede, bygbare og klar til byggepladsen.
