Støv- og støjvægge
Interimsaflukninger som strategisk værktøj i renoveringsprojekter
Altiflex udvikler modulære interimsaflukninger, der kan tænkes aktivt ind i planlægningen af byggeprocessen – både i forhold til organisering, energiforbrug og arbejdsmiljøet.
Støv- og støjvægge til renoveringen af Hotel Nyborg Strand
Når eksisterende bygninger renoveres eller transformeres for at forlænge levetiden og udnytte eksisterende konstruktioner bedre, stiller det nye krav til planlægning af byggeprocessen. Flere aktiviteter foregår samtidigt, og ofte skal dele af bygningen fortsat være i drift. Her kan interimsaflukninger blive et centralt værktøj til at organisere byggeriet.
Den danske virksomhed Altiflex udvikler fleksible modul- og aflukningssystemer til byggepladser, hvor adgangsforhold, arbejdsmiljø og logistik skal kontrolleres og ændres undervejs i projektet.
Systemerne fungerer som midlertidige vægge og zoner, der skaber klare grænser mellem byggearbejde og områder i drift. Resultatet er en mere kontrolleret byggeproces – til gavn for både håndværkere, brugere og bygningens eksisterende funktioner.
Fleksibelt design af byggepladsens zoner
Altiflex’ løsninger tilpasses den konkrete facade eller planløsning og kan løbende flyttes eller omkonfigureres i takt med byggeriets fremdrift.
For rådgivere og projekterende åbner det mulighed for at arbejde mere strategisk med zonering af byggepladsen, så flere faggrupper kan arbejde parallelt uden at forstyrre hinandens processer. Det kan være særligt relevant i komplekse renoveringsprojekter, hvor nedrivning, installationer og færdiggørelse ofte foregår samtidigt i forskellige dele af bygningen.
Samtidig beskytter aflukningerne både mennesker og færdige bygningsdele mod støv, støj og byggeaktivitet.
Tænk interimsaflukninger ind i projekteringen
Midlertidige aflukninger etableres ofte først, når byggeriet er i gang. Men i mange projekter giver det større værdi at tænke dem ind allerede i projekteringsfasen. Når zonering og interimsaflukninger indgår i den tidlige planlægning, kan de fungere som et aktivt værktøj til at strukturere byggepladsen og koordinere entrepriser. Det kan blandt andet bidrage til:
- Bedre byggepladslogistik
- Støjreduktion op til -20 db
- Kontrol med støvspredning og forurening
- Sikre flugtveje og adgangsforhold
- Bedre koordinering mellem faggrupper
I bygninger, der fortsat er i drift – eksempelvis hospitaler, kontorer eller institutioner – kan en tydelig opdeling mellem byggezone og brugerzone være afgørende for, at projektet kan gennemføres uden at påvirke daglig drift unødigt.
Et bedre arbejdsmiljø på byggepladsen
Ud over den logistiske funktion har interimsaflukninger også en stor betydning for arbejdsmiljøet på byggepladsen. Byggearbejde genererer støv, støj og partikler, som kan påvirke både de udførende og brugere af bygningen. Ved at etablere afgrænsede arbejdszoner kan påvirkningen reduceres, man får en markant reduktion af støjen og sikkerheden forbedres.
Altiflex’ interimsaflukninger bidrager til, at byggeprojektet får det rette flow.
