Vejen Rådhus. Tegnet af TRANSFORM og Pluskontoret.
Hos record bliver automatiske døre tilpasset arkitekternes løsninger
Vi er gode at tale med og forstår arkitekternes opgaver. Sammen med Lundgaard & Tranberg fandt vi en æstetisk løsning til Arbejdermuseets hovedindgang med en messingbeklædt skydedør, fortæller Jan Sørensen, distriktschef i record.
Siden 1966 har record Danmark produceret skydedøre og karruseldøre. Alt bliver lavet på mål og tilpasset. Her er ingen standarder. Derfor kan de både levere til fredede bygninger og døre i størrelser, ingen andre kan. Oveni har record egen serviceafdeling og lager i Danmark.
Moderne skydedør i en fredet bygning
Når en fredet bygning, som Arbejdermuseet, bliver renoveret, kan record-Danmark lave indgangsløsningen tilpasset nutidige behov.
- For to år siden kontaktede Lundgaard & Tranberg Arkitekter os om Arbejdermuseet. Det var en speciel opgave i en fredet bygning med tre meter høje døre, fortæller Jan Sørensen, distriktschef hos record Danmark.
Arbejdermuseets indgang
Arbejdermuseets indgang
- Museets indgang er store trædøre, som skal åbnes med håndkraft. Man valgte derfor at lade dørene stå slået op på vid gab i åbningstiden og få skydedøre i glas, så man kan se ind i museet.
- Arkitekterne ønskede, at skydedøren fik et udseende, der passede til bygningen. I og med at vi lavede en messingbeklædt løsning, blev døren godkendt til den fredede bygning.
En anden fredet bygning, record leverer til, er Christiansborg, som samtidig har høj sikkerhed.
- For eksempel har vi tilpasset en gammel dør til at åbne automatisk. Idet bygningen er fredet, må man ikke kunne se automatikken. Løsningen blev at lægge den i gulvet, fortæller Jan Sørensen.
Fra de højeste karruseldøre til sikringsdøre og døre med bly
Record er som rådgiver med på projekterne fra starten af.
- Vi har som global virksomhed en bred erfaring med, hvad der kan lade sig gøre, og trækker på viden fra alle kollegaerne, f.eks. har vi et fælles billedarkiv fra projekter rundt om i verden.
- Mange ting kan lade sig gøre, som arkitekter måske ikke kender til, fortæller Jan Sørensen.
Vejen Rådhus. Tegnet af TRANSFORM og Pluskontoret.
Vejen Rådhus. Tegnet af TRANSFORM og Pluskontoret.
Vejen Rådhus. Tegnet af TRANSFORM og Pluskontoret.
Til nyere bygninger er det helt andre løsninger, record leverer. Af fremtidige projekter er Nordsjællands Hospital, hvor de skal levere karruseldøre i en højde udover det sædvanlige.
- Disse karruseldøre får en gennemgangshøjde på næsten 3,5 m. En højde kun meget få leverandører i verden kan levere, deriblandt record. Det bliver interessant, for de bliver virkelig ansigtet på hospitalet.
- Et andet projekt er den nye Østre Landsret i Nordhavn, vi har lavet for Outer A/S , hvor vi har leveret en indbrudssikret sikringsdør, der er RC2 certificeret, fortæller Jan Sørensen, og fortsætter:
- Noget nyt, vi laver, er en dør med bly imod stråling, som samtidig er en branddør. Til brug på bl.a. hospitaler. Den løsning findes ikke som certificeret. Vores døre er lige blevet projektgodkendt.