Høj pionerånd i Køge Nord for klimavenlige regnvandsløsninger

Køge Nord station var startskuddet for den fremtidige udvidelse af byen. Via den overdækkede bro over motorvejen bliver den nuværende by forbundet med den nye bydel Køge Nord, der vil ligge over mod Lille Skensved og grænse op til landsbyen Ølsemagle.

 

Tegnestuen Schønherr hjælper Køge Kommune med både input til lokalplaner i området, og landskabsarkitekterne samarbejder med KLAR Forsyning og Envidan om at udvikle regnvandsløsninger.

 

Regnvandsanlæg i Det grønne strøg ved Køge N station bliver et centralt parkstrøg midt i nyt erhvervsområde, foto af Schønherr.

 

Før man bygger byen, vil man som det allerførste etablere et sammenhængende system af blågrønne løsninger. For den kommende bydel vil man gerne helt undgå, at regnvandet kommer i kloakken og ud i rensningsanlægget, fortæller landskabsarkitekt og associeret partner i Schønherr Jakob Sandell Sørensen:

 

- Al regnvandet i den nye bydel bliver håndteret i et separat system af forbundne kar på overfladen samt rør under jorden. Helt separeret fra det brune kloakvand.

 

Nye løsninger er aktuelle, fordi der ikke længere er plads i kloakkerne, når det øsregner, og i fremtiden ser det kun ud til, at der kommer endnu mere regn.

 

I et følsom naturområde

Sammen bygger Schønherr, KLAR forsyning og Envidan et anlæg, der kan transportere, tilbageholde og rense vandet, inden det bliver ledt ud i åerne i det naturlige vandmiljø. Skensved Å løber ud mod havet til et Natur2000-beskyttet område, og det stiller skrappe krav til, hvor hurtigt vandet må ledes ud, og hvor rent det skal være.

- Det anlæg, vi bygger, er både stort nok til, at vi kan lede vandet ud i en relativt lille mængde ad gangen, men også til at det bliver rent nok, så vi ikke belaster vandmiljøet, fortæller Jakob Sandell Sørensen.

 

 

Regnvandsløsninger med naturens egne processer

Ned mod åen anlægges finjusterede lavninger og kunstige naturområder, hvor vandet kan samle sig i større midlertidige søer. Gravedybden er kodet ind i gravemaskinens GPSprogram, så der ikke graves for meget.

I søerne, eller mens vandet er undervejs, sker rensningen på flere måder. Primært renses vandet for næringsstoffet fosfor, som man ikke ønsker ud i vandmiljøet, fortæller landskabsarkitekten:

 

- Vi prøver at lave løsninger, som egentlig gør det, naturen selv ville gøre, hvis ikke det var landbrugsjord. I et urørt naturområde vil planterne bruge næringsstofferne fx kvælstof og fosfor. De bliver bundet i planternes rødder eller dens overjordiske dele via vandet, som planterne suger op. Det er sådan set det, vi prøver at kopiere.

 

- Når vi leder vandet igennem anlæggene, lader vi jorden og planterne binde og spise næringsstofferne. Og en gang om året høster vi alt, der vokser over jorden og fjerner det. På den måde hiver vi næringsstof ud af området.

 

Lader naturen komme af sig selv

De grønne løsninger giver den bonus til bydelen, at det 2 km lange område, hvor bassinerne ligger, bliver rekreative områder, hvor man kan lufte hund, gå og løbe ture, og plukke blomster fra planterne der renser vandet.

 

- Det er ikke så vigtigt, hvad der vokser, men at der vokser noget, og at man fjerner det. Fordi næringsstoffet bliver bundet der. Vi høster i hele zonen omkring og i vådområderne én gang om året på det tidspunkt, hvor planterne har haft tid til at blomstre og kaste frø.

 

- I nogle af områderne har naturen fået lov til at komme frem selv, mens i andre bliver den hjulpet på vej. I områder der får en tættere bebyggelse har vi både sået og plantet fra starten af, for at sætte gang i væksten til at give den ønskede rensning. Her er der ikke tid til at vente på, at naturen indvandrer ad sig selv.

 

Pionerarbejde i Køge

Som princip prøver Schønherr at få de planlagte bassiner til at passe ned i terrænet, som det er. Jord, der graves op, bruges til at forme bakker, så der ikke køres unødigt jordaffald væk. Jakob Sandell Sørensen siger:

 

- Fordi vi kom først, var der plads til at arbejde balanceret med jorden og flytte den mindst muligt. Det havde været sværere inde midt i en allerede bebygget bydel. Det er helt utraditionelt, at vi kommer først. Her har vi fået lov til at påvirke planlægningen af bebyggelsen, så den tilgodeser plads til det her.

 

- Grunden til at man arbejder med terrænbaserede bæredygtige regnvandsløsninger er, at man har fundet ud af, at regnvand slet ikke er så farligt. Der er ingen grund til at blande det med spildevand, der skal renses. Man kan lige så godt gøre noget andet med det. Og jo mere lokalt, man kan gøre det, jo bedre.

 

- Anlægget er kombinationer af relativt uafprøvede og allerede velkendte teknikker. En del af projektet består derfor også i, at vi kan gå og måle på, hvordan det virker. Det er designet til, at man kan komme ned og tage vandprøver for at have styr på kvaliteten.

 

- Løsningen er langt billigere end, hvis man skulle rense vandet med kendt teknologi. Men fylder en hel del. Her har det været en fordel at have meget plads, siger Jakob Sandell Sørensen:

 

- Her har vi mod sædvane fået lov at komme først. Det har givet mulighed for at lave løsninger, som både minimerer miljøaftryk og økonomi, og samtidig tilføjer store nye naturværdier til området.